Da julekalenderen sluttede i går, havde Kai dykket ned i bunden af kloarken for at hente den helt specielle skrue til Johns jet-knallert op. Han var så træt bagefter, at han lige ville hvile sig lidt, inden han samlede knallerten færdig. På vej op i Johns lejlighed, gav hans ven, postbuddet Jan, ham et brev.
- Der er post til dig, Kai, sagde Jan.
Kai tog den store røde kuvert under armen og gik op i Johns lejlighed.
Puuha, det er godt nok hårdt arbejde at reparere såden en jet-knallert, sukkede Kai og gik ud for at smørre sig en sukkermad.
Kai elsker sukkermadder, og han kan spise ligeså mange, han vil, for John er jo ikke hjemme hele dagen lang og så er der ingen til at sige:
- Hør nu her, Kai, du har spist 7 store sukkermadder, så nu får du altså ikke flere!
Når Kai laver sukkermadder, så skærer han en tyk skive franskbrød. Den ligger han på bordet og så henter han smør-skålen og en kniv. Han passer rigtig godt på, når han smører smør på brøddet, for han ved at hvis der er et stykke, hvor der ikke er smør på, så hænger der ingen sukker på, på det stykke.
Så tager han en flad tallerken og hælder sukker på. Og til sidst vender han franskbrøddet ned i sukkereret, så det smøret bliver helt fyldt med sukker.
Så tager han et glad saftevand og sætter sig ind i stuen og spiser sin sukkermad.
Det bedste ved Kais sukkermadder er at det knaser så dejligt i tænderne, så man tygger al sukkeret.
Det næste Kai hørte var at det hamrede og bankede på døren til Johns lejlighed.
Han vågnede med at kæmpe spjæt og så at han var faldet i søvn lige midt i sofaen, da han havde spist sin sukkermad.
- Hvem dælen kan det være, sagde Kai til sig selv og gik ud og åbnede døren.
Ligeså snart døren var en lille smule på klem, blev den skubbet op med et brag.
Kai tumlede tilbage og rullede fire gange rundt inden han landede lige på numsen med et ordentlig ‘BUMP’ og så Frøken Kipdnisut komme ind i stuen midt i en stor støvsky.
Frøken Kipdnisut havde et forklæde på, hun havde sine lyserøde hornbriller i panden og hun havde en støvkost i den ene hånd og en klud i den anden.
- Nej ved du nu hvad, John, det er simpelthen for galt, vi bliver nødt til én gang for alle at få en snak om de griiiiimme pletter ude i trappeopgangen, det kan simpelthen ikke blive ved med at …
Frøken Kipdnisut stoppede op. Hun kiggede ned på Kai.
Nu var der helt stille i lejligheden. Kai sad stadig på gulvet og han kiggede op på Frøken Kipdnisut og så lidt forvirret ud.
- Nå, er det dig, der sidder dér, Kai, sagde hun så.
- Jeg troede John var hjemme, sagde hun.
- Nej, han er ikke kommet hjem endnu. Hans jet-knallert er nemlig gået i stykker, begyndte Kai at fortælle.
- Næ altså, hvor ser her ud, råbte Frøken Kipdnisut og hun begyndte straks at tørre støv af bordet med sin karklud.
- Der ligger jo skruer og alt muligt og flyder, sagde hun og hun tørrede og tørrede indtil Kai råbte:
STOOOOP !!!
- Du ved godt, at John ikke vil have, at du kommer herned og rydder op, når han ikke er hjemme, sagde Kai.
DING DOOONG, lød det ude fra døren, og Kai så Johns runde hoved komme ind af døren.
- Næ sig mig engang, hvad laver du hernede hos os, Frøken Kipdnisut, sagde John.
- Jeg skal tale med dig om de griiiiimme fodspor, som nogen har sat ude i trappeopgange. Det kan ganske simpelt ikke gå an, sagde hun.
- Nu bliver jeg jo nødt til at støvesuge og vaske og tørre af og vaske en gang til for vi kan jo så sandelig ikke have at vores trappeopgang ikke er ren, vel John ???
John tog fat i Frøken Kipdnisuts ene arm og svingede hende rundt, ligesom hvis man danser. Og da hun var lige ud for hoveddøren, gav han slip, så hun røg ud af døren og var lige ved at snuble.
- iiiiiiiiiihhhhhh, hvinede hun, og John smækkede døren efter hende og sagde til Kai.
- Sådan en sur mokke! Nu har hun vel ikke ryddet op hernede osse, vel Kai? Sidst hun var her, ryddede hun en hel bunke skruer op, som jeg havde liggende på køkkenbordet.
Kai fór op fra gulvet og løb hen til køkkenbordet.
Skruen til Johns jet-knallert var væk! Han havde lagt den på køkkenbordet, men nu havde hende Frøken Kipdnisut ryddet dem op!
Kai blev edderspændt rasende og begyndte at hoppe op og ned, mens råbte: ÆÆÆVVV
- Så så Kai, sagde John, du skal ikke blive så sur.
