mandag den 25. januar 2010

Mødre er fra Mars - børn er fra outer space

Jeg har været hidsig. Så hidsig at jeg først kan skrive om det nu. Jeg var i weekenden parat til at kaste mig selv ud over altanen og på hovedet ned i den snemand, der står nede foran græsplænen. Med lidt held ville jeg lande sådan, at jeg kunne gemme mig og stå helt stivfrossen og glo med to døde kartoffeløjne. Sikke en fest man kunne have.

For s*****, hvor var jeg træt af at være nogens mor. Så er det sagt.

Ligepludselig kunne jeg ikke klare ét klynk mere fra Kasper eller ét hyl mere fra Jeppe. Total OD på børn. Jeg var bare så færdig med at sætte grænser eller bære rundt på klynkende baby, som spruttede og hvæsede som en gammel kat så snart han kom på langs i sin lille seng.

Jeg var bare træt træt træt af at bruge al min tid på at sige ting som: 'nej du må ikke få noget tyggegummi, du må ikke få en slikkepind, og jeg ved ikke lige hvad vand er lavet af, og nej jeg ikke lyst til at lege mere bus, eller fødselsdag, for vi har leget den leg i to timer, og vil du ikke være sød ikke at hoppe ovenpå mit hoved, og ja, du skal have flyverdragt på når vi skal ud, og ja du skal have støvler på og ikke sandaler. Og jo, vi er nød til at have Jeppe med udenfor for han må ikke være alene, og nej du skal ikke tage hans sut, og ja jeg vil gerne være med til at kælke, og jo vi kan godt lege, at jeg er en kat, og jo jeg vil gerne kilde dig, og JO du skal have skiftet din ble, jo det SKAL du, og vil du være sød ikke at tegne med sprittush på bordet, eller på din bus eller på Jeppe. Tak. Og ja jeg vil gerne høre om din idé, og jo vi kan godt hygge os og lege fest, og ja jeg vil gerne tage en hat på, og jo vi kan også godt finde Tigermis som IGEN har lavet ballade og er flygtet ind under sofaen, og jo vi kan også godt kigge på vaskemaskinen, og nej du skal IKKE vaske min silkebluse på kogevask, og ja du må gerne få et lille bad og jeg vil godt lege børnehaven i bussen og...og .....og ..........

...og så var det jeg bad Thure om at tage begge unger med ud af døren. Nu. Med det samme. Farvel Blæsebælg og farvel Sludrechatol og farvel Daddy. So long, og tag endelig jeres tid.

Og så satte jeg mig ned og skrev en lynafleder mail til nogle dejlige mødre. Det læste jeg nemlig i en John Gray bog engang i 90'erne. I ved Mars-og-Venus-møder-kliché-John-Gray. Men manden anbefaler på et tidspunkt et lynafleder brev, når og hvis man står med køkkenkniven lidt for langt fremme i stiletten.

Det virker. For mens jeg skrev forsvandt min hidsighed over ikke at slå til, men jeg blev enig med mig selv om at nogle gange er børn fra en anden, og vi taler fuldstændig anden planet. Jeg kunne ligeså godt opgive at forstå eller rumme alt.

8 kommentarer:

  1. @ Jeg vil gerne være din metro-pusher, Annamette!
    @ Og hold da helt hen i skoven hvor jeg kender den den situation fra din weekend. Nogle gange tænker jeg, om jeg i virkeligheden er uegnet (som mor)...alt sammen i en følelsesmuddervælling, hvor jeg jo samtidig er ved at gå midt over i kærlighed til de to guldskatte. It's a rollercoaster.

    SvarSlet
  2. Var det mig, der lige skrev, om min dag i går? Bortset fra lynaflederbrevet altså og at manden tog børnene og gik, jeg gik selv - til møde i børnehaven - om begge børn :-)Kh. Gitte

    SvarSlet
  3. Det lyder som en rigtig god ide med den lynafledermail - så kan man ligesom få det ud af kroppen, og NYDE at børn og farmand er forsvundet for en stund. Den vil jeg prøve at huske, for jeg har HELT klart også de dage, hvor den eneste grund til at både Rumpen og jeg overlever, er min manglende beslutsomhed mht hvem af os jeg skal tage livet af for at få lidt RO !

    SvarSlet
  4. Tak - du får mig lige til at tænke over det med 2 børn. Fra et romantisk billed til et realistisk inde i mit hoved!!

    SvarSlet
  5. åh altså, hvor lyder du bare som en fantastisk mor! Har i leget fødselsdag i TO TIMER? jeg orker ikke at lege drikke kaffe i fem minutter, end sige sidde i Elias nye telt i mere end 30 sekunder.

    SvarSlet
  6. Kender sceneriet. Gad vide om børn tager skade af at se deres mor med strithår og stress tics råbende: Nu går I en tur med far!
    Fantastisk at du meldte fra og sendte ungerne på tur med daddy. Du får alenetid og de får luft - win win.

    SvarSlet
  7. Hej Annamette,
    Hvor kan jeg skrive til dig henne? Ser du det her under kommentarer.....? har lige læst dit herlige blogindlæg, og kunne godt tænke mig at bruge det i næste weekend når jeg holder en workshop for forældre i......ta ta ta....Opdragelse ! Det er så fantastisk velskrevet og lige som vi alle oplever det i ny og næ. Så vil du have noget imod at jeg læser det op for deltagerne ?

    Kh
    Rikke

    SvarSlet