torsdag den 1. december 2011

Julehistorie om Frøen Kai

Vejen til en mors hjerte går gennem hendes børn og jeg ved ikke, hvad der er Thures motiv til at skrive en julekalender til Kaspers børnehave, som hver dag skal læses op i bussen på vej til udflytteren. Måske smider han et lod et puljen, om at vinde titlen som Father of the Year? ..... eller også håber han bare på mere sex  at han får en virkelig stor julegave i år.

Historien er inspireret af min far, John, som har den legendariske frø Kai boende i lommen. Det er i hvert fald det, han i noget der ligner 20 år, har sagt til alle de børn han underviser og ditto børn i familien. Men Kai er en livsnyder og ikke sådan lige at drive frem fra sin magelighed, så man ved aldrig hvornår han er der. Kai er jævnligt til diskussion herhjemme. Hvor er han? Hvor bor han? Hvad spiser han? Og måske bliver vi klogere på Kai her i december.

Du får første afsnit her. Det kan være du vil læse den op for dine unger. Eller dine kolleger, som jo altid har længtes efter en julehistorie, selvom de er blevet voksne. 

Julehistorie kapitel 1

Historien handler om en lille grøn frø, som hedder Kai. Kai bor på Sportsvej i Glostrup sammen med en rar gammel mand, som hedder John. Fordi Kai er en frø, så fryser han altid rigtigt meget om vinteren i Danmark, da frøer ikke har en dejlig tyk pels ligesom en isbjørn, som kan varme dem, når det blæser, og når det sner. Frøer er helt grønne og små og kan allerbedst lide at ligge i solen eller i et dejligt varmt mudderhul. Og sådan er det også med Kai.

Men mudderhuller er der ikke mange om om vinteren i Danmark - og dem der findes, er i hvert fald ikke varme nok til at Kai gider ligge i dem.

Og lige præcis derfor, plejer Kai faktisk aldrig at være hjemme i Danmark i december måned, hvor der jo er jul. I stedet for at bo på Sportsvej sammen med John, plejer han at flyve ned til de varme lande. Her bor han et dejligt varmt sted lige uden for en by der hedder Kairo. Her er der varmt sand og dejlige mudderhuller, som en lille frø uden isbjørne-pels elsker at ligge helt nede i, så det kun er frø-øjnene, der stikker op over mudderet.

Men i år er han altså hjemme på Sportsvej sammen med sin ven John.

John er en voksen, som er en lille smule tyk og som altid har en stor hue på, fordi han er ved at tabe sit hår, og derfor fryser han altid hovedet. John har verdens sjoveste arbejde. Han er tog-fører og kører S-toget fra Ballerup til Hovedbanegården i København. Så hvis I ser et rødt s-tog, skal I vinke til det, for det kan være at det er John, der kører det.

Hver morgen kører John ind på sit arbejde på sin knallert. Det er en hel speciel knallert, som er skinnende rød og har fire kæmpestore udstødningsrør, som er helt blanke. Johns knallert har raket-motor, så hver morgen, når han starter den, giver den et kæmpe brag, så den vækker alle der bor i opgangen. Og det er der ikke alle der kan lide. Særligt ikke Frk. Kipdnisut.

Hun bor ovenover John og Kai og hun er en meget striks dame, som altid altid gør rent og som ikke kan lide, hvis man råber. Og hver morgen når John skal på arbejde og tænder for raket- motoren på sin knallert så bliver frøken Kipdnisut SÅ forskrækket, at hun vælter sin kaffekop, så der er kaffe over det hele. Så løber hun ud og åbner vinduet og råber lige så højt hun
kan: ”Joooohn, din dumme knallert-bølle !!!” Men John hører aldrig, at hun råber, for han er allerede inde på Hovedbanegården og er ved at starte sit S-tog.

Kai han hører det til gengæld hver eneste morgen, og han bliver ligeså forskrækket over Frøken Kipdnisuts skrigeri, som hun gør over Johns raket-knallert. Men i dag er anderledes. Der er nemlig helt stille. John har taget en ekstra stor hue på og han er gået hele vejen ind til Hovedbanegården, for at køre S-tog. Nede foran opgangen står Johns raket-knallert og kan ikke køre. Den er nemlig gået i stykker. Det fandt John ud af i går og han blev så gal i skralden at han råbte ”Neeejjjjjj” så højt at Frøken Kipdnisut væltede sin aftenkaffe og løb ud til vinduet og råbte: ”Joooohn, din dumme knallert- bølle !!!”

Og så blev John bare endnu mere sur, fordi han kørte jo ikke engang på knallerten.
Så i stedet for at køre på sin knallert, måtte John stå helt tidligt at så han kunne nå at gå in på Hovedbanegården.

Og Kai, han ligger oppe i sin seng og kan slet ikke sove. Han ved nemlig godt, hvorfor Johns knallert ikke kan køre .

...fortsættes i morgen.


11 kommentarer:

  1. Arj en fin lille historie!!! Du må da lave føljeton-julekalender-historie til os hver dag!!!

    SvarSlet
  2. Sikke en cliff-hanger! Cool, børnejulekalender for voksne holder! Glæder mig allerede til i morgen :)

    SvarSlet
  3. Jeg kan slet ikke vente til i morgen!! LÆnge siden jeg har haft det sådan i december.... :O)

    SvarSlet
  4. Din mand er ikke uden humor..... Kipdnisut -> Tusindpik

    ;-)

    SvarSlet
  5. Herlig julekalender! Kipnisut - skal det forstås som det, gimpen i virkeligheden har brug for??

    SvarSlet
  6. Arj, jeg vil faktisk rigtig gerne vide, hvorfor Johns knallert ikke kan køre. Fantastisk start på julemåneden :-)

    SvarSlet
  7. Ja HendeDer. Det er ligesom blevet Thures trademark at komme lidt kulør i teksterne. Og jeg fik strenge ordrer om IKKE at give hende et andet navn, da jeg læste teksten igennem. Men jeg håber bare pædagogerne ikke opdager det. Åhja de voksne har mange glæder.

    Anne: Hvad har hun brug for?

    SvarSlet
  8. Nu er jeg ikke pædagog, vel. Men jeg opdagede overhovedet ikke det fine, lille Thure trademark ;)

    Men historien er allerede god!

    SvarSlet
  9. Det er fordi, Bettina, Thure skjuler det godt. ;-)

    SvarSlet
  10. Jeg opdagede også tusindpik´en med det samme... håber ikke det siger alt for meget om mig! ;-)

    /Majken

    SvarSlet