Samvittighed

Jeg læste noget ovre hos Maren, som fik mig til at rynke lidt på brynene. Hoste lidt og pille mig i næsen. Altså ikke OPPE i næsen, men sådan ved siden af som afledningsmanøvre, så I ikke skulle se at jeg fik dårlig samvittighed.

Det handlede nemlig om at kommentere tilbage på de kommentarer der kommer på et indlæg. Om at burde gøre det eller er det ligemeget eller?

Nu vil jeg for en god ordens skyld godt lige slå fast at jeg er så distræt, at jeg, mens jeg tømmer opvasker, godt kan svømme hen i en tanke om en klumme, hvor jeg skrev at ekspedienten havde en blå bluse på, men finder ud af at den var gul og dét er jeg nødt til at skynde mig at skrive ned. Ellers glemmer jeg det jo. Og så tror min hjerne amtidig at jeg har tømt den opvasker. Så når Thure kommer hjem kan han ikke fortstå, at den ikke er tømt. Men det er den i mit hoved - selvom den er fuld. Catch my drift?

Sådan er det også med de kommentarer. Jeg har svaret jer. For jeg læser dem mange gange. Men jeg skriver samtidig på så mange forskellige ting lige nu, at...der er bare ret så meget om mine ører.

Anyways. I love you. Jeg læser alt hvad I skriver og jeg er fanden pikkeme glad for at I læser med. Stadigvæk.