KØBENHAVN HERE WE COME

Der er jo simpelthen så mange, der har efterspurgt dette vildt populære foredrag og vi ved slet ikke hvo.......jeg mener....ehm... fløjt-fløjt..er der nogen, som godt gider at høre os blapre løs i København?

Hvis der er, så kan du købe en billet til foredraget her.

Og vi vil ps. vildt gerne have at du kommer.

Pssst!

Hvis jeg ellers var en smule mere teknisk anlagt, så ville det ikke tage mig helt så lang tid at oprette et foredrag med mig og Maren HER I KØBENHAVN.

Men så snart så snart så snart Hr. Supporter ringer tilbage, lige om lidt, så er foredraget en realitet.

Det kan vi li.

Og skulle der sidde en i Jylland med en ledig gildesal så skriv for hulan, så vi kan komme derover også.

Voksenlokker

Se godt på disse billeder.






Ville du ikke også føle dig forført af et blikstille hav, som langsomt hypnotiserede dig til at glemme alt om den ellers så smukke Amager Fælled? Jeg gør.

Hver eneste gang vi sidder hjemme i min mors stue og glor som to stumme ud over fjorden har vi samme snak. Den starter sådan her:

Thure: Jeg kunne godt bo i Vejle.
Mig: Du kan bo alle steder.
Thure: Jamen særligt her. Der er vildt gode træningsmuligheder.
Mig: (øjenbryn i panden)
Thure: Hold nu op, jeg skal jo ikke træne hele tiden.
Mig: (øjenbryn nu oppe ved hårgrænsen)
Thure: Her er da smukt, og vi kunne få mere hjælp til at passe ungerne.
Mig: Det er sandt, men hvad var det lige vi skulle lave?
Thure: Det samme som vi gør nu.
Mig: Ok så du vil pendle hver dag til Kbh?
Thure: Naaaaaaaaarj, så finder jeg er andet job, på en lokalavis.
Mig: Mmm Vejle Amts Folkeblad, herligt og hvad skal jeg så lave?
Thure: Du skal skrive bøger og alt det andet du skriver og tage til Kbh og holde møder og sælge dit talent.
Mig: HAHAHAHAHAHA. HA! Som om. Okay det kunne godt være en mulighed. Men her sker jo ikke en skid.
Thure: Hvad er det du laver om aftenen derhjemme.....
Mig: Jeg går da...nogle gange...så....Jamen det er det at man har MULIGHED for det. Muligheder du ved. Grunden til at jeg flyttede fra 7120 og til 2300. Der er er verden til forskel på de postnumre.
Thure: Vi behøver aldrig at se nogle af dem, der bor i Vejle.
Mig: Jamen butikkerne er så kedelige. (Jo de er Vejle).
Thure: Men de har god service.
Mig: Sandt. Men helt ærligt....

...Og sådan bliver det ved og ved og ved. Og hver gang fjorden stikker sin forførende hånd frem, skal jeg virkelig holde godt fast i Lorteøens rygrad. Jeg flyttede derfra for 15 år siden for aldrig at vende tilbage. Og jeg ved godt hvorfor jeg flyttede. For jeg anede ikke hvad jeg skulle lave. Men jeg bliver også blød på Morten Korch måden, når jeg ser ungerne rende rundt ved fjorden og lege. Så får jeg så meget græsstrå i mundvigen og må svinge mig i lygtepæle og bryde ud i sang.

Potato-Potato.

Vild med Skæg

I dag var Kasper og jeg til Hr. Skæg koncert. Og fordi Kasper ikke forpasser en chance for trække i festtøjet fik han selv lov til at grave kluns frem fra skabet. Det synes jeg han gjorde til ug x og slange. Og bortset fra Tro Følgesvend, Ninne, så er han da ikke langt fra Orange Scene.



Om Skæg koncert var skægt? You bet. Muligvis morede jeg mig mere end Kasper, men jeg undlod at kaste mine trusser op på scenen.

I stedet får han ****** seks store taknemmelige buk for at gøre så meget for vores unger. Den mand burde få et Ridderkors.

En plads tilbage

I konkurrencen om årets mest nederen give-away er der sjovt nok kommet et afbud ovre hos Maren. Fra den ene vinder, som siger hun har fået en anden billet (mmmm.....det har hun helt sikkert), så nu er der en plads til dig. Hvis du vil.

Spæn over til Maren efter den.

