Undskyld for fanden. Der var engang en blog. Og indlæg om at man ikke har haft tid, lyst whatever, de stinker. Og er kedelige.
Så lad mig bare kort nævne i en indskudt sætning, at jeg har 1.5 time i løbet af dagen. Der sover Jeppe. Muligvis. For det meste. Når han ikke er syg. Og ellers hedder det efter 20.00 Tæl selv hvor mange hjerneceller der er tilbage. Nå ikke.
Jeg var til en navnefest i lørdags, og udover at The Mother var ualmindelig lækker at se på, så var der også en god håndfuld førstegangsforældre. Vi stod allesammen i gården, i solskin og nød en øl, da jeg overhørte en samtale mellem to mænd. 'Jamen det er bare så sindsygt hårdt for tiden', sagde en far. 'Han går rundt over det hele og vi skal hele tiden være på ham.' Han var far til ét barn.
Jeg holdt min kæft. For det skal man som forældre til min. 2 børn. Man skal aldrig sige sætningen 'jaja, vent du bare, det der du har gang i er ikke en skid hårdt.' For jeg kan godt huske dengang vi kun havde Kasper. Der syntes jeg jo virkelig, at det var hårdt. Til tider. Men pik mig i øret, det var det altså bare ikke. Ikke i forhold til nu.
Man er ovre en masse spekulationer om alverdens små ting, men fysisk. Come ON. Hvorfor sagde de ikke det? Der er aldrig en arm fri. Hvis ikke det ene barn skal have mad, så skal det andet have tørret røv og så skal der skiftes kanal 'nejnej - ikke Ramasjang', og sådan fortsætter det indtil de begge ligger som havererede fly i deres små senge. Kl. 20.00 Roger Over.
Og så starter festkomitéen: Opvaskemaskinen, vasketøjet, det rene, der skal lægges på plads (som om), nullermænd og madrester. Allesammen gjalder de op. Og de er da klart den fest man ikke gider med til. For tager man med, er man ikke færdig før kl. 21.00. Farvel festabe, goddag udtrådt banan.
Åååååååååååååååååååååååååååååååååårrrrrhhhhhhhh.
Sådan. Så er der ikke mere tilbage på klynkekortet.
Og nu holder jeg kæft.
Kæft.
(der holdes kæft)
"pik mig i øret", er KLART et overset udtryk i det danske sprog!
SvarSletKH C
Tilbage på job. Siger det bare. Her er pauser og varm kaffe.
SvarSletHelt enig - pik mig i øret siger jeg da bare alt for lidt... Men når så det er sagt, så går jeg også lidt i panik over at læse dit indlæg!
SvarSletHer hjemme har vi nemlig en mega mega diskussion omkring det at få nr. 2 - og det på trods af, at spiralen er væk, og vi sidste gang var pænt hurtige til at producere (teoretisk set kunne jeg være doomed allerede).
Jeg er, som nogle måske har gættet, fortaler for en nummer to, men jeg mangler sgu nogle gange skyts, fordi jeg har sagt:
- det er sundt med søskende
- tænk på alt det vi får tilbage
- det vil passe godt ind nu (fordi jeg orker da ikke starte forefra om 8 år når vores nu 2 årige er rimelig selvstændig)
- som kvinde vil jeg bare virkelig gerne være gravid igen (ikke et tungtvejende argument, da jeg var rimelig pyldret under første graviditet)
- nu ved vi bare mere, hvad vi går ind til...
- jeg trænger til at reproducere mig selv...
Og min kæreste siger:
- ja, men hvad så med 'os - som i dig og mig'. Hvornår bliver der nogensinde plads til OS igen?
- vores sociale liv bliver lige til at smide i skraldespanden
- farvel nattesøvn
- goddag (forhåbentlig midlertidig) krise i sexlivet
Når jeg så læser dit indlæg, så bliver jeg da totalt angst for at blive ramt af 'I told you so' fra min kæreste, når vi ligger underdrejet med nummer 2, træthedskvalme til op over begge ører, sex som i never og alt muligt andet...
Jeg ved jo godt, at det bliver sindssygt at få nummer 2, men fortæl mig lige, at det også på bare nogle FÅ tidspunkter af døgnet er lettere med to...
Måske trængte jeg bare til lige at skrive vores konflikt ned, og måske er dette forum ikke det rigtige - men det vil sgu være meget rart med en af dine meget meget lækre tekster om alle de skønne ting ved at have to...
