Så da Jeppe var fodret af kl. 01.00, gik turen til stuen, hvor Thure skulle have lidt vand og en våd klud på panden. Og et æble. Ind i seng igen. Så græd Kasper og skulle have sin sut. Ind i soveværelset igen. Prøve at sove. Vækket af Thure igen. Sove videre. Vækket af Jeppe, der kom over i sengen til mig, hvor han faldt i søvn. Vækket af Thure. Slumrede videre.
Lyset blev pludselig tændt på Kaspers værelse, og jeg kunne høre hans små fødder dappe rundt ude på gangen. Han kom ind til mig, og hoppede ind under dynen. Der lå vi i et helt kvarter, før jeg fandt ud af at det var morgen.
Ud af sengen uden at vække Jeppe, og første lorteble blev skiftet. Vi spiste havregrød i mørket. Kasper og jeg. Og så vågnede Jeppe. Mad til ham, Kasper foran Palle Gris. 10 minutters stilhed. Ind til Thure med vand. I tøjet med Kasper. Og mig. Jeppe ud i barnevognen. Kasper ovenpå og afsted i vuggeren.
På vej hjem. Ind i Netto. Jeppe vågner og skriger. Hans sut var røget. Trøste trøste trøste. Jeppe stille igen. Ud af Netto. Hjem igen. Pakke ud. Pakke Jeppe ud. Gi ham mad, og skifte ble. Sætte en vask over. Tømme tørretrumbler. Lægge tøj sammen, mens Jeppe blev underholdt af sine fisk i loftet.
Ind til Thure med æbler og kiks. Tilbage til Jeppe. I barnevognen med ham. Ud på altanen. Stilhed. Tømme opvasker. Sætte på plads. Fylde den igen. Og gå ned med skrald.
Spise frokost. Sende sms'er. Tjekke mail. Binde snørrebånd og sætte mit hår.
Begynde på blogindlæg. Jeppe vågner. Ind med ham igen. Sove videre på sofa. Mig til tasterne. Tjekke kalender for resten af ugen. Booke togbillet, og ringe til veninde.
Kl. er 12.26 og jeg har lige opdaget at jeg har gået rundt med mine bukser med vrangen ud af hele dagen.
Hvordan har din dag været?
Ej, undskyln, men HAHAHAHAAAAAA. Til det med bukserne altså. Det kunne så godt være sket for mig. Lidt ligesom når man opdager, at man er kommet til at gå hjem med institutionens blå overtræksfutter. Dernæst: Fuck mand, hvor lyder det bare som en hård omgang. De der nætter er bare så hæslige, at der ikke findes ord. Du fortjener seriøst en medalje. Eller en kage. Kh.
SvarSletHvor er du skøn! Jeg elsker at høre at andre også kan overse den slags, med bukser og sådan :D
SvarSletDu fortjener helt bestemt en kage, en rigtig lækker en og kaffe til. -og at kaffen så er varm er vel heller ikke for meget forlangt.
(pyyh, det lyder som en barsk nat og formiddag)
Sikke en omgang - det kan næsten kun gå fremad nu.
SvarSletMin egen dag har nu været ganske fredsommelig. Jeg er startet på arbejdet efter barsel, men jeg er godt nok træt, når jeg kommer hjem.
Kære Annamette,
SvarSletI aften får du vores familiemedalje! In absentia.
Og alt det der ævl, jeg har sagt om åndehuller og zen og "man kan altid får fem minutters pause"... det æder jeg i mig igen. Og undskylder min arrogance. For så vidt jeg kan se af ovenstående, så har du ikke engang tisset endnu...
Knus,
Anna
Pisse godt skrevet og SÅ rigtigt!
SvarSletJeg tror alle vi nybagte (eller forholdsvist nybagte efterhånden) mødre kan nikke genkendende til sådan en dag. Tak for skøn læsning, og kan du så lige stikke ud og lave en kop kaffe til dig selv og nyde den i fred og ro, for ungerne MÅ da sove nu...alle tre!
Kh AB
Gud, det er ligesom min hverdag. Fuldstændig. Bortset fra, noget af det nu er skiftet ud med arbejde mellem 9 og 15. Resten af tiden er nogenlunde som beskrevet, lige nu er det yngste, der er syg i huset her. Så længe, det varer. Men så tager en anden over. Og man har aldrig rigtig fri (men det er sagt uden fortrydelse)... God bedring med Thure. Håber ikke, det smitter.
SvarSletDen helt store er stadig oppe, hehe, de andre er lige gået omkuld for ti min siden. Og fik jeg nævnt, at jeg havde Jeppe i bad, og hentede Kasper sammen med Jeppe. Kasper havde playdate med overboen i eftermiddags, og så kunne jeg da lige stege nogle frikadeller. Det sære er at jeg hverken er sur eller træt.
SvarSletNu er det køkkenet, der skal ordnes, og så skal jeg fanneme have alle de cookies jeg købte i Ghetto, sammen med en kop kaffe. Med koffein. Yes!
Og miss Zen-master, du ville være stolt, for jeg HAR faktisk nummet mig 5 minutter her og der. Og nu til kagerne.
SvarSletLOL - og du fortjener hver en kage...!!!
SvarSletÅh ja - det er så bekendt! Jeg kan mærke den i hele kroppen - den træthed man slæber rundt på, efter sådan en dag. Fantastisk detalje med bukserne (det er faktisk noget jeg kan mærke at jeg skal vænne mig til, efter at være startet på job. At det kan være en god idé at tjekke et spejl en ekstra gang, inden jeg går ud af døren. Var godt nok også kommet betænkeligt meget ud af vanen).
SvarSletOk, så læser jeg lige kommentarer, og ser at du slet ikke er træt. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til. Jeg ville være en zombie. Men kunne nok også lige klare den på stærk kaffe og virkelig mange småkager.
SvarSletFucking fabulous ;) vidunderlig dag hva? For pokker hvor jeg kender det, når tingene bare går slag i slag og man slet ikke ænser sig selv eller eksisterer imens man gør alt det der bare ligger til højrebenet. Godt du kom igennem det med mærke på den forkerte side af kroppen. Pyt for faen, pyt.. Rutiner rules, det er sådan vi overlever i krisetider.
SvarSletDer er en grund til at der er mange mødre, der bliver depressive. Vi knokler jo livet af os.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletÅåååh hvor jeg kender det.
SvarSletJeg er helt ny i mor rollen og CHOCK hvor er det en omvæltning. Jeg er smurt ind i gylp og der er intet der kører ! Du er sgu sej,jeg har kun een (på Jeppe's alder) og jeg er ved at gå i stykker. Hatten af for dig !