Når Kasper sidder på sin nye cykel, en blå Puky, men sine små hvide stænger og krøller og siger: "Se Moar", eller når han om morgenen sidder med uglet hår og klare øjne og fortæller at der er kommet batterier i vindmøllen, så den kan dreje rundt, eller når han finder en knitrene pose fra tanken, og med lille lille stemme siger: "lille kwis" (=må jeg godt be om lakrids), eller når han fortæller med tre miaw'er, at hans lille missekat gerne vil have en kop juice....
....så glemmer jeg alt om at jeg er træt og vil have fred. Er snottet eller har kvalme. Så bliver jeg et stort blødende moderhjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar