Nåmmen jeg var jo lige i Ålborg. I dobbel-A, som Niarn siger. Og som nogen ved havde jeg meldt mig til et løb i lørdags. Et løb!
Det er mit første løbe-løb nogensinde, og jeg ved da ikke, hvad jeg tænkte på, da jeg meldte mig til. Ingenting, kunne jeg råbende konstatere, da jeg stod med mit nummer på maven og kom i tanker om, at jeg jo ikke decideret havde trænet til formålet. Host host. Man har vel sin grundform.
Men jeg er jo gift med en mand, der farer land og rige rundt for at stå i et mosehul ved Himmelbjerget kl. 3.00 om natten for at finde en post til et adventureløb, så han fik pisket en stemning op. Inden løbet.
Thure: 'Hvornår skal vi hente dit startnummer?'
Mig: 'Eeeh'
Thure: 'Uuh det bliver SPÆNdende'
Mig: 'Tjaaar, shopping er spændende.'
Thure: 'Jamen er du ikke klædt om endnu?'
Mig: 'Nøøøh.'
Thure: 'Kom nu igang for faen, vi skal sgu da afsted.'
Og afsted det gik til startbanen. Jeg havde naturligvis heller ikke tjekket hvilket startnummer jeg var, så de der seks baner med kø, go figure om jeg kunne finde ud af hvor jeg skulle stille mig? Men tabernaren fra Amager fandt dog ud af det hele og så stod jeg ellers som sild i en tønde mellem 3000 andre kvinder. Klar-parat-start til at løbe.
Her fik jeg lidt kolde fødder.
Stod nemlig mellem Løbeklubstyper med GPS ure, store nok til at navigere til månen. Med strømlinede solbriller og den rigtige 5-km sprintermusik i deres hvide Ipod. Come on mand. Lad nu vær med at stå der og ligne en Nike reklame. Det er Ålborg for faen. Solen skinner. Lad os hygge os. Needless to say, at de ikke bed på mine dumsmarte bemærkninger om nu chippen til tidstagningen virkede og at jeg jo KUN ville løbe langsommere end dem, fordi jeg havde mine gamle Ray-Bans på, for dem er der sgu inte meget aerodynamik over.
Kort sagt gav de mig luk-nu-røven-blikket. Fint nok. Hvis det skulle være på den måde. Så kunne de sgu bare se om de kunne finde vej ned til havnen med deres smarte Garmin ure. For JEG ventede ikke. Nå.
BANG!
Starten gik og Løbeklubstyperne forsvandt. Så dem aldrig igen. Til gengæld virkede de på mig som en kanin virker på en gal hund i et væddeløb, og jeg løb som en sindsyg for at komme op til dem.
Jeg nakkede dem aldrig, men jeg nakkede til gengæld en 5 km på 30 min. Det var da ok, var det ikke? Jeg var i hvert fald svært tilfreds over ikke at være den sidste. Og ikke at have været den med den største røv. Ha!
Med en halv gulerod i kæften og dobbelthage. Så kører det. Meeeeeeen med lidt vindmaskine og overbelysning, så kan jeg sagtens se en lighed mellem mig og Helena. Sagtens!
Så jeg gik rundt og var selvfed lige indil jeg så dette billede:
Så har man jo lyst til at lægge sig til at dø, når konen på over 40 kan stå i bar røv og sneaks og stadig se godt ud.
Men jeg siger jer. Det er fannerme ikke det sidste løb I har set til Fuhrmanns såler. Næste gang spyr jeg ild ud af skoene.
Og kære I FORM: til jeres næste løb, vil I ikke godt være søde at lægge neglelak, lipgloss, shampoo-prøver fra Redken, balloner, sæbebobler og et par lækre strømper fra Woolford i godteposen. Og ikke: alt godt fra Urtekussen. HVIS jeg skal lide af inkontinens, som I så fint minder mig om at mange kvinder gør, så lad mig dog i det mindste sjatpisse ned i et par dyre strømpebukser, mens jeg blæser sæbebobler.
Det er åbenbart det, kvinderne vil have: intimsæbe, bind, intimcreme til de røde områder. Christ. Mænd får sgu da ikke sæbe til at vaske den ømme røv og særlig venlig underbuks mod inkontinens. Eller hvad?
Du er for vild!! PS: Jeg sssaaahaaavner dig!
SvarSletFøj hvor er du sej og hvor er jeg misundelig. Helt fucking ærlig hvordan fanden kan du bare lige løbe 5 km. Snyd. Nå.
SvarSletHold kæft, hvor er du sej! Jeg springer hermed ud som fan af bloggen og dig - det er SÅ dejligt og inspirerende at læse din blog. Jeg tror, jeg så dig på Madmanifesten for nylig (det lyder virkelig stalker agtigt på skrift; jeg håber ikke, du tager det ilde op) og overvejede at sige hej og rose din blog, men ville ikke forstyrre (og var måske også en lille smule starstruck), så her i mere anonym udgave Godt Løbet og TAK for en dejlig blog! Jeg skal selv løbe på søndag og håber virkelig, den type kaniner også dukker op på Frederiksberg, for ellers ser det vist sort ud.
