tirsdag den 12. januar 2010

Et brev

Kære alle andre end mig i Metroen

Det er virkelig ikke for at genere jer, at jeg transporterer Jeppe i en barnevogn. Det er heller ikke for at genere jer, at jeg har en barnevogn, med absolut længste liggemål, men vi havde ikke også råd til en Bugaboo, som er mere medtrafikant-venlig.

Men hør lige her. Når jeg kommer ind af døren i Metroen, så er det bare smartest, at jeg bliver placeret ved dørene eller ude til siden, så jeg ikke står i vejen for alle andre. Jeg forlanger ikke, at I partout rejser jer fra klapsæderne, selvom det egentligt er der, hvor barnevognene skal stå for at det hele glider lidt lettere med pladsen. Men det ville være så fint, hvis I gav plads.

Så kære dame i stram tweedfrakke med læber så røde, som en postkasse. Du så flot ud. Og havde nogle vildt fede briller. Og jeg ville gerne ha fortalt dig det, efter jeg spurgte om du ikke kunne rykke lidt til siden, så jeg ikke skulle stå midt på gulvet, så ingen andre kunne komme forbi. Men din røde mund rynkede sig sammen som en hønserøv, og din tweedjakke rullede sig sammen om dig, som en skumskrue, så jeg gad ikke. Men jeg håber du fik en god dag. Og at din anti-hvede-øko-mood-food-frokost smagte godt.

Og dig. Arkitekt-type med hornbrillen. Måske skulle du arbejde lidt på at sige din mening, i stedet for at stå og sukke højlydt. Du har helt sikkert et skidesmart og arkitekttegnet skrivebord, hvor du var på vej ud for at starte dagen med en varm Cortado og en arkitekttegnet croissant. Den håber jeg du nød, mens du forhåbentligt fik fortalt din kone, at du får for lidt sex. Så er du nemlig fri for at blive irriteret over barnevogne. Med mødre på.

Og dig. Gymnasie eleven. Det fungerer godt for dig med dine korte fløjlsbukser og blusen i hønsestrik. Det gik godt sammen med din diamantørering. Tak fordi du gav mig dit klapsæde. Du skal nok blive til noget.

Og til alle jer andre, der sad og gemte jer bag hver jeres Metro Express. Beklager den dårlige stemning. Og at mit hår var fedtet. Og at min jakke var beskidt. Og at min mascara sad i klatter. Det var et barn jeg havde med. Ikke 6 guldøl fra tanken.




25 kommentarer:

  1. Åhahahaha - fantastisk post. Tak for grinet. Også selvom det var på din bekostning.

    SvarSlet
  2. Jeg grinede også selv indeni, så det er okay. Og jeg griner fordi jeg oplever det SÅ tit, og det er utroligt som man er et hadet folk ;-) Tak fordi du læser med ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Annamette

    Tak, fordi du har humor og overskud, selv når folk prøver så ihærdigt på at forpurre det.

    Tak, fordi du tager dig tid til at tegne så fine billeder af folk, som ord ellers synes splidt på (de virkede ikke så forhandlingsparate).

    Tak, fordi du taler barnevognsfolkets sag. Måske kan du også skrive et brev, hvor du henstiller til, at de samme sure røvbananer, så lige gider trække en anelse til siden, når man skal ud af metroen igen. Det kunne være så rart, hvis man slap for at køre over folks fødder.

    Af hjertet tak.

    Kh. Louise

    P.S. Højlydte sukkere eller mumlere er de VÆRSTE! Sådan helt tøsedrengede, pigefornærmede, muskelspillende. Pfffft!

    P.P.S. Nåede du at tage billede af den søde gymnasieelev? Har så svært ved at se outfittet for mig.

    SvarSlet
  4. Årh, hvor genkendeligt! Og hvorfor... HVORFOR er det ALDRIG nogen som spørg om de liiiige skal hjælpe en? To gange har jeg i mit ½ år gamle moderliv oplevet, at folk har spurgt om de skulle hjælpe mig med vognen.