Og jeg holder også klogeligt kæft - og undlader at fortælle dig, at det BLIVER BEDRE, når de bliver større - for jeg ved godt, at du bare overhovedet ikke har brug for at høre det lige nu.
SvarSletSå jeg nøjes med at sige: Nåååååååååhhhh. Såååååååh... Det skal nok gå. Du klarer det jo flot.
KH Karina
Man må gerne klyne, hvis man kan få sine læsere til at grine af det... Og det gjorde du helt sikkert, frk. Pik mig i øret.
SvarSletKLYNKE ikke klyne.
SvarSlet(Åh Anne, du skulle nok have taget den lur dér, da du havde chancen tidligere!)
Måske skulle du, Anonym, tage 'pik mig i øret' helt bogstaveligt, så er du ude over om du bliver gravid..muuurhhaaaaaa :-) Nej det er overhovedet ikke sjovt. Vel.
SvarSletSom Frau P. skriver så bliver det hele tiden nemmere. Og det gør det. Trust me. Men det er ikke lettere med to. Overhovedet. Derimod er det helt helt fantastisk at være mor til to. Det er pissedejligt. Og man er så meget mere afslappet anden gang. Du ser nu en lille 'synes godt om' finger.
Jeg blev gravid, ved et uheld, Jeppe var på ingen måde planlagt og det passede sådan set ikke ind nogensteder. Vi havde nemlig glædet os til en sommer, hvor Kasper var stor nok til at kunne blive passet nogle dage, så vi kunne prøve det der ferie uden børn. Bare lige lidt. Kasper var lige knap 2, da jeg blev gravid og set i bakspejlet ville jeg gerne have ventet til han var 3. Mest fordi Jeppes ankomst og Kaspers trodsighed røg ind under samme omgang. Det var hårdt. Men passer det nogensinde? Dunno.Jeg kan kun sige at alt det din kæreste siger, jamen det er det der kommer til at ske. Men altså værre er det ikke, man bliver jo ikke bedt om at sluge fiskekroge.
På en dårlig dag tænker jeg: GODT vi fik to så hurtigt efter hinanden, for så er det ligesom overstået.
Nåmmen, det kræver måske et indlæg i sig selv. I virkeligheden.
Hm, jeg syntes det var virkelig nemt at få nummer to - men der var storebror, så også lige fyldt 4, og så er det nok nemmere end hvis den store er i 1-2-3-års alderen. Jeg synes, det var HÅRDT at få nr. 1, fordi det var så kæmpe stor en livsomvæltning. Nr. 2 gled ligesom bare ind i rutinerne. Nå, men den nemme to'er gav mig blod på tanden til at få nr. 3. Og PYHA, mand! Dét var hårdt. Al logistik røg. Al! Og der manglede konstant en ekstra voksen. Og hele midterbarnsproblematikken. Fannerme hårdt. Så jeg er en af de der forældre, der holder kæft, når første- og andengangsforældre brokker sig, for hvis de synes, dét er hårdt, så skulle de prøve en 3'er :-) (altså undtaget nu, hvor jeg så ikke holder kæft).
SvarSlet/line
Haha Line, og sådan fortsætter det. Dem med fire siger 'hva faen snakker de om?'. Men det du skriver får mig til at tænke på at det vel er ret afgørende hvordan det første barn er, og hvordan den process har været og hvor gamle de er. Da Kasper var 2 år var han så sød og så nem at jeg ikke havde den vildeste fantasi til at forestille mig at han i dén grad kunne vende på en tallerken som 2,8 årig. Jesus. Så jeg tror ikke jeg kan anbefale at blive storebror når man også lige skal til at skifte børnehave.
SvarSletMen igen, kommer jo så meget an på hvilket nr.1 barn man har.
ja, helt sikkert, det kommer så meget an på barnet. Min 1'er var VILD. Han sov fint om natten som spæd, og han var heller ikke en skriger, men fra han var ca. 6 mdr. var han et amok vildt barn, som hærgede helt sindssygt. Ødelagde ting, kravlede i gardinerne, testede alt og alle, tog ALDRIG et nej for gode varer. Jeg fes rundt efter ham dagen lang, for han var altid i gang med gale streger eller i færd med at slå sig selv ihjel på nye måder. Min 2'er var til gengæld mild som en engel, og det føltes som ferie at få ham, for han var SÅ nem at stille tilfreds, altid glad og interesseret i stillesiddende akiviteter - og han kom netop som hans storebror heldigvis var begyndt at slappe lidt af og blive mere rolig.
SvarSlet3'eren er hverken særlig vild eller særlig rolig - han var mere krævende som baby end min 2'er, men han var også helt udsædvanlig rolig, og ellers er han som børn er flest, tror jeg. Men det der med at have tre, og man som forældre derfor pludselig er i konstant undertal, dét trækker altså tænder ud, synes jeg. Og så sker der noget med søskendedynamikken, hvor de gerne rotter sig to og to sammen med en. Og min rolige 2'er blev en lille djævel af at blive storebror og midterbarn. Og alt det man skal - forældremøder, venneaftaler, madpakker, lektier - det går helt amok, når der er tre. Før jeg fik 3'eren, troede folk altid jeg var 5-10 år yngre, end jeg var. Nu er der ingen, der gætter forkert! Min 3'er er fem, så i løbet af fem år er jeg altså kommet til at se 10-15 år ældre ud :-)
Men - bortset fra det, så er det også fedt at have en lille flok, og nu er min flok også snart skolebørn alle tre, og det hjælper jo også på tingene, at de selv kan klare en masse ting.
/line
HOLD OP hvor er jeg enig!
SvarSletSom nogen siger i Norge: " En er 1, og to er 10".
PLEASE slet og brænd dit indlæg, Annamette! Som mor til 'om-en-måned-tre-årig-knægt-trodsalder' og fem måneder gammel knægt med tandfrembrud, så har jeg slet-ikke-nikke-pikke (whoops!) brug for at høre, at du stadig synes, det er voldsomt hårdt, når den yngste er et år.
SvarSletSå vær så venlig at træk udsagnet tilbage? Hm?
P.s. Line - tak for dit input. Jeg har faktisk - pga nem to'er - rendt rundt og været skruk, og det havde jeg pga kolik et'er aldrig troet, jeg skulle blive. Så ekstra points for at give skyts til at holde de to stokke i underlivet omslyngede og lukkede for hvad der sikkert var blevet en *til* XY'er.
Uha ja - godt vi har Klingenbergs gode råd om en bedre hverdag....
SvarSletMen så alliwel...når de er 7 og 10 og leger sødt med hinanden på sommerferien. Går op og køber is sammen i kiosken. Har hemmeligheder. Fniser sammen. Så høster man guldet :o). Bare vent...
SvarSletAnonym nr. 1 i denne tråd... Jøsses jeg lover ikke at være anonym igen - næste gang husker jeg i hvert fald et navn på!
SvarSletJeg er fuldstændig enig i, at en no-sleep 1'er naturligvis har sat skræk i livet hos mine kæreste! Men som sagt - spiralen er væk, så vi lever livet farligt;o)
Tak for en masse god indspark!
Anonym aka Louise
Jeg skal sgutte ha flere.
SvarSletSiger det bare.
Og i øvrigt: Jeg glæder mig stadig til kaffe.
Nummer 1 var lortehård
SvarSletNummer 2 var fucking lortehård
Nummer 3 tog livet af mig
Men elsker dem alle og bruger mindst lige så meget tid på at tude af lykke over at de findes, som at tude af udmattelse over det.
Sådan er det bare at have små børn.
Tjaeh, jeg fik tre på 3½ år, og jo - jeg var da træt, men til gengæld var jeg i vanen med to blebørn ad gangen, og rutinen omkring småbørn var en vane.
SvarSletOG!!! Ikke mindst, mine børn har (måske?)pga. aldersforskellen på under to år indbyrdes et helt fantastisk forhold til hinanden.
Jeg har aldrig oplevet de der treårs-forskelsdrillerier. Måske fordi de var så små, at de ikke fandt ud af at mindre søskende betyder at man går glip af noget?!
