Jeg har ved gud en masse at være stolt over. En masse at være glad for. Men jeg har det som Kasper, når han kommer hjem fra børnehaven og ikke har sovet i bussen på vej hjem. Grumpy og ugidelig. Og hvor er det dog rart at vide det. For det glemmer jeg engang imellem. Og så kommer jeg til at spørge ham om alt muligt, når han bare helst vil sidde stille og kigge.
Gå lige væk verden. Jeg er ikke hjemme i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar