Annamette? Nej hende kender jeg ikke.

Ovenpå en fantastisk aften i går, hvor jeg kom ret sent i seng, så er jeg så ukristelig træt. Jeppe holdt en lille velkomstfest for mig i nat. Og han havde dækket op med Mågestellet skulle jeg hilse at sige. Tre retters mad og taler. Der var ikke et øje tørt.

Da han endelig var ved at være klar til at gå hjem igen, så begyndte han at hoste. Måske havde han røget en stor cigar, for den hoste blev så ved hele natten. Ingen, eller kun sporadisk søvn til mig. Vi takker.

Men når jeg er træt, så ryger jeg på automatpilot. Og min automatpilot består af drømme. Jeg kan gå i en tåge af en anden verden.

Tag nu, da jeg stod med min søde veninde Katrine i Marc Jacobs butikken. Jeg var viklet ind i hatte og tasker, og fine cardigans, og kunne et øjeblik ikke huske OM jeg nu også var på barselsdagpenge. Altså var det ikke mig, der tjente 80.000 om måneden, så jeg kunne gå amok i MJ? Og var jeg ikke også helt vildt tynd, så jeg kunne passe de fede leggins med nitter og den der jakke? Og havde jeg ikke også en masse penge at smide efter alle de glitrende spænder? Jo sguda! Gøgler-divaen var IN DA HOUSE, og Marc Jacobs ham selv stod da SÅ meget klar til at lave en Pretty Woman på mig.

Jeg var så længe derinde, at jeg faktisk begyndte at tro på det. Og et øjeblik var det rart. Det var faktisk rart, at bilde mig selv ind at jeg var en anden.

Efter det var turen med Metroen lidt lettere. Folk ligefrem kastede sig væk fra klapsæderne, jeg spankulerede på høje hæle hjem til min for lækkert indrettede lejlighed. Med rengøringshjælp naturligvis. Rema 1000 var i dagens anledning et hipt indkøbscenter i N.Y. Sneen under mine såler var sand og det var varmt.

Således opløftet vil jeg nu gå i seng og lægge mig i mit kæmpestore soveværelse, rullet ind i edderdun og Jeppe kan selv lave flasker.

Virkelighedsflugt holder 100.