Så kan man gå og ærgre sig over at man bliver skaldet som 35-årig, indtil der så kommer et øjeblik som det her. En tidlig onsdag morgen. Helt tæt, sad de. Mine to små yndlingsmennesker. Og holdt om hinanden. Og så Ramasjang. Mens jeg smeltede og tog et billede i absolut lydløshed over dette magiske øjeblik.
Den bedste kur mod mama-overload :-)
SvarSletÅh ja så glemmer man det hele i et split-sekund... Den der beskyttende storebror/søster arm, suk den er det bedste :-)
SvarSletDet er lige så man smelter!
SvarSletSom nyudklækket mor til to, så kan jeg kun være komplet enig i dine iagttagelser. Balladen med trodsig-to-årig og måned-gammel-lillebror-der-skal-ligge-til-patten-konstant fordufter fra hukommelsen, når storebror nægter at gå, før han har sagt farvel til lillebror, eller bare VIL ae og bøvse lillen af.
SvarSletDin og Frederikkes (www.hende.dk) blogs har i månederne op til fødslen fået mig til at tænke adskillige fucks, kigget på maven og tænkt fuck igen. Men helt ærligt - der er bare nogle øjeblikke, der skal glemmes, og så er der de øjeblikke, man bare tuder og snøfter løs af glæde (og over, at kameraet lige lå lidt for langt væk).
Dejligt billede :-)
Man kan jo næsten dufte, hvor dejligt et øjeblik det er:)
SvarSletMaria: Åh hvoe er det godt at høre at du ikke døde helt ved at læse vores blogs. Nu får jeg da helt dårlig samvittighed. PÅ den anden side så havde du da ingen forventninger what so ever. Glad for at høre at der også er lyspunkter hos dig.
SvarSletLis: Ja det er rigtigt faktisk, det her dufter helt specielt.
Hvis bare vi voksne kunne bevare kærligheden i store mængder, så_____ Børn ville aldrig finde sig i ikke af få kærlighed, de vil have kærlighed i store mængder, hvis de ikke får den gør de hele kvarteret opmærksom på det, med skrål.
SvarSletVi voksne bilder os selv ind at vi kan nøjes med kærlighed i små mængder, så vi holder vores følelser for os selv, øv.
Det er et fantastisk billede Annamette.