Engang var det lyden af parker, frisk vin der blev åbnet til en solnedgang og kød på en engansgrill, der prægede forårets eftermiddage og de lune aftener. Det var dengang, hvor jeg havde tid til at skippe aftensmaden og smutte en en tur i parken eller spontant sætte mig ind i biografens mørke til lydene af forfilm, popcorn og slik.
Når jeg gik hjem var det til lyden af mine høje hæle og når jeg satte nøglen i døren og åbnede var der absolut stilhed.
Nu er de lyde skiftet ud med biler der kører hen over gulvet, små bare fødder der konstant løber rundt og lyden af en lille mund der råber: "Moooooooaaaaaaar". Der er næsten altid lyden af en vaskemaskine der kører, ditto tørrertumbler og efter 20.00 lyden af opvaskemaskinen. Der er sirener fra ambulancen, når jeg samler den op og kommer til at trykke på de små knapper og efterfølgende grin fra Kasper, som siger: "Ai moar".
Jeg elsker de lyde. For de minder mig om at tiden er skiftet. Og at det slet slet ikke gør noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar