fredag den 11. december 2009

Kære Julemand

Du glemte at putte noget i sokken i nat. Det gør du sådan set hver nat. Selvom jeg igen og igen husker dig på, at jeg har overtræk på udgiftsposten. Men næ-nej, helt hoven er du og det er børnenes fest og alt det der.

Men luk nu røven, for når jeg om to timer begiver mig ud med Jeppe i barnevognen, så vil jeg gerne have at du deler rundhåndet ud af fred og ro og glade børn. Prop sokken til den revner, og kom lidt ekstra kræfter i, hvis jeg også skal forcere 500 klima-aktivister med dreads og næsepiercinger.

Giv mig lidt ekstra overskud, når jeg i eftermiddag skal lave mad, og hygge om og putte begge drenge. Alene. Jeg vil gerne have at du skriver en lille note til ham den ældste om at han sådan set ikke lige i dag skal plage om at sidde nøgen foran børnebordet, mens han spiser ketchup og ser Byggemand Bob. Og vil du putte lidt nemhed i den yngstes sok. Tak. Sig til ham, at han gerne må undgå en skrigeseance på tre timer. Det ville være frygteligt rart.

Og mens du er i gang. Kan du så ikke arbejde lidt på dit koncept: Børnenes fest. Hvad med om du fx. 1. juledag sørger for et brag af en voksenfest? Så kan du jo passe alle de glade børn imens.

9 kommentarer:

  1. Så sandt, så sandt...
    Tusind tak for dagens grin :-D

    SvarSlet
  2. Hvor er du god og den der med 1. Juledag er jeg helt med på ;)

    SvarSlet
  3. ha ha super skrevet... :0) og jeg hopper osse med på 1. juledag!

    God weekend

    SvarSlet
  4. Hvor kan man aflevere dem? I siger lige til, ikk?

    SvarSlet
  5. Ja, super ærgeligt at pigen er rædselslagen for mænd med skæg. Ellers ville jeg sgu gerne med til den fest!

    SvarSlet
  6. Fantastisk - og han burde kunne passe ungerne 1. juledag - 3. januar. Så kan man lige hygge med dem, inden man starter på '10 mandag 4. januar.

    Ha' en skøn weekend med aktivisterne

    SvarSlet
  7. Hørt!!! - og så får du et brag af fødselsdag 1. juledag.

    SvarSlet
  8. Uhhh - melder mig under fanerne for en børnefri 1. juledag !
    Held og lykke med aktivisterne - Helt herovre i Vestjylland mærker vi ikke andet til COP15 og Hopenhagen, end det TV2 News fortæller os - igen og igen.
    Men så er det jo godt at man er i træning med det der "living vicariously through others" ;o)

    SvarSlet
  9. FEDT skrevet...med de formuleringer er jeg sikker på, at han hører dig ;o) Anette

    SvarSlet