    SvarSlet
  5. Hahahahahahahaha - når jeg lige er færdig med at grine,skal jeg nok skrive en kommentar.... HAHAHAHAHAHAHAHAHA..... ;o)
    Du er simpelthen så sjov - jeg elsker den måde du beskriver hverdagen, og alle dens mærkelige mennesker på - du rammer bare så rigtig.
    Tak for et godt grin, det var lige hvad jeg havde brug for ;o)

    SvarSlet
  6. Du rammer så meget plet! Tak for (endnu et) fantastisk indlæg.

    Jeg spekulerer så tit over hvorfor danskere er så uhøflige og dårlige til at give plads. Fx til barnevogne. Og mødre. Eller gravide med store maver for den sags skyld. Efter tre graviditeter og efterfølgende barnevognsture med metro (og sjældent med bus) kan jeg desværre bare nikke så genkendende til højrød hønserøvsmund og arkitekten med hornbrillen.
    Og hvorfor siger vi aldrig undskyld, sådan på en pæn måde, når vi gerne vil passere folk på vores vej - i stedet for at se dem som forhindringer, som der enten skal skubbes til eller sukkes af fordi de ikke har øjne i nakken og intuitivt forstår at de skal flytte sig.
    I don't get it. Få en bedre opdragelse, danskere!

    SvarSlet
  7. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, dog vil jeg gerne tilføje alle dem der gider og stå og vente på elevatoren på Nørreport station i stedet for at tage rulletrappen, så vi der ikke har samme mulighed er nød til at lægge 30 min til vores rejsetid for at være sikre på at komme til tiden.

    Hilsen Charlotte (endnu en ejer af en barnevogn, med absolut længste liggemål)

    SvarSlet
  8. Tak for fedt grin...du burde udgiv ordene som klumme i Metro Express ;o)

    SvarSlet
  9. Hej
    Er din beskrivelse af en oplevelse i Metroen egenligt ikke et godt eksempel på hvor vi som mennesker er havnet henne. En nation af " jeg har nok i mig selv, jeg gør og siger hvad jeg vil". Der er ikke meget næstekærlighed tilbage at give af.

    SvarSlet
  10. Kære Alle. Tak for jeres kommentarer. Vi skal sgu ha gjort noget ved det. Og jeg vil lige tilføje, at da der var det ellers ret hæslige klimatopmøde, så var der dog een god ting. Nemlig at ALLE udlændinge sprang op, når man kom ind i Metroen. Altså jeg blev nærmest spottet ude på perronen, og så gjorde de plads og var SÅ søde. Og venlige. Og særligt en mand fra N.Y., som bad nogle DANSKERE om at flytte røven, så jeg kunne komme ind til siden. De var så søde. Men hey, vi er jo også et land, hvor man ikke nødvendigvis rejser sig for en højgravid i bussen, så der er lidt lang vej. Men lad os få vendt den skude, så alle de arkitekttegnede mennesker, kan få lidt venlighed ind under frakken.

    SvarSlet
  11. Annamette, kom til provinsen!!! Her har vi hele verden for os selv. Ingen arkitekthornbriller og kun hønserøve i fjerkræsversion...
    KH M

    SvarSlet
  12. Man skulle jo næsten lave en "reklame" af denne oplevelse og vise den som borgermeddelse af de der OBS som nogengange bliver vist på DR1. En påmindelse om hvad ganske almindelig høflighed er.

    Kæmpe kram til dig og tak for du deler så dejligt humoristisk og på noget så genkendeligt. :0)

    Dora

    SvarSlet
  13. arkitekt-type?! hmmmm.... Såmistede du lidt point igen! ;o)

    SvarSlet
  14. Du er så rocker-rå, og jeg vil sætte 6 guldøl på højkant i et væddemål om hvorvidt hønsegumpen og arkitektknolden bare var skide misundelige på det faktum, at når man har et barn har man sansynligvis også fået sex én gang mere end dem...

    SvarSlet
  15. (øh, sagde jeg dét højt???)

