mandag den 10. august 2009

Dagens mor


Karina Von D'Ahé, 36 år og mor til Joel, 3 år.

Hvad overraskede dig positivt ved at blive mor?
At opleve den der ultimative kærlighed, jeg har aldrig prøvet at kunne blive så irriteret på et andet menneske og så tilgive 100% 30 sekunder efter.

Hvad overraskede dig negativt?
At jeg nogle gange føler mig meget bundet og at der ikke er så meget plads til impulsivitet.

Hvilke værdier vil du gerne give videre til dit barn?
At man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles. At være kærlig og respektfuld.

Hvilken bog læser du for tiden for dit barn?
Palle alene i verden

Hvis du havde alle penge i hele verden, hvad ville du lave med dit barn?
På nuværende tidspunkt er der ikke noget jeg kunne tænke mig, som vi ikke allerede gør, men når han bliver ældre vil jeg gerne rejse ud og vise ham verden.

Hvornår føler du dig som en supermom?
Når jeg har tid og ærligt overskud til at sætte mig ned og lege og spille med ham. Og iøvrigt selv nyder det uden at det føles som en pligt.

Hvad kan give dig dårlig samvittighed?
Når jeg råber og har kort lunte, fordi jeg selvforskyldt har fået for lidt søvn

Hvad er dit bedste råd til andre mødre?
Lad være med at føle og tro, at du skal være supermom hele tiden. Sæt ambitionsniveauet lidt ned med økomos og alle de der "rigtige" ting vi læser om. Man går sgu ned med stress over det. Følg din mavefornemmelse og intuitution overfor dit barn. INGEN kender det bedre end dig. Hvis dit barn er sygt og bliver tilset at læge, som siger alt er fint og du virkelig synes, der er noget i vejen, så kæmp og giv ikke op - du har med stor sansynlighed ret.


Bonus:
Skulle du have lyst til at slynge dig selv ind i et toplækkert tørklæde, så er Karina også kvinden bag firmaet Von D'Ahé, hvor du med garanti finder et, der kan gøre dit efterår endnu blødere.

4 kommentarer:

  1. -Og så kan man jo altid passe et tørklæde! :) Et sikkert hit nu her i efterfødselstiden, sammen med et par fede øreringe, så kører det sådan nogenlunde, selv om tøjet er kedeligt og ammevenligt.

    Fed ide med dagens mor :)

    SvarSlet
  2. Eller som Line (indeniudenfor) sagde forleden; Der kan skjules meget bag en lækker baby - og et tørklæde fra Karina :-)

    SvarSlet
  3. Ja helt klart, jeg er stor tilhænger af tilbehør, der kan aflede, derfor min store passion for neon. Og ja babyer kan også bruges, specielt hvis de ligger i en uhyggeligt stor slynge. ;-)

    SvarSlet
  4. Jamen, sådan en kan du da låne af mig! - altså stor baby (nåhrnej, du har selv) - men slynge det kan jeg levere. Eller du vil måske helre sy en selv i libertypatchwork ;-D

    SvarSlet