Det er et midlertidigt sted de skal være indtil juni, hvor de åbner dørene til det nye store lækre sted. Men manner et godt alternativ de har. En gammel rønne af et husmandssted, som ligger langt ude på Lars Tyndskids Mark, men med en have fuld af kringelkroge og en trold. Ja, den bor selv oppe i skuret og er på mærkelig vis altid i Netto efter pandekager, som den elsker. Kasper smed et par kogler derind i håb om at den ville komme ud og takke ham, men nej. Den blev væk.
Udover det så har vi spillet fodbold, samlet fodboldmål, leget bus, spist madpakker, leget tagfat, spist æbler, og kigget nysgerrigt på hinanden. Alle de nye børn.
Kasper går til den med krum hals, men er stadig forsigtig. Han vil helst ikke dele sit legetøj og vil helst være chauffør i bussen HELE tiden. Det giver nogle dunk i hovedet og lidt brydning, som et par gange kostede nogle skrig og skrål. Og jeg havde SÅ meget lyst til at feje for ham hele dagen, og lægge røde løbere ud hvorend han gik, men jeg holdt mig i skindet. Det gør ondt, når han helt ulykkelig kigger på mig, når han bliver kanøflet, min lille bitte Kasper. Men han må selv lære at finde en pind og slå igen.
Da vi kørte hjem i bussen sad han ligeså stille og kiggede ud af ruden. Og jeg var ved at give mig til at tude. Ikke for noget særligt, men bare fordi. Jeg synes jo lige jeg har født ham. Og så sidder han der, med sine krøller, og kæmpestore blå øjne, i sin lillebitte strikvest med sine små sokker med bjørne på. Hvad mon han tænkte på? Havde han haft en god dag? Ville han være utryg i morgen, når han selv skal afsted? Kan de passe godt nok på ham?
Det er i de situationer jeg for alvor bliver konfronteret med vores job som forældre. Hvordan vi har rustet ham til den verden han møder. Har vi lært ham at være en god ven? Har vi lært ham at stole på sig selv? Altså. Det ansvar er nogle gange mere sårbart end jeg vil være ved.
Men nu må jeg løbe. Har en madpakke, der skal smøres. Noget som jeg helt uventet synes er super sjovt. Er I klar over hvor mange mærkelige ansigter man kan male på en æggeskal? Børnehave holder 100.
Det lyder bare som en super skøn børnehave. :-)
SvarSletJeg troede engang at madpakker var som sendt fra helvede. Men, du har fuldstændig ret. Nu elsker jeg at stå op kl 5.30 bare for at have tid nok til at smøre den skønneste madpakke. En super lækker madpakke til min lille søn, som helt sikkert er fuldstændig ligeglad med den sirligt udskårende økologiske kiwi, den lækre hjemmebagte gulerods/solsikkebolle og den økologiske banan hvor der står Vitus med store fine bogstaver og en lille tegning ved siden af. Men jeg elsker det.
Annamette, hvor er du tapper. Er så inspireret af din evne til IKKE at slå igen og true, når de andre kanøfler. Jeg vil virkelig prøve, prøve, prøve at gøre dig eksemplet efter, når det bliver Noahs tur til at komme i børnehave. For jeg ved jo godt, at det er en bjørnetjeneste, men helt ærlig, der er grænser for hvor meget et moder-hjerte kan udstå. Og det du beskriver, får mit til at hoppe et slag - eller ti - over. Godt gået du tapre mor, Kasper er meget heldig, også selv om han måske ikke lige ved det, når han med blikket tigger dig om at komme ham til undsætning. OG, jeg fældede en tåre, da jeg læste din beskrivelse af ham i bussen. Hold da op, dit hjerte har været på overarbejde i dag.
SvarSletKh
Lykke
Hvor er du bare tapper, mit hjerte hoppede også et par gange, der jeg læste dit indslag. Vores yngste er lige startet på børnehave, 5 år gammel, han har aldrig været på en daginstitution eller dagplejer. Min var i starten enorm genert og turde ikke at nærme sig alle de andre børn. Der skulle bare lige, et par uger til, så nu er han den der først rækker hånden op og markerer sig sin tilstedeværelse. :0) Kender I til Carsten Sommerskovs "lydbøger" med Du er noget helt specielt! - du ka´- du er god nok! eller Andre kan li´mig! Jeg har lige købt et til min datter til teenage mentaltræning i glæde, energi og selvværd, som faktisk er rigtig godt. Jeg ønsker Jer alt godt og lykke med tilværelsen med at have et barn i børnehave, stor dreng - så dygtig.
SvarSletDora
Jeg istemmer med Lykke. Måtte lige synke en ekstra gang da bussen kørte. Kan sagtens forstå dit "bare fordi" - dem har jeg også et par stykker af!!
SvarSletMen fedt at du har været med ham i en hel dag, og at I kan tale om et fælles udgangspunkt når han kommer hjem. Og jeg er slet ikke i tvivl om at han bliver - og er - en go' ven!! Med dit moderhjerte kan det ikke være anderledes!
Tapre mødre, det kan I selv være. ;-) Tak fordi jeg kunne dele det med jer. Og det gik godt i Børneren i dag.
SvarSletPuha ja. Den første børnehavedag er på én gang så sørgelig og så stor. Lige præscis lige som den første dag i pasning og den første skoledag. Tiden går jo roligt nok dag for dag, men det er de store vendepunkter der giver os klumpen i maven og den der fornemmelse af at tiden er smulret væk mellem vores fingre.
SvarSletDu skriver at du tænker på om I har fået lært ham det hele og det er en følelse jeg kan genkende. Alligvel tror jeg at mange af de ting er noget børnene skal lærer selv og det er faktisk for mig noget af det sværeste at erkende fordi jeg så gerne vil kunne give dem det hele.