Mødre er fra Mars - børn er fra outer space

Jeg har været hidsig. Så hidsig at jeg først kan skrive om det nu. Jeg var i weekenden parat til at kaste mig selv ud over altanen og på hovedet ned i den snemand, der står nede foran græsplænen. Med lidt held ville jeg lande sådan, at jeg kunne gemme mig og stå helt stivfrossen og glo med to døde kartoffeløjne. Sikke en fest man kunne have.

For s*****, hvor var jeg træt af at være nogens mor. Så er det sagt.

Ligepludselig kunne jeg ikke klare ét klynk mere fra Kasper eller ét hyl mere fra Jeppe. Total OD på børn. Jeg var bare så færdig med at sætte grænser eller bære rundt på klynkende baby, som spruttede og hvæsede som en gammel kat så snart han kom på langs i sin lille seng.

Jeg var bare træt træt træt af at bruge al min tid på at sige ting som: 'nej du må ikke få noget tyggegummi, du må ikke få en slikkepind, og jeg ved ikke lige hvad vand er lavet af, og nej jeg ikke lyst til at lege mere bus, eller fødselsdag, for vi har leget den leg i to timer, og vil du ikke være sød ikke at hoppe ovenpå mit hoved, og ja, du skal have flyverdragt på når vi skal ud, og ja du skal have støvler på og ikke sandaler. Og jo, vi er nød til at have Jeppe med udenfor for han må ikke være alene, og nej du skal ikke tage hans sut, og ja jeg vil gerne være med til at kælke, og jo vi kan godt lege, at jeg er en kat, og jo jeg vil gerne kilde dig, og JO du skal have skiftet din ble, jo det SKAL du, og vil du være sød ikke at tegne med sprittush på bordet, eller på din bus eller på Jeppe. Tak. Og ja jeg vil gerne høre om din idé, og jo vi kan godt hygge os og lege fest, og ja jeg vil gerne tage en hat på, og jo vi kan også godt finde Tigermis som IGEN har lavet ballade og er flygtet ind under sofaen, og jo vi kan også godt kigge på vaskemaskinen, og nej du skal IKKE vaske min silkebluse på kogevask, og ja du må gerne få et lille bad og jeg vil godt lege børnehaven i bussen og...og .....og ..........

...og så var det jeg bad Thure om at tage begge unger med ud af døren. Nu. Med det samme. Farvel Blæsebælg og farvel Sludrechatol og farvel Daddy. So long, og tag endelig jeres tid.

Og så satte jeg mig ned og skrev en lynafleder mail til nogle dejlige mødre. Det læste jeg nemlig i en John Gray bog engang i 90'erne. I ved Mars-og-Venus-møder-kliché-John-Gray. Men manden anbefaler på et tidspunkt et lynafleder brev, når og hvis man står med køkkenkniven lidt for langt fremme i stiletten.

Det virker. For mens jeg skrev forsvandt min hidsighed over ikke at slå til, men jeg blev enig med mig selv om at nogle gange er børn fra en anden, og vi taler fuldstændig anden planet. Jeg kunne ligeså godt opgive at forstå eller rumme alt.