Klumme fra JP (sidste søndag)

Mandeløb verses kvindeløb

I weekenden havde jeg fornøjelsen af at være tilskuer til et løb, som min mand deltog i. Xtreme Mandehørm hed det, og lad mig sige det sådan,  løbsarrangørerne havde ikke være nærrige med testosteronen. 13 km forhindringsløb med 72 forhindringer. Blandt andet vandhuller så store som skyttegrave, klamme mudderhuller, slidsker, og en dynge bildæk, som skulle forceres.

Lad mig give dig et andet billede: ca. 2000 svedende mænd, nogle udklædt med sabler og falsk overskæg, helstegt pattegris på grillen, U2 anno 90’erne i højtalerne, og udendørs brusere til at skylle alle de mange mudrede mænd af. Til at toppe det scenarie, var der hujene damer hele vejen langs målområdet, iført Tyroler kjoler og med brysterne skubbet godt op under hagen.

Det var umuligt andet, end at give sig til at smile højtlydt over det syn.

Min mand havde givet mig sin goodiebag inden han drog af sted, og det var i dagens anledning ét stk. plastikpose med en deodorant, en sæbe til både krop og ansigt (var jo aldrig sket til et kvindeløb) og magasinet M! med en letpåklædt kvinde på forsiden. Xtreme Mandehørm, sæt i gang.

Mens jeg stod på sidelinien og heppede på alle de svedende mænd, så kunne jeg ikke lade være med at blive lidt misundelig. De mænd, der var med, lignede små drenge i en slikbutik, og de var kommet for at have det sjovt. For at lege. For at bælle bajere efter løbet og for at give den fuld pedal for at komme først.

En mændenes form for wellness.

Mine tanker gled hen på det lyserøde kvindeløb jeg selv havde deltaget i for nogle måneder siden. Her var der ingen som helst spor af plastiksabler eller mudder. Og goodiebagen var en fin pose med en skulderrem, ansigts– og kropssæbe, og så lige et par Tena bind. Hvis nu.

Ruten jeg løb var en flad 10 km og det vildeste drama, til det løb, var da jeg stak mig med en sikkerhedsnål. Jeg råbte: ”av for satan” og så grinede vi lidt af det.

Men hvorfor skal det være sådan? At mænd skal lege med mudder, mens vi leger med Tena bind. Er det det vi kvinder vil have? Et lyserødt scenarie med så lidt plads til begejstring, at vi næsten kommer til at kede os undervejs? Og ja, jeg langer ud gør jeg. Jeg langer ud efter de løbsarrangører, der tror, at kvinder ikke gider at lege i mudder. Eller tage falske overskæg på. Det gjorde alle mine gæster til min fødselsdag og det skulle jeg hilse at sige, at det kun blev sjovere af. Fx fandt jeg ud af, at min meget smukke latino veninde ligner et indisk pizzabud. Hvem skulle have troet det?

Så. Er der ikke nok en eller anden, der gider arrangere et løb for damer, hvor vi har lækre mænd til at heppe på sidelinjen, bakker vi skal løbe op ad, huller vi kan falde i, og sand vi skal kravle i. Jeg tror vi er mange, der godt gider at stå med en kold fadøl og mudder i hovedet efter sådan et løb. Jeg skal nok være den første til at melde mig, det lover jeg. Og jeg kommer også gerne og graver nogle huller i min dragt med pailletter.

Og p.s, det kan da godt være, at vi pisser i bukserne undervejs. Men jeg vælger at se det som et sundhedstegn på, at vi har grinet så meget undervejs, at vi har glemt, hvad vi hedder.

Sæt i gang.