Jydebussen

Jeg skylder jer et busindlæg. Rapporteret fra Jylland. Kommer her:

Min mor bor i Vejle ved Strandvejen, så den bus, der kommer derude kører to gange i timen. Det er et no-stress kvarter, jeg så jeg var meget spændt på om nu også chaufføren var en no-stress type. Det var han.

Jeg undlod at vifte med arm, barnevogn og baby bare lige for at tjekke om det nu også er nødvendig og korrekt færdsel for at køre i bus. Det var det ikke. Han forstod det lille hint, at når nu der står en mor ved et busstoppested, så er det sgu nok fordi hun skal med.
1 point.

Da jeg skal ind i bussen bliver den kørt helt ned til asfalten. Nærmest. Så jeg kan rulle ind. Ligefør at den røde løber kunne have ligget der.
1 point.

Chaufføren VENTER med at køre til vognen er på plads, så jeg stille og roligt kan gå op og vise min billet.
Han får 2 point fordi vi undgik en-mor-hænger-og-dingler-i-stang-og-forsøger-at-sætte-vognen-på-plads-mens-barn nr. 2-undgår-at-blive-skudt-ned-i-bussen-som-en-raket-scenariet.

Turen ind til Vejle by foregår stille og roligt, og jeg er lige ved at tro, at jeg er kommet til bussernes perleport, men da jeg vil lægge benene over kors, rammer jeg en forbigående dame, og hun giver mig et dræberblik af rang. Mens hun stønner. Seriøst. Jeg snittede hende bare. Men hun blev simpelten så rådden sur, at bukserne trak sig op i røven.

Men det var jeg næsten glad for. Ellers ville denne bustur have været alt alt for perfekt.