Klumme fra JP (i søndags)

Kys julen og smæk benene op

I dag er det første søndag i advent og lige om lidt ruller julen ind på perron ét, lastet til bristepunktet med hygge. Det’ jul det’ cool og det er nu man hygger sig bedst, så den skal have én over lampen. Basta. Vi skal komme hinanden så meget ved i hjerternes fest, at vi er ved at kløjs (jysk for kvalt).

Hjemme i min familie kan vi toppe juledagene med, at vi har to fødselsdage hhv. juleaften (mig) og 1. Juledag (min ældste søn), så lad mig bare sige det sådan: to poser Bridge blanding er ikke altid nok at skylle det ned med. Der skal stærkere sager til. Og en snaps er velkommen. Også inden 10.

Men. Vi har faktisk altid haft en hyggelig jul og min mor burde få en medalje ud i fødselsdags -og juleplanlægning, så hvis nogen står og mangler en logistikchef med ekstra kringler i ærmet, så sig til.

Nu er jeg jo selv blevet mor til to. Og derfor også indkøber af to stk. pakkekalendre og for resten også en and. For nu er vi nemlig også sådan nogle voksne nogen der holder juleaften. Min mand og jeg. Med alt hvad dertil hører. Og lad mig med det samme afsløre, at jeg er vild med alt det der ramasjang, der foregår i december. Der bliver oprustet med stearinlys, i en grad så jeg kunne oplyse en hel landsby og til min mands store ærgelese, hører jeg julemusik non-stop i december måned.

Jeg elsker julefrokoster og at chefen bliver alt for fuld og at ham nede fra salg stikker røven ned i kopimaskinen. Jeg synes simpelthen det er en fest at vælte rundt i sildemadder og sneøl, og skråle ’laaaaaaast christmas I gave you my heaaaart…’ – det er pivhyggeligt. Ikke at forglemme snapsen. Den der skønne fornemmelse, efter første glas. At det brænder i halsen, prikker på tungen, og giver hjernecellerne et lille venskabeligt buzz. Skønt. Og ligeså skønt at man fordobler sin BMI på bare tre dage.

Vi får givet hinanden nogle ekstra krammere og vi pakker hjemmet ind i julepynt og landskaber og slipper for at kunne se nullermændene for bare grankogler. Alt dette på bare 26 dage. Whats not to like? Halleluja.

Den stopper bare ikke helt her. For december på december ser jeg folk gå op i limningen. Fuldstændig spændt op i guirlander og forventninger, med Bing Crosbys fløjlsbløde stemme som underlægning, mens der drømmes om en pletfri jul. Helst helt hvid, for der er eddermame ingen der skal komme og sige, at det var en dårlig jul.

Således bliver der travet rundt i manegen med bekymringer om nu Onkel Hans opfører sig ordentligt til julefrokosten. Om Tante Tut igen kommer rendende med sine hjemmestrikkede grydelapper, om anden bliver ordentligt stegt og om hele lortet vælter om kap med juletræet, fordi vi glemte at tale sammen det forgangne år og derfor ikke lige fik afstemt forventningerne. Som man siger.

Men ved du hvad? Drop alle dine lister på lister på lister med gaveindkøb, rengøring, familiefejder og gør noget andet. Sæt dig ned, smæk noget musik på, som du holder af. Giv dig selv noget lækkert chokolade og tag en dram. Og er du allerede ved at gå i panik over om der nu er kirsebærsauce nok til alle, så ringer du bare. Jeg har købt. Og det var nok også blevet jul alligevel. Uden sovs.