Jeg tror måske jeg fik drukket en hel flaske Asti selv, og så gik det egentligt meget godt. Vi var fire voksne og 4 børn. Otto på 5 mdr., Jeppe, Kasper og Anton på 2 år. Der var knald på, men alt gik godt. Kaspers øjnene strålede, da han så de to kæmpestore tallerkner med sushi og råbte: 'jeg vil oss ha' noget susuki', og så skovlede han ellers ind. Anton var mest interesseret i at spise chips, men hver gang han så en raket, kiggede han med store øjne op på himlen og sagde: 'det magi'. Derfor er børn så fantastiske.
Nu er det 3. januar og jeg har ikke nået en skid. Nul. Zero. Intet. Selvom vi har haft to dage, hvor Kasper var på ferie hos mormor, ekstra hænder hen over julen og selvom vi har haft en farmor med to ekstra hænder indtil i går, så har jeg ikke nået noget.
Jeg har 140 ulæste mails, og en bunke vasketøj og en masse oprydning. Og jeg kunne jo bare gå i gang, men nogle er bare bedre til at sige NU gør jeg det selvom der er inferno omkring dem. Det kan jeg ikke. Jeg skal lige have ro til at danne mig et overblik sammen med en kop kaffe. Jeg prøvede at skrive et blogindlæg i går, men lige oppe over skærmen sad der et par store blå øjne og de blev ligesom ved med at kigge. Det var Kaspers. Og selvom han formanede mig om, at han godt kunne være stille som en mus, så er det en anelse svært at koncentrere sig, når der øverst på skærmen sidder et par øjne. Og glor.
Lige nu kører han rundt om mine ben på sin lille blå bil og hvis jeg ikke stopper ved jeg, at det er spørgsmål om tid, før mine tæer lider hjul-døden.
I morgen skal han i børnehave og mens Jeppe sover, vil jeg nyde en kop kaffe og kigge stille ud i luften. Kigge lidt på 2010 og de planer jeg har.
Jeg glæder mig til at dele det med jer.
Åh, for helvede, hvor er jeg glad for, at du også har det sådan! Her ligner også Sodoma og Gomorra, Jerusalems ødelæggelse, et bombet lokum, og jeg ved ikke hvad – men kan jeg samle mig sammen til at gøre noget ved det? Nix. Jo mere kaos, jo mere handlingslammet bliver jeg. Sådan er jeg vist bare. Godt, du fik festet på trods! :-)
SvarSletOg gud hvor er jeg glad for at du også har det sådan. Jeg troede jeg var den eneste, der blev total lammet når der hersker kaos. Jeg kan åbenbart kun rydde op og ordne når jeg er helt alene og når alle børn sover. Hvilket giver mig ret begrænset tid kan man så sige. Efter 20.00, hvis jeg er heldig eller to timer midt på dagen. Tsk.
SvarSletMin mor siger jeg skal huske at hvile mig. Men da hun var på besøg en dag udbrød hun "Gud, hvor I roder". Undskyld mig madame, men skal jeg hvile eller rydde op?? Jeg synes her er kronisk rodet, men jeg er egenligt lidt ligeglad. Så længe drengene har det godt og vi trives, så kan jeg godt leve med bunker af bøger og vasketøj der ikke er lagt sammen endnu.
SvarSlethihi, det er sjovt det her - og hvad sker der for synkronliv? Selv om jeg kun kan prale af en enkelt unge, så ved jeg ikke hvornår vi nogensinde skal få ryddet op. Og vasket tøj. Eller arbejdet for den sags skyd...
SvarSletEjmen altså, det er PRÆCIS sådan, jeg har det. Til tider (som i ofte) hersker her så meget kaos, at jeg ikke kan overskue at begynde og HVOR jeg skal begynde, og så fantaserer jeg i stedet for om at flytte fra lortet eller alternativt lægge mig til at sove og bede til Gud om, at nogen andre har sørget for kaos, mens jeg hvilede mig.
SvarSletI øvrigt lyder den nytårsaften fannarme hyggelig, men jeg må altså sige, at I i fremtiden ikke må holde sjove sammenkomster inkl. Asti uden mig. Tak. :-P.
Håber, vi ses snart.
Kh. Louise