torsdag den 17. juni 2010

The Pleasure

Når folk skriver ting på deres blog som: Solen skinnede på terrassen, fuglene pippede og stemning var på plads. I dette tilfælde røg proppen af en Piper-Heidsieck Brut, og med ét blev dagligdagstrummerum til feel good mummelum. Så må jeg lægge mig til at dø af grin.

Især når de også tager på fancy vinsmagning, går med butterfly og machetknapper. Blogger om det næste Rolex de skal investere i og hvilke fede hoteller de lige har haft tid til at besøge. I New York altså.

For hvornår fanden var det lige vi skulle få tid til at lede efter et Rolex ur, eller kan få fri fra ungerne for at komme til vinsmagning? Vi er jo ikke engang færdige med at tørre bordene af kl. 21, og hvornår var det vi kunne passe de pæneste jeans vi har i skabet? For tre år siden. Og kan man gå til vinsmagning i et par joggere? Nej.

Lyder jeg bitter? Er jeg misundelig? Egentligt ikke.

For manden bag bloggen, Hr. Klingenberg, ham med butterflyen, blogger om ting som vi andre kunne lære lidt af, nemlig PLAESURE....se jeg kan ikke engang stave til det. Ikke fordi jeg gider at tage på vinbar, og den slags. Men fordi mit spejlbillede alt alt for ofte er i en gammel slidt top, håret i en knold og med røven i vejret for at lede efter mine fritimer.

Men helt ærlig, kunne fannerme godt pimpe hverdagen noget mere. Prøv fx. lige at se mig stå i en cocktailkjole en eftermiddag Thure kommer hjem og sige: værsgo' skat, for you my darling. Jeg er 100 på, at han ville tørre bordene af OG putte begge unger. Især, hvis jeg, mens han putter, laver en Julia Roberts = bar røv og slips, i ventende position med de høje stiletter på bordet. Nårhja, tag dén tirsdag aften. Og onsdag med for så skal vi nemlig herhen.

Kort af det lange, Mr. Pleasure-blogger's og mit liv ligger uendeligt langt fra hinanden, men nogle gange kan jeg virkelig godt li' at se, hvordan en Mojito kan se ud i det virkelige liv. Og hvor jeg skal invitere Thure med hen, mens mormor passer unger. Eller købe den urrem, som James Bond har. Ja det troede du nok ikke kunne være nødvendigt i en mor garderobe, men der kan du tro om.


Nå, hvor lagde jeg mit diadem?



12 kommentarer:

  1. Et vidunderligt parallelunivers!
    Jeg bemærker, at du planlægger at servere bearnaise for Thure. Med 1 kilo smør i en portion til fire personer. Er der strækeffekt i den der cocktailkjole. Eller du smører det måske direkte på lårerne?

    SvarSlet
  2. Skynd dig at tilmelde dig de andre 1476 fans, manden har i sin fangruppe. Så får du vistnok guldtips sprøjet direkte i blodet. Hver dag.

    SvarSlet
  3. Hihihi. Du er fantastisk Annamette. Tak fordi du pimper (eller hvad du nu kaldte det) min fredag op fra morgenstunden.
    Ja, i en leverpostejsfarvet-havregrødshverdag må os uden butterfly huske på Zen-Annas budskab om at se det store i det små, og det smukke i det enkle... Måske er leverpostejsfarven slet ikke så kedelig, og den der havregrød smager faktisk ok. Nogen gange skal vi måske også bare huske at vende hovedet væk fra både leverpostej og havregrød indimellem, for så sker det ofte, at vi mærker, at vi savner det. Det gælder også i forholdet til manden. Vi tager ham let for givet. Det er en fysisk ting - hjernen SKAL overraskes med nyt indimellem, da vi ellers glemmer at se, hvad vi har - og at alt hvad vi har, er alt vi behøver, som zen-Anna siger.

    SvarSlet
  4. Forresten - jeg lægger ikke op til utroskab, når jeg skriver at 'vores hjerner skal overraskes med NYT indimellem'. Mener bare at det kan være smart fx at tage væk alene en lille stund, eller bringe noget nyt ind i hverdagen, der gør, at man får øje på hinanden igen - sender fx en sms kun med en kærlighedserklæring og ingen 'husk at købe gulerødder' osv.

    SvarSlet
  5. Ja for os, der ikke som det mest naturlige ifører os festroben tirsdag aften, svinger de lækre nybarberede skanker på bordet iført slips og høje hæle, er der gode ideer at hente hos Hr. Klingenberg og der er ingen tvivl om at mændene ville elske det :-)

    God weekend
    kh Mette

    SvarSlet
  6. Tak for de ordene!

    Det er kontrastfyldt, men det gør det kun endnu mere spændende. Jeg kan dog også nyde en Snøffel og et glas mælk med rodet garn og ufestlig buks.

    Nu og her er jeg dog til Rolls Royce event i UK, men jeg kommer voldsomt tilbage med et gæsteindlæg her på Fuhrmanns blog.

    Tak for opmærksomheden.

    KH
    Klingenberg

    SvarSlet
  7. Den gode Hr. Klingenberg sælger drømme så fuglene synger (bemærk referencen til denne blogs header) og lige præcis derfor er bloggen for dig, mig og alle de andre - se DET er go' stil:)

    SvarSlet
  8. Forstår ikke helt? Er du sur over han blogger om de ting han nu engang gør?

    SvarSlet
  9. Anonym: Nej jeg er skam stor fan af Hr. Klingenberg. Elsker alt det han blogger om. Jeg griner bare lidt af de to verdener sat overfor hinanden.

    Gastromand: Enig!

    Anna: Jep udover det kilo smør i saucen så skader det vel ikke, at smøre lidt på lårene også, sådan lidt for hyggens skyld.

    Louise: Synes ellers det var frisk hvis du lagde op til et sidespring sådan helt ublu out in the open. ;-)

    SvarSlet
  10. Bux, Klingenberg, for filan, bux! Ikke 'buks', vel? Du må ta' det med ind i sproget også ;)

    SvarSlet
  11. buKS eller buX? Flux. Agtigt. :O) Jeg skriver mig det bag øret. :)

    SvarSlet
  12. Sikken henrivende side.
    Især denne: http://my-pleasure.dk/2010/07/karismatiske-maend-del-vi/

    "Jeg drømmer om at eje ingenting. Det interesserer mig ikke at eje alt muligt."
    og
    "*En hver mand bør anskaffe sig et livsindhold"

    Så sandt :)

    SvarSlet