    SvarSlet
  16. Åh manner altså. Tuder af grin her. Du (be)skriver det bare så godt! Og rigtigt desværre..
    Og jeg kender ALT til det fra min tid med tvillingeklapvogn (ja, undskyld at min mand er superviril.. eller nåhr nej, det er jo rent faktisk min egen skyld.. da jeg jo selv havde produceret de to æg au naturel ;-))
    Anyways, husker en tur til Paris, hvor jeg var ca halvvejs i graviditeten, hvor folk i metroen og alle andre steder også sprang fra deres pladser, for at jeg kunne sidde ned. Det tror jeg kun jeg har prøvet een enkelt gang i DK.

    Kh Trine

    SvarSlet
  17. Spot on!!
    Og hva' er det der sker i metro? Det er nemmere i s-toget og bussen, men metro'en?! I don't get it.
    Oplever det samme - og har nu lært et "trick" af min kæreste, som bare ruller stille og diskret ind i folk og dernæst siger "hoovvvv...." helt overrasket - og med en snert af ironi. Det virker!
    Prøv det, prøv det, prøv det...

    PS: tror ikke at arkitekten er gift. Måske en kæreste (m/k), men at være gift vil måske invitere til at hans kone skulle blive gravid - og det vil han ikke!! Børn er for middelklassen - og ikke status for ham...

    SvarSlet
  18. Jeg er gravid for anden gang , 7 måneder henne og har endnu ikke oplevet, at der er nogen der rejser sig for mig i metro, bus etc.
    Undtagen lige en anden gravid, der sagde, at hun mente, at jeg var længere henne end hende...

    SvarSlet
  19. He-he...
    Synes helt klart at dette brev bør trykkes i 1000 eksemplarer og klæbes op på alle mulige og umulige steder i metroen.
    Du rammer bare så præcist - og de må sgu da et eller andet sted have en smule skam i livet (håber jeg) - og dit venlige brev kunne måske få en eller anden croissant-spisende arkitekt til at tænke sig lidt om en anden gang.
    KH Frau Putz

    SvarSlet
  20. Mange tak for den beskrivelse! Den rammer helt perfekt hvad man tænker når man tager det offentlige med en barnevogn. Må jeg have lov at printe din blogpost og dele ud til mine sure medtrafikanter i metro/bus/s-tog? Eller endnu bedre: Kan du ikke få det trykt i Metro-nyt? Fortsat god dag! (-med eller uden mascara-klatter under øjnene ;-)
    Mvh Karen

    SvarSlet
  21. Hvor er det bare godt skrevet. Jeg bor ikke længere i København og herude i provinsen er ingen metro. Men ved du hvad - Jeg synes faktisk også jeg har mødt de lige præcis de samme mennesker, som du beskriver. Selv gymnasieeleven, som hjalp mig op i bussen med barnevognen...

    SvarSlet
  22. Hold nu kæft, hvor har I bare mange gode forslag til et opråb her. Jeg ser en hel niche for mig. Men jo, god idé at få den trykt på en stor fed plakat, eller i Metro Express, eller endnu bedre Metro-nyt, så ville jeg helt sikkert ALDRIG få et klapsæde. Hehe. Men det er da noget man kunne arbejde på. Sådan klumme-wise.

    @ M: Provinsen, hm , en mulighed, hvor langt ud skal vi, sådan geografisk?

    @ Lotte B: Fedt trick fra din kæreste, den skal prøves.

    @ Trine, ja det gjorde du! Sagde det højt, tænk hvis du bliver bagt på ag en arkitekt-type engang, u-ha, vogt dig for hornbrillen.

    SvarSlet
  23. Fandeme et smukt indlæg. Du er en knag (som min salig farmor altid sagde)!

    SvarSlet
  24. Kære Fuhrmann, :0)

    Jeg har ikke kunne lade være med at tænke på det med mascaraklatter, du har nævnt det et par gange i din blog. :0)

    Jeg er begyndt at bruge en ny mascara, som ikke giver klatter og som ikke bliver tværet ud. Den hedder Fiberwig og det er den bedste mascara jeg nogensinde har brugt. Og i stedet for de alm. eyelinere, er der fra Elizabeth Arden; Dual perfection Brow shaper and eyeliner, som ikke bliver tværet ud. :0)

    Så er du nemlig fri for at få mascaraklatter ud. :0)

    De bedste hilsner og tak for din dejlige blog.
    Dora

    SvarSlet
  25. super sjov post! tak for det

    SvarSlet