Så to-tre-fire unger er en fremragende idé :)
Annemette-Jeg synes faktisk godt der kunne være et sted for sådan nogle tumper som os, der får børn tæt på hinanden. HVorfor er der ikke nogen, der advarer en eller fortæller en hvordan det virkelig er. Jo jo her bagefter når man sidder i fedtefadet. " ja puha en var jo fin nok, men to det var et kylturchok"..Nå ok tak for det. jeg har en dreng der lige er fyldt tre år og en pige der blev et år i søndags. Og det var IKKE planlagt, men halløj min søn var nem da han var 1/2 år og nu havde jeg jo styr på mor rollen. Det havde jeg så bare overhovedet ikke. To måneder inden jeg føder flytter Lucifer ind hos min store søn, og han bliver faktsik boende temmelig længe. Min datter kommer ud og er glad i to uger, sover godt og jeg tænker YES sådan det er sgu da peace of cake, det her mutti værk. ØHHH så startede hun med at skrige og det gjorde hun så til hun blev 8 måneder. Kolik sagde de kloge - øhhh nåå. Det har været intet mindre end et maridt og ville jeg gøre det igen. Aldrig nogensinde mere. men ville jeg undvære min dejlige lille gående krøltop, der er topsej nu..Nejjj aldrig. Så pik mig i øret hvor er det dog noget mærkeligt noget det der med børn. Men nu siger jeg det altså som det er: DET ER SÅ HÅRDT AT FÅ BARN NR TO. ved ikke med tre og fire, for der når jeg ikke til:)
SvarSletPRÆCIS!!!!!!!!!!!!!!!!!
SvarSletHavde egentlig skrevet en kommentar. Som blev alt for lang. Og som faktisk endte med at lyde præcis som de der, man ikke selv gider høre på, fordi de altid kan fortælle en værre historie end ens egen. Men lad mig bare sige, at her kom lillebror, da søster fyldte tre og startede i børnehave. Og smed bleen. Og at der var masser af sygdom med begge unger de første par år, og at vi sov så lidt og bøvlede med så mange ting, at det var så pikkehamrende hårdt, at en stroppetur med Frømandskorpset til enhver tid vil virke som en 65-ferie. Så fuck BS, det er jo rent pensionist-TV... Bare hang in there, Annamette. De er heldigvis desværre ikke små forever.
SvarSlet- Signe
Har 2 børn med hver deres handicap og ELSKER dem selvfølgelig, men skal da absolut ikke have flere for det er hårdt, og tænk nu hvis nr 3 også havde særlige behov og tog tiden fra de 2 andre... så jeg er endnu en af dem der holder min kæft, når andre siger at det er såååååå hårdt at have 2,3, 4 børn så smiler jeg og tænker indvendigt, at de skal være glade for at de er sunde og raske. Og sådan kunne man blive ved, for der vil altid være noget der er værre, men hvis vi nu vender den om så er der også ALTID noget at være taknemmelig over, og det er fx at jeg er så heldig, at jeg har fået de to lækre unger, som jeg har som har udviklet mig mere og gjort mig til et bedre og stærkere menneske end jeg nogensinde troede jeg skulle blive, fx er det piece of cake at blive fyret på en totalt ubehagelig måde når man har været tæt på at miste sit barn og gennemgået helvede mens de blev opereret - sætter ligesom tingene i perspektiv - og fx er de så totalt elskelige, søde og omsorgsfulde overfor hinanden og andre, og de er fulde af humor og giver mig mange grin hver dag med deres opførsel og det de siger fx da vi var ude at samle ind for Red barnet i søndags og den mindste når døren åbner siger "vi kommmer og redder barnet, gi en drage?" (=et bidrag)
SvarSletTAK allesammen for jeres virkelig skønne indput. Jeg er fandme glad for at der er en hele masse forskellige meninger om det hele.
SvarSletI får allesammen en medalje, og det er ikke en af dem til at hænge om halsen vel. Næ det er sgu da kagen jeg mener.
For pokker da. Sikke et fantastisk indlæg. Det var som at skrue tiden 6 år tilbage da mine drenge var i samme alder. De er nu 9 og 11 år og det bliver bedre. Det lover jeg dig. Det er bare pissehamrende vanvittigt hårdt i de år. Der er ikke en skid tid til sig selv, nullermændene står i kø sammen med vasketøjet og sex....Hvad er det?
SvarSletNår det er sommerferie er mine drenge nu hinandens bedste venner. De har hele formiddagen været ude at lege sammen med nabodrengene og bygge hule på vores grønne område. Nu er de selv taget ned for at besøge deres morfar. Det hårde arbejde I har lige nu lønner sig - ude i horisonten. Det er fantastisk at være mor til 2 drenge, der nu har så meget glæde af hinanden. Og så er der så også kommet en skøn bette efternøler til på lidt over 3 år. En pige.
Hold ud, hold op og hold sammen!
Den der "pik-mig-i-øret" kender vi ikke her i Jylland...;-)