Julehistorien om Kai – sidste kapitel

I dag er det slut på Kai's julefærd. Mest fordi Kaspers børnehave holder juleafslutning i dag og så passede det bedst, så der er ikke mere for den jule 5'er. 

Håber I har hygget jer med at læse med.

Da julekalenderen sluttede i går havde John og Kai travlt med at pakke en juleoverraskelse til Johns venner. De knoklede helt ind til det var blevet mørkt, og da de var færdige sagde John:

-Ved du hvad, Kai? Jeg synes, vi skal køre derop nu og lægge overraskelsen.

-Jamen det kan vi da godt, sagde Kai. Men hvad er det i grunden for nogle venner vi skal op til? Og hvorfor skal de have denneher kæmpe pose med juleslik?

-Jo, ser du, sagde John. Overraskelsen er til en hel masse børn, som jeg kender oppe i en børnehave, der hedder Slottet.

-Slottet, spurgte Kai. Hvorfor hedder den det?

-Jamen det er fordi, den ligger oppe i Fredensborg, lige ved Fredensborg Slot, hvor dronningen bor om sommeren, sagde John.

-Nøøøj, det lyder spændende, sagde Kai. Lad os bare køre derop nu. Jeg skal bare lige have min kappe på, for der er drøn-koldt uden for.

Og så satte de to venner sig ned på Johns jet-knallert, og drønede op mod Fredensborg. De susede ud på motorvejen og kørte op til børnehaven.

-Er du sikker på at vi ikke forskrækker børnene, spurgte Kai, da de parkerede ude i gården.

-Kai, for hulan, det er midt om natten. Børnene ligger jo og sover derhjemme. De kommer først herop i morgen tidlig, sagde John.

John og Kai gik ned i kælderen og gik op i stuerne.

-Hvor skal vi lægge slikposen, spurgte Kai.

-Ja, det ved jeg sørme ikke, sagde John. Jeg har hørt, at der er en pædagog heroppe, som hedder Jesper, og han er vist lidt af en slughals – ligesom dig, Kai. Så hvis vi lader posen ligge fremme, så æder han bare den alle sammen, den dovenlars.

Mens John gik og ledte efter et godt gemmested til slikposen inde i Riddersalen, lød der pludselig et vældigt rabalder nede i kælderen.

-KAI HVOR ER DU, råbte John og løb ned af trappen, så hurtigt han kunne.  

Inde i køkkenet lød der et farligt rabalder, og alle gryderne lå i én stor bunke. Nederst i bunken kunne John se to flade frø-fødder som stak ud under et grydelåg.

Kaiii ?? kaldte John, og hev forsigtigt i den ene frø-tå.

-Joooooooohn, hjælp mig uuuuuuuud, råbte Kai nede under alle gryderne.

John gravede Kai frem og satte ham op.

-Altså Kai, hvad laver du nede i køkkenet? spurgte John.

-Ja, hvad tror du selv, jeg leder efter et gemmested, råbte Kai og sparkede vredt til en stor gryde.

-AAUUUUUUU, råbte Kai.

-Ja så kan du lære det, din hidsigprop, sagde John. Natasjas gryder er nogle tunge nogen, så hvis du sparker til dem, så slår du dig.

Kai kiggede op, og John kunne se på ham at han havde fået en god ide.

- Jeg har det, råbte Kai. Vi kan da bare gemme slikket et sted ude på legepladsen!

- Selvfølgelig, råbte John. For så finder de dovne pædagoger jo ikke slikket før børnene!

De to venner gik ovenpå igen og gik ud på legepladsen.

- Der er godt nok mørkt, hva? Sagde Kai, mens de gik og kiggede efter et godt gemmested.

- PAS PÅÅÅÅ, råbte Kai, der er en kæmpestor edderkop lige der!

-Slap nu af, Kai, det er bare børnenes edderkoppe-gynge. Hjælp mig nu med at finde et gemmested, sagde John.

FLUMP, lød det, og så var Kai væk igen.

John kiggede ned i sandkassen, hvor Kai lå og rodede rundt.

-Du skulle altså se dig lidt for, sagde John. Men vent her, jeg kan se en god hule nede i skoven, jeg løber lige ned og gemmer posen.

John kom tilbag med det samme igen og fortalte, at nu havde han gemt juleslikket, så børnene kunne finde det i morgen, når de kom i børnehave igen.

- Nøj, sagde Kai. Hvor er det hyggeligt sådan at få en juleoverraskelse. Bare det var mig.

John kiggede ned på sin lille grønne frø-ven.

- Ved du hvad Kai, jeg har faktisk også en juleoverraskelse til dig, sagde John. Jeg er så glad for, at du har hjulpet med at reparere min jet-knallert, så vi kunne aflevere denneher gave, at jeg har købt en flybillet til dig. Til Kairo!

-Juhuuu, råbte Kai og så gav han sin ven et kæmpe knus. Hvornår skal jeg afsted?

-Jamen, jeg kører dig direkte i lufthavnen nu, så i morgen, når børnene finder deres jule-overraskelse, så sidder du i et dejligt lunt mudderhul nede i Kairo og hygger dig.

Og så satte John og Kai sig op på jet-knallerten og kørte ud i lufthavnen.

På vej ned til Kais fly, vinkede de til Johns ven Kalle, som var ved at tanke flybenzin på Kais fly.

-Hej Kalle, råbte Kai. Hav en rigtig god jul !!!

-Nej, Kai, flyvemaskinen er ikke GUUUL, råbte Kalle tilbage.

Da Kais flyver lettede kunne John se sin lille grønne ven, som vinkede til ham i vinduet. Og da flyet var lettet, gassede John sin skinnende røde jet-knallert op og kørte hjem på Sportsvej. Han havde travlt, fordi han skulle til at stege flæskesteg. Han skulle nemlig holde juleaften sammen med Frøken Kipdnisut og det glædede han sig rigtigt meget til.

Og Kai, han sad nede i Kairo i sit mudderhul og spiste risengrød og glædede sig til at han skulle åbne de julegaver han havde fået af John. Og Kai håber, at I allesammen får en rigtig sjov jul.