Nytårsfortsæt

Om 17 dage er det nytårsaften. Og jeg har før skrevet om, at livet har taget røven på mig, selvom jeg havde mange forkromede planer, og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at jeg nytårsaften står og måber. Ja, jeg kan nærmest ikke få slugt min champagne fordi jeg måber.

Dagen før nytårsaften sidste år, sad jeg til bords med en masse mennesker jeg ikke kendte til en gedigen frokost. En overdådig en af slagsen. Det var Pernille Melsted, som holdte nytårskur. Vi fik allesammen udleveret en mappe, til noter om alle de planer og vilde drømme, som vi ønskede for 2009. Og jeg gav den gas. Den skulle fandme ikke have for lidt i 2009. En over hatten. Ud over stepperne. Allerede inden forretten var serveret havde jeg spækket et stykke papir med drømme og planer. Ja jeg var da nærmest allerede i Colorado som skiinstruktør. Og i gang med min 3. bog.

På et af de blanke sider skrev jeg med store fede bogstaver: TRANSFORMATION. Jeg tænkte ikke videre over det, for jeg var nemlig ret sulten i de 6 timer nytårskuren varede. Og mit blodsukker kæmpede lidt om pladsen med mine drømme. Det tænkte jeg nu ikke så meget over.

Da jeg kom hjem var jeg fuldstændig opløftet. Af stemningen. Maden. Champagnen. Og mine drømme. 2009 kunne eddermame bare komme an.

Euforien varede 14 dage. Så blev jeg fyret og så lå jeg ellers og brækkede mig i 28 uger. Jeg var nemlig helt og aldeles uplanlagt gravid med Jeppe. Og helt og aldeles ramt af finansgrisen. Så meget for ønsket om transformation.

Men jeg gør det altså igen. Sætter tænderne i 2010, til Pernilles nytårskur. For det er simpelthen en helt fantastisk måde at slutte året på. Og jeg er nysgerrig, på den barnlige måde, over hvad 2010 har i ærmet. Jeg er tilsyneladende ikke en af dem, der kan planlægge, så jeg glæder mig til at se hvad der sker. Jeg ved, at der er få pladser tilbage, og jeg ved, at du som mor trænger til at komme ud. Det kan godt være, at du ikke har flere hjerneceller tilbage at drømme for, men så nyd maden og champagnen. Kom med til festen her.