Da julekalenderen sluttede i går, var Kai lige vågnet efter at have spist fem store sukkermadder for at fejre, at han fået fat i skruen til Johns jet-knallert. Og da John vækkede ham, var skruen væk igen.
Kai var helt ude af sig selv af raseri.
- Det var da det værste møg, spruttede han og blev helt rød i hovedet.
- Jamen Kai, hør nu her, sagde John og prøvede at berolige ham.
- Jeg skal ikke høre noget som helst! Nu har jeg slidt og slæbt for at finde den og så er den bare væk, råbte han og begyndte at hoppe op og ned.
- Altså Kai, lad mig nu lige fortælle dig … sagde John og prøvede på at få kai til at hidse sig lidt ned.
- NEJ, nu kan det være nok, råbte Kai, og så hoppede han ud i opgangen, tog sin røde kappe på og gik sin vej. På vej ud smækkede han døren med at kæmpe BANG.
Så tog han sin kappe og gik hen til vinduet og kastede den ud.
- HA, din dumme kappe, dér fik jeg dig. Nu kommer jeg ned og henter dig og så falder jeg slet ikke ned af trappen som jeg plejer.
Kai begyndte at gå ned af trappen. Da han havde taget to skridt sagde det:
SLAM !
Og så trillede Kai for over og begyndte at slå kolbøtter ned af trappen.
Han kunne lige høre Frøken Kipdnisut som råbte:
- Hov forresten, Kai, pas på du ikke falder, jeg har lige vasket trappen.
Kai var stadig på vej ned af trappen, og han sagde bare:
Av!
(Bump)
Din
(Bump)
Suuuure
(Bump)
Mokkeeeeeee !!!
Bump
… og så landede Kai for enden af trappen og kiggede ud på gaden, hvor hans kappe lå klar til ham.
Kai var stadig sur, så han tog jakken under armen og sagde til sig selv at nu gik han til Kairo, så han kunne ligge i en dejlig varm mudderpøl i stedet for at gå rundt herhjemme i dumme kolde Danmark og lede efter en dum skrue som hele tiden blev væk.
Og Kai han gik og gik, og mens han gik blev han mere og mere sur og ked af det.
Han var så ked af det, at han slet ikke hørte det kæmpe
VRUUUUUUMMM
som lød i baggrunden. Og han hørte heller ikke Frøken Kipdnisut som råbte:
- John, din dumme knallert-bølle !!!
Men lige pludselig hørte Kai en lyd han kendte, og så vendte han sig om.
Og dér på vejen så han Johns store skinnende jet-knallert komme kørende. Og John sad på den med sin hvide styrthjelm på og råbte KAIIIII, hvor er du ???
Kai hoppede og vinkede alt det han kunne og da John kom hen til ham sagde han:
- Jetknallerten? Men hvordan fik du den til at virke, john?
- Det var jo det, jeg forsøgte at fortælle dig, sagde John.
- Da jeg kom hjem fra arbejde så jeg at der lå en stor skinnende skrue på køkkenbordet, og jeg kunne med det samme se at den passede til min jet-knallert.
- Så gik jeg ned og skruede den på og startede knallerten og så kunne den køre!
- Men så var det at du blev sur og løb ud, og så blev jeg jo nødt til at køre ud af finde dig.
Kai sprang op og satte sig i skødet på John.
- Skal vi kke køre en lang tur, Kai, sagde John. Så bliver du sikkert glad igen.
Og så drejede John gashåndtaget på jetknallerten helt i bund, så der lød et kæmpe:
VRUUUUUUMMM
… og John og Kai susede afsted på den røde jetknallert.
Kai var helt ude af sig selv af raseri.
- Det var da det værste møg, spruttede han og blev helt rød i hovedet.
- Jamen Kai, hør nu her, sagde John og prøvede at berolige ham.
- Jeg skal ikke høre noget som helst! Nu har jeg slidt og slæbt for at finde den og så er den bare væk, råbte han og begyndte at hoppe op og ned.
- Altså Kai, lad mig nu lige fortælle dig … sagde John og prøvede på at få kai til at hidse sig lidt ned.
- NEJ, nu kan det være nok, råbte Kai, og så hoppede han ud i opgangen, tog sin røde kappe på og gik sin vej. På vej ud smækkede han døren med at kæmpe BANG.
Så tog han sin kappe og gik hen til vinduet og kastede den ud.
- HA, din dumme kappe, dér fik jeg dig. Nu kommer jeg ned og henter dig og så falder jeg slet ikke ned af trappen som jeg plejer.
Kai begyndte at gå ned af trappen. Da han havde taget to skridt sagde det:
SLAM !
Og så trillede Kai for over og begyndte at slå kolbøtter ned af trappen.
Han kunne lige høre Frøken Kipdnisut som råbte:
- Hov forresten, Kai, pas på du ikke falder, jeg har lige vasket trappen.
Kai var stadig på vej ned af trappen, og han sagde bare:
Av!
(Bump)
Din
(Bump)
Suuuure
(Bump)
Mokkeeeeeee !!!
Bump
… og så landede Kai for enden af trappen og kiggede ud på gaden, hvor hans kappe lå klar til ham.
Kai var stadig sur, så han tog jakken under armen og sagde til sig selv at nu gik han til Kairo, så han kunne ligge i en dejlig varm mudderpøl i stedet for at gå rundt herhjemme i dumme kolde Danmark og lede efter en dum skrue som hele tiden blev væk.
Og Kai han gik og gik, og mens han gik blev han mere og mere sur og ked af det.
Han var så ked af det, at han slet ikke hørte det kæmpe
VRUUUUUUMMM
som lød i baggrunden. Og han hørte heller ikke Frøken Kipdnisut som råbte:
- John, din dumme knallert-bølle !!!
Men lige pludselig hørte Kai en lyd han kendte, og så vendte han sig om.
Og dér på vejen så han Johns store skinnende jet-knallert komme kørende. Og John sad på den med sin hvide styrthjelm på og råbte KAIIIII, hvor er du ???
Kai hoppede og vinkede alt det han kunne og da John kom hen til ham sagde han:
- Jetknallerten? Men hvordan fik du den til at virke, john?
- Det var jo det, jeg forsøgte at fortælle dig, sagde John.
- Da jeg kom hjem fra arbejde så jeg at der lå en stor skinnende skrue på køkkenbordet, og jeg kunne med det samme se at den passede til min jet-knallert.
- Så gik jeg ned og skruede den på og startede knallerten og så kunne den køre!
- Men så var det at du blev sur og løb ud, og så blev jeg jo nødt til at køre ud af finde dig.
Kai sprang op og satte sig i skødet på John.
- Skal vi kke køre en lang tur, Kai, sagde John. Så bliver du sikkert glad igen.
Og så drejede John gashåndtaget på jetknallerten helt i bund, så der lød et kæmpe:
VRUUUUUUMMM
… og John og Kai susede afsted på den røde jetknallert.
Hehe den var god :)
SvarSlet