Julehistorien om Kai – kapitel 7

Da julekalenderen sluttede i går, havde Kai fået et brev fra sin tog-klub med en invitation til at køre med det gamle juletog på til julemarkedet i Tisvilde. Og han fik med det samme en ide til, hvordan han finde finde ud af, hvor Frøken Kipdnisut havde gjort af den sidste og meget vigtige skrue til Johns røde jet-knallert.

Da det blev morgen, var Kai rigtigt tidligt oppe. Han stod op, mens det stadig var mørkt, og mens der stadig var lang tid til morgenfjernsyn med Nissebanden i Grønland.

Hele morgenen gik Kai rundt og ventede på, at John skulle vågne, så han kunne komme i gang med sin plan.

Til sidst blev han så træt af at vente, at han sagde:

- Hvis John ikke selv vågner, så må jeg jo gå ind og vække ham.

Og så hoppede Kai ind i stuen, hvor John stadig lå og snorksov under sit tæppe.

Først prøvede han at vække ham på den stille måde, hvor han gik over og sagde til lige så stille i Johns øre:

- Jooooo-oooohn, du skal ooooooooop.

Det eneste John sagde var:

Snnooooooorkkkk !!

- Joooohn, du skal altså vågne nu, sagde Kai, lidt højere.

Men John snorkede bare videre.

- JOHN, STÅ SÅ OP DIN DOVENLARS, råbte Kai og begyndte at blive sur.

Det eneste, der skete var, at John smaskede to gange og vendte sig om.

Så blev Kai sur, og han begyndte at hoppe op og ned, mens han spruttede arrigt:

- KAN DU SÅ VÅGNE DIN HUNDEHANDLER, råbte han, mens han stampede på Johns fod.

Men lige lidt hjalp det. John sov ligeså tungt, som han havde gjort hele natten.

- Nu skal jeg nok få den sovetryne op, sagde Kai til sig selv og hoppede ud i køkkenet. Her hentede han en stor spand med iskoldt vand, som han meget forsigtigt bar ind i stuen. Hun skulle jo nødigt spilde.

Han tog skålen under sin ene frø-arm og kravlede op på den høje bogreol, som stod lige bag ved sofaen, hvor John lå og sov.

Da han var kommet op på toppen af reolen, satte han skålen med vand lige præcis over Johns hoved, og så gav han skålen et stort spark.

Skålen med koldt vand ramte John lige i hovedet, og han sprang op i et kæmpe tigerspring og brølede højt:

Uuuuuuuuuuhhhhhhhh-AAAAAAAAAAAAAA !!!

John slog en stor kolbøtte og landede lige på benene, så han stod ret op og ned.

Nede fra Frøken Kipdnisuts lejlighed hørte Kai, at hendes kaffekop væltede, og kort efter lød det ude i gården: ”Joooohn, din dumme knallert-bøllllee ...”

Frøken Kipdnisut må have troet, at brøllet kom fra Johns jet-knallert, der startede.

Men John hørte slet ingen ting. Han var jo lige vågnet.

- Puha, sagde han. Jeg drømte, at der var nogen, der smed koldt vand i hovedet på mig.

John kiggede op på kai, som sad oppe på reolen.

- Jamen god morgen Kai, sidder du deroppe? sagde han. Tænk sig, mit tøj er helt vådt, jeg må have svedt i nat, hva?

Kai skyndte sig at hoppe ned fra reolen, og ude i køkkenet sagde Kai til John:

John, jeg har fået en ide: Hvad synes du, om at vi to brugte weekende på at tage på togtur til Tisvilde med det gamle juletog.

- Næ, det var da en god ide, Kai. Du ved jo at jeg elsker at køre i de gamle damptog, sagde John.

Kai var meget spændt, da han sagde den næste ting:

Ja. Og så synes jeg vi skal invitere Frøken Kipdnisut med … sagde Kai forsigtigt.  

- HVA ???? råbte John højt og var lige ved at vælte sin kappekop.

- DEN SURE MOKKE ??? Jeg skal ihvertald ikke ud og køre i tog med den rappenskralde, sagde John.

- Jamen hør nu, sagde Kai. Det kunne jo godt være at vi kunne få Frøken Kipdnisut til at bage de pebernødder, som du så godt kan lide.

- Av ja, det er rigtigt, sagde John.

Der er nemlig ikke noget i verden, som John hellere vil have end Frøken Kipdnisuts pebernødder.

Ja, hun laver jo godt nogle gode pebernødder, sagde John så.

Så rejste John sig op og sagde højt:

Kai, nu går jeg op til Frøken Kipdnisut og spørger om hun vil med os ud og køre med juletoget til Tisvilde.

JUBIIIII, råbte Kai, og mens han hørte John gå ned af trappen og banke på Frøken Kipdnisuts dør, gik han i gang med at tænke over, hvordan han skulle finde ud af, hvor hun havde gjort af den sidste skrue til Johns røde jet-knallert.