Men John vidste jo ikke hvad det var Frøken Kipdnisut havde taget.
- Skal vi to ikke have os en sukkermad, sagde John. Så bliver det hele nok godt igen.
- Der er post til dig, Kai, sagde Jan.
Kai tog den store røde kuvert under armen og gik op i Johns lejlighed.
Puuha, det er godt nok hårdt arbejde at reparere såden en jet-knallert, sukkede Kai og gik ud for at smørre sig en sukkermad.
Kai elsker sukkermadder, og han kan spise ligeså mange, han vil, for John er jo ikke hjemme hele dagen lang og så er der ingen til at sige:
- Hør nu her, Kai, du har spist 7 store sukkermadder, så nu får du altså ikke flere!
Når Kai laver sukkermadder, så skærer han en tyk skive franskbrød. Den ligger han på bordet og så henter han smør-skålen og en kniv. Han passer rigtig godt på, når han smører smør på brøddet, for han ved at hvis der er et stykke, hvor der ikke er smør på, så hænger der ingen sukker på, på det stykke.
Så tager han en flad tallerken og hælder sukker på. Og til sidst vender han franskbrøddet ned i sukkereret, så det smøret bliver helt fyldt med sukker.
Så tager han et glad saftevand og sætter sig ind i stuen og spiser sin sukkermad.
Det bedste ved Kais sukkermadder er at det knaser så dejligt i tænderne, så man tygger al sukkeret.
Det næste Kai hørte var at det hamrede og bankede på døren til Johns lejlighed.
Han vågnede med at kæmpe spjæt og så at han var faldet i søvn lige midt i sofaen, da han havde spist sin sukkermad.
- Hvem dælen kan det være, sagde Kai til sig selv og gik ud og åbnede døren.
Ligeså snart døren var en lille smule på klem, blev den skubbet op med et brag.
Kai tumlede tilbage og rullede fire gange rundt inden han landede lige på numsen med et ordentlig ‘BUMP’ og så Frøken Kipdnisut komme ind i stuen midt i en stor støvsky.
Frøken Kipdnisut havde et forklæde på, hun havde sine lyserøde hornbriller i panden og hun havde en støvkost i den ene hånd og en klud i den anden.
- Nej ved du nu hvad, John, det er simpelthen for galt, vi bliver nødt til én gang for alle at få en snak om de griiiiimme pletter ude i trappeopgangen, det kan simpelthen ikke blive ved med at …
Frøken Kipdnisut stoppede op. Hun kiggede ned på Kai.
Nu var der helt stille i lejligheden. Kai sad stadig på gulvet og han kiggede op på Frøken Kipdnisut og så lidt forvirret ud.
- Nå, er det dig, der sidder dér, Kai, sagde hun så.
- Jeg troede John var hjemme, sagde hun.
- Nej, han er ikke kommet hjem endnu. Hans jet-knallert er nemlig gået i stykker, begyndte Kai at fortælle.
- Næ altså, hvor ser her ud, råbte Frøken Kipdnisut og hun begyndte straks at tørre støv af bordet med sin karklud.
- Der ligger jo skruer og alt muligt og flyder, sagde hun og hun tørrede og tørrede indtil Kai råbte:
STOOOOP !!!
- Du ved godt, at John ikke vil have, at du kommer herned og rydder op, når han ikke er hjemme, sagde Kai.
DING DOOONG, lød det ude fra døren, og Kai så Johns runde hoved komme ind af døren.
- Næ sig mig engang, hvad laver du hernede hos os, Frøken Kipdnisut, sagde John.
- Jeg skal tale med dig om de griiiiimme fodspor, som nogen har sat ude i trappeopgange. Det kan ganske simpelt ikke gå an, sagde hun.
- Nu bliver jeg jo nødt til at støvesuge og vaske og tørre af og vaske en gang til for vi kan jo så sandelig ikke have at vores trappeopgang ikke er ren, vel John ???
John tog fat i Frøken Kipdnisuts ene arm og svingede hende rundt, ligesom hvis man danser. Og da hun var lige ud for hoveddøren, gav han slip, så hun røg ud af døren og var lige ved at snuble.
- iiiiiiiiiihhhhhh, hvinede hun, og John smækkede døren efter hende og sagde til Kai.
- Sådan en sur mokke! Nu har hun vel ikke ryddet op hernede osse, vel Kai? Sidst hun var her, ryddede hun en hel bunke skruer op, som jeg havde liggende på køkkenbordet.
Kai fór op fra gulvet og løb hen til køkkenbordet.
Skruen til Johns jet-knallert var væk! Han havde lagt den på køkkenbordet, men nu havde hende Frøken Kipdnisut ryddet dem op!
Kai blev edderspændt rasende og begyndte at hoppe op og ned, mens råbte: ÆÆÆVVV
- Så så Kai, sagde John, du skal ikke blive så sur.
Men John vidste jo ikke hvad det var Frøken Kipdnisut havde taget.
- Skal vi to ikke have os en sukkermad, sagde John. Så bliver det hele nok godt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar