Have a break - have a kit-kat

Hej! Blev baby-lammet. Som i: meget meget lidt søvn, meget meget tidligt oppe. To børn at tage mig af, indsæt selv andet tidsrelateret røveri. Som i: please anyone, lad mig sove. Bare lidt. Bare lige lidt. Please.

Den snedige læser kan se, at det er en uge siden der sidst lå noget på bloggen, og det holder da ikke. Begyndte også at få mails forskellige steder fra, om jeg var gået under jorden, sådan, Ikke-uden-min-datter-agtigt. Det er jeg ikke. Er bare i Jylland, hvor der er fire hænder, en stak ugeblade, og en stor seng. Og her har jeg tænkt mig at blive til jeg igen kan se ud af øjnene. Og ikke er så træt mere.

Det var ligesom nået dertil, hvor Thure kunne tage begge unger nok så meget, uden at det hjalp, mens jeg gik i den velkendte barselsring og blev mere og mere rasende af underskud. Alle ved, at det er her man begynder at ligge i kaffe-choko-drop, og junker sig gennem dagen, inden øjnene på en måde stikker ud som to blodsprængte kugler og man råber af en karklud, som falder ned. En karklud. Næsten ligeså dumt at råbe af, som de hjemløse. De kan jo ikke gøre for det.

Næ, nu er jeg i Jylland, indtil jeg kan komme tilbage i min Iron-mom dragt, og hvor mit hår kun er uglet fordi jeg har sovet for meget. Og ikke for lidt.

Og altså. For the record. Det er kun tre dage.