Det bliver herresjovt. Og vi drikker alle smerter væk bagefter. Og med lidt held kan jeg skaffe nogle lækre mænd til at komme og massere vores ømme muskler. Eeehm, skal bare lige finde dem først. Men altså vi er ude i noget support-team her ik´. Godt. Og så kan de jo ligeså godt være lex at se på. Godt.

Jeg starter dødsruten 4. maj, og indtil videre går det skide godt med at forberede mig. Mine skinneben gør nemlig herreondt, og jeg er jo en af dem der rent faktisk godt KAN LI' at løbe, så jeg hader Thure, når han lige kigger op over computerkanten og siger ting som: 'så må du jo bare tage cyklen, eller dine rulleskøjter. Du kan jo også svømme.'

!!!!!!!

Åh jeg kan se, at han nyder at være gammelfar med træningserfaringen. Jaja, mit barn, du skal bare lige i gang. Agtigt.

Men han har ret. Det nytter ikke at sidde og tude ned i et skinneben. Jeg må videre. Hvor fanden er det heppekor?

På vægtfronten sker der det, at den lever sit eget liv. Jeg havde derfor et spring på hele 2 kg fra lørdag eftermiddag til søndag aften. Om jeg fatter det. Til gengæld strammer mine bukser ikke helt så meget, og til en middag i lørdags kunne jeg skrue mig ned i et par bukser der har levet et stille liv på bøjlestangen.

Dem kan jeg så ikke lukke her til morgen.

Farvel.

Patterne er i process

Ja sådan lød den mail jeg fik fra Lotte B i går. Flinke Lotte, som er gået i gang med at lave et par hængepatter.

Det er intet mindre end fantastisk.

Og se hvad hun mere fandt til os. En pude til at forebygge rynker i kavalergangen. U-u-n-d-v-æ-r-l-i-g-t siger jeg bare.

God weekend.

Psssst!

Jeg er blevet foreviget i en af Marens berømte streger. Se her.

Det skal være mig en ære at løbe de 10 km i den dragt. Must. Find. Where. To. Buy.

Hvis nogle af jer støder på den et sted i cyber, så smid endelig et link til den.

Man skal aldrig gå ned på udstyret

Jeg har lige fundet min nye træningsdragt.

Kan du se det? Der er power i den. Så kære Fitness DK på Frederiksberg: læg jer til at dø.

LØB MED FUHRMANN OG UTHAUG

Så. Nu er der lodtrækning blandt to vindere, der skal løbe 10 km. sammen med mig og Maren og Sparta. Til juni.

Jeg forsøgte mig med noget navne på rudekuvert og en af Jeppes farver. Lukkede øjnene og satte en cirkel. Men efter fire forsøg, hvor intet navn kom ind i cirklen, var det et udueligt projekt.

Derfor sendte jeg alle navnene til Thure, som ikke aner hvem I er og han valgte disse to:

amarOrama

Helene

Send mig en mail, så sørger jeg for at der bliver skippet et løbsnummer i jeres retning.

Røvballe Bootcamp

I lørdags satte jeg nye standarder for ydmyghed. Mine skinneben gjorde pisseondt på løbeturen, og mine løbebukser faldt ned under det nydelige formbrød jeg render rundt med på maven, samtidig med at mine bluse af en eller anden grund blev ved med at glide op.

Jeg var kommet et godt stykke vej væk hjemmefra, men var nødt til at gå. Eller vralte. Og jeg må sige, at jeg til min død hellere vil vralte og være tynd end at vralte og være tyk. Jeg havde glemt mine solbriller, så jeg kunne heller ikke gemme bag dem.

Here I was. Tyk. Dårlig form og ude blandt alle lørdags-typerne og alle de andre løbere. Jeg måtte gå hele vejen hjem og kunne ikke som sådan gemme min røv i min løbejakke, for det er den for kort til. På et tidspunkt går jeg forbi to fædre på vejen som sidder i hver deres havestol med en bajer. Og de var på den pæne ende af skalaen skulle jeg hilse at sige. Lækker hår og solbriller med frit udsyn til mig og min store røv, som i hvert fald skulle bruge 2 min. for at komme væk fra deres udsyn.

Jaja, jeg er blevet mor, Thure elsker mig som jeg er, og jeg er ikke 24 år mere, men for fanden, hvor gad jeg godt at have været hende, som de kunne sidde og kigge på gennem en Tuborg og blinke lidt til hinanden og bekræfte hinanden i at den røv kun var til for at blive beundret. Med andre ord, er jeg træt-træt-træt-træt af at have en lexi mand, som holder sin krop, mens jeg ligner en sofakartoffel, der skal gå og gemme mig i store trøjer og som ikke kan passe en skid af det tøj jeg godt kan li.

Det er nok nu.

Og derfor mine damer og herrer, dedikerer jeg maj måned til benhård træning hos hende her. Hun er kropsmæssigt min diametrale modsætning og jeg skulle hilse at sige at hun er no-nonsens typen, der minder mig om at fredags træning er kl. 8.15 OMKLÆDT og ikke noget med at man kommer dangderende ind af døren med havregrød på ærmet. Næ du, der skal knokles.

Og selvom jeg er en lille smule bange for om jeg kaster blod op og må vækkes med lugtesalt, så glæder jeg mig helt vildt. Har bare liiiige lidt tøjkrise. Spandex har aldrig gjort noget godt for nogen, og det bliver min eneste oprejsning: at jeg kan se godt ud i faldet.

4. maj starter det. Mod det uendelige univers.

LOVE ADDICT

Hvis du vil se en krads og rørende film om kærlighed, så er det den kommende uge du har mulighed for det. Min veninde Pernille Rose Grønkjær har lavet en dokumentarfilm om mennesker, som er kærlighedsafhængige. Der er ikke noget happy go lucky over den, men den er fannerme go og den er vedkommende, og hun har knoklet r*ven ud af bukserne for at få den i kassen.

Den vises næste uge i hele landet i udvalgte biografer.
GRAND TEATRET, KBH. hver dag kl 17.00
CAFE BIOGRAFEN, ODENSE, hver dag kl 12.50
BIFFEN, ALBORG, hver dag kl 16.30 (dog ikke torsdag og lørdag)
ØST FOR PARADS, ÅRHUS, hver dag kl 16.15

Du kan læse om filmen og se trailer her.

For nogle år siden lavede hun den prisbelønnede dokumentar The Monestary. Om en gammel mand, nogle nonner og et kloster. Den er ikke noget nær ligeså krads, men den er helt helt vidunderlig.

Hold øje med Pernille, hun er kommet for at blive på den danske filmscene.

Lykke eller leverpostej

Ovre hos Grand Master Zen er der noget ret så fantastisk. Anna har, for sine egne penge, købt en plads på en workshop, som hun forærer en af sine læsere. Det er generøsitet i yderste potens. Hun siger selv at det giver hende lykke at bruge penge på at give noget væk til andre, så de kan blive glade. Det synes jeg simpelthen er så fin en tanke.

Smut derover, hvis du vil deltage i lodtrækningen om en plads på workshoppen, der efter sigende skulle være effektiv til dem, der render rundt og er en sur kælling. Hvem mig?

Mig og Holger

Efter mit indlæg om Holger og hans familie og medierne, så var jeg jo en tur i P1 og Presselogen på TV2 News. Og fordi jeg er så selvfed, så kan du klikke på linket og se, hvis du gider. Det kommer ca. 10. min. inde i udsendelsen.

Jeg har aldrig selv før set Presselogen, men jeg må sige, at jeg faktisk syntes det er fedt program. Altså jojo, der sidder fire store egoer og kæmper om stafetten med de bedste argumenter og selvfølgelig er der noget pikmåleri. Men på den saglige måde. Og det bliver det jo ikke ringere af.

Jeg havde selv kun en lille bitte rolle i udsendelsen, og sidder derfor i et rum et stykke væk fra de andre. Det var til gengæld en sær oplevelse. At sidde alene i en læderstol i et lukket rum foran et opstillet kamera med en øresnegl i øret og så med 10.000 watt lige ind i pæren. Det skulle jeg hilse at sige ikke overlader noget til tilfældighederne. Det lys. Det ligner jo, at jeg har to store indkøbsnet under hvert øje. Men okay, jeg havde heller ikke sovet meget den forgange uge.

Desværre kunne jeg ikke afbryde så meget som jeg ville, selvom jeg sad og råbte ned i mikrofonen og viftede med hænderne, efter nøje instrukser fra produceren. Der så ikke lyttede efter mine kampråb nede fra studiet. Havde ellers forberedt en Anne-Grethe Bjarup Riis. Ærgeligt. Det må blive næste gang.

Jeg syntes det var skideskægt, og jeg kunne meget nemt se Fuhrmanns Forsamlingshus som det nye store TV Show. Hvad? Vil I ikke sige det.

10 kg - min bare....

Her står jeg så. Med gode intentioner. Og jernvilje, der lugter af at blive udkonkurreret af en Japanstang. For siden mine deller hørte om noget så latterligt at skille sig af med dem, har de grinet hånligt af mig og kaldt på en af deres venner. Ham der vejer 1 kg. Ja, jeg har nemlig taget et kilo på.

Og det er så hvad man får for at tæske rundt på Lorteøen og spille fandango og tro, at man kan blive lex og stram og piftet efter til sommer. Min. Bare. Røv. Siger jeg bare.

Hvad fanden er det for noget?

Jeg er tæt på at lave en Brian Holm. Noget som nogle af Thures cykelvenner gør, når de skal være tændstikmænd på hjul og køre fra alle de andre, læs: tabe sig. Så æder de havregryn i to uger. Hele døgnet. Morgen. Middag. Aften.

Enten det, eller også begynder jeg at tage seriøst meget coke.

Thure smiler venligt af det. Og siger, at jeg bare skal have tålmodighed. Og begynde at cykle og træne længerevarende end 35 min.

Han kan bare ikke helt fatte, at den her fedemandsdragt jeg er i meget snart har sidste salgsdato. Der er grænser for hvor længe jeg kan gå rundt og undskylde mig med at jeg: a) lige har født, b) lige er kommet hjem fra polterabend, hvor vi blev klædt ud i sumo dragter.

Mor har fået nok. Mor er sur. Stik mig noget lugtesalt og så ses vi i ringen kære BMI.

Kalder-kalder alle de kreastive

Den der strikker sådan et halstørklæde til mig får min dybeste respekt. Patentstrikkede hængepatter. I like. Og lover at gå med det mindst een dag offentligt.

LØB MED FUHRMANN OG UTHAUG

Det år hvor jeg har været allertykkest i hele mit liv er så også det år, hvor flest magasiner og aviser trykker mig i fuldfigur og printer mig i x-tusinde eksemplarer. Og senest i Holger sagen så jeg mig selv på TV. Jeg var TV2-News i søndags i Pressepanelet (jeg poster et særskilt indlæg senere, skulle jo NØDIG gå nogens næse forbi at jeg var både her og der, nå) og det var såmænd fint, men lad mig bare sige, at mit fjæs var en anelse mere kødfyldt end hvad jeg syntes at kunne huske fra sidste gang jeg så mig selv på en Tv skærm. Så. Jeg vil gerne lige have lov til at anerkende mig selv for ikke at iklæde mig en burka, selvom det er det jeg har haft allermest lyst til hver gang jeg har fået en linse stukket i hovedet.

Der anerkendes.

Heldigvis er Maren og jeg gået på en fælles nedtrapning af kiloene og vi tæsker rundt i løbetøj i hver sin bydel for at ryste røven af. Noget af den i hvert fald. Og som I kan læse her, så arbejder vi bedst under skam. At det skal være flovt for at det gør godt. Foreløbig har Maren tabt sig 600 g, og jeg har tabt mig 0 gram. På en uge. Det er jo på en måde også en smule flovt for mig. Så derfor er jeg vældig motiveret, da det nu er dobbelt flovt, hvis jeg ikke taber mig to kg denne uge.

Men som haren efter guleroden, så har vi aftalt at kunne gennemføre Spatas løb på 10 km d. 19. juni. Vi gider ikke løbe det selv, så derfor kan du være med. Jeg udlodder to billetter, og du kan smide en kommentar, hvis du vil løbe med ligesindede, som er tunge i røven og ikke er for fine for at stoppe for at drikke en kop kaffe.
Vi tilmeldte os også sidste år, men Maren havde tømmermænd og jeg havde stadig ondt i benene efter denne tur.

Men kom frisk. Og lad os spurte og nakke alle de andre. Jo vi gør!

Bog wau!

Se lige hvad Astrid har fundet frem til os i dag. Det synes jeg rigtig godt om. Så fint.

Endnu en tur i Holger manegen

Nu i Presselogen søndag kl. 10.00 på TV2 News.

Hvis Holger bare vidste hvad der foregår omkring ham, så ville han aldrig have taget den tur rundt i Tranum Klit.

Bryllupsdag 5 år

Og den fejrer vi ved at købe børnepanodil, penicillin og pølsehorn. I ved selv hvilken slags dag det så har været.

Farvel romantisk frokost i indre by. Goddag usexet inddeling af dagen.

GODT min mor har sendt blomster i retning mod Lorteøen. Tak.