SvarSletAltså... De må sqda have kørt hende Helena gennem en ornli gang photoshop! Der er da ingen normale mennesker der har SÅ lange ben!
SvarSletÅhr TAK for lige at sparke mig lidt op af dyndet!! :) Elsker din blog!
SvarSletAstrid: Jeg savner fandme fuckme også dig. Vi ses jo aldrig mere...
SvarSletFredrikke: Det kan du altså også. Prøv selv. Det er ikke særlig langt. ;-)
Sofie W: Ai du må sgu ikke blive starstruck. Det er bare mig. Helt kikset. Du skal hilse nste gang vi ses på manifesten, kommer der tit. Men aner jo ikke hvordan du ser ud, så lov mig at hilse ikke?
Marianna: Tror Helena er en form for afgud. Måske klonet mellem en hellig giraf eller noget.
Didde: Jamen selv tak da, så ses vi på løbestien.
Du er sej! OG har lækkert hår (fik jeg jo slet ikke kommenteret!)
SvarSletKh Line
ps er der torsdagscafe?
Godt løbet :-) Men sikken en "godtepose" nedtur!!!
SvarSletVivag - helt ærligt er det takken. Christ! Good goings.
SvarSletSejt, annamette. Frygter helt ærligt for mit helbred, når det nu snart blir min tur. burde jo egentlig være nu, hvor jeg ikke træner, at den slags bekymringer melder sig, men jeg er pivnervøs for at dratte om som en død krage efter 3 kilometer.
SvarSlethåber på en bedre godtepose end din;))))
5 km på 30 minutter er da for sejt!!! Glæder mig også til mit første løb i juni og forventer at blive båret igennem af menneskemængden og/eller kaniner.
SvarSletHold kæft for en nedturs-godtepose ;-)
F*** - er lige væk i en måneds tid fra din blog, og så løber du totalt pro-agtigt rundt i Ålborg - i en meget pæn tid. Hvor har du købt den grundform henne? Den vil jeg også gerne ha' fat i...
SvarSletOg hold nu op...Helena har da fået en omgang tusch, noget selvbruner, lidt mandelolie, etc. Hvordan sidder hendes bryster ellers fast deroppe??!!
Jeg synes 5 km på 30 minutter er en imponerende grundform. Jeg kan fortælle dig, at du kommer til at suse forbi mig og min røv til Julias løb til juni. Jeg tror jeg altså jeg bruger 40 minutter på 5 km. Man skal jo også lige binde snørebånd ind i mellem og kaste op bag en bænk af udmattelse og den slags.
SvarSletÅåååh altså, du kan både løbe pænt hurtigt og være sjov om det. Sejt. Med to streger under facit.
SvarSletOg hvad fanden sker der for de goodiebags? Der mangler stort set kun noget proteserens og en fribillet til Hjerl Hede. Pinligt.
Åh hvor er jeg dog glad for at I bakker op om total udryddelse af dårlige goodiebags, eller skulle man sige bad-bags.
SvarSletNåmmen helt ærlig, I kan altså også godt løbe 5 km og hvis I er hidsige så kan ALLE gøre det på 30 min. Jeg sværger mand.
Fårk, det er fantastisk skrevet, altså :-)
SvarSletOg fårk helt ærligt også Helena lidt, nu vi er i gang - det er bare feje hold fra ende til ... ja både de underskønne grønne øjne og stængerne!
Men total respekt for dig: Var det ikke ret så for nylig, at du var gravidtung og ikke kunne slæbe dig af sted på lorteøen?
Aaaahahaha – det er sgu sjov – alt godt til UrteKussen.
SvarSletHvad kan man så udlede af det? – det er modne kvinder som løber kvindeløb...... Uf – AAAv – been there done that.....
Men helt ærligt, vis mig lige den unge smukke babe, som kan spise skumbananer og drikke cola herfra og til juleaften, uden så meget som at blive forældre til selv den mindste fedtophobning, der gider at at løbe rundt og kampsvede i tights og sportsbh i fucking 30 minutter – når hun kunne se Paradise.
Hvis det var hende der var målgruppen, så havde der da ligget en sommersby, en pose KIMS, en rimmel-læbehans og en lille nåååh så nuttet telefongadget-tingest til at hænge i deres uundværlige livline i den der bummer-bag.
Så hvis du nogensinde har været i tvivl om hvornår du mon er blevet voksen AnnaMette – så er svaret NU.......- damn it. Men husk: du er blevet VIRKELIG klog – 40 er den nye sort, og modne kvinder ved hvad de vil ha i sengen!!!!
Tak for en dejlig blog - du skriver skønt!
Gry