onsdag den 2. december 2009

Hvor kom vi fra?


Sidste himmel i november

Det var som om Thure og jeg blev skudt ud af november. Kasper var sendt på weekendtur i Jylland hos Moster Gytta og Onkel Jørgen og fætter Anton (en beagle), og derfor havde vi kun Jeppe. Hvilket ville sige carte blanche til to-do listen og masser af blogindlæg. Haha. Vi nåede ikke en skid. Altså udover at ligge på sofaen, og rode som to teenagere. Vi holdt i hånd, kyssede og kluk-lo over dumme You Tube videoer, så meget at vi glemte, at december, julekalendre, pakkekalender, julepynt, og hverdagen kom igen mandag morgen. Med Kasper i hånden.



Og nu er det december. Lige pludselig. Men julebakken er lavet og hygger hver aften, og julesokkerne er hængt op, så nissen kan fylde dem op med dingen und sachen. Se selv:



Den røde er Kaspers og den grønne er min. Og det er farmor Eva, som står for kreationerne. Faktisk har Kasper to, og han var i dag nede i banken for at aflevere den ene, som vi kan hente igen om to uger, og så er der gaver i. Jeg overvejede samme trick hos Birger Christensen, men den gik ikke. Mage til smålighed. Og så op til jul.

Men udover det, så er december måned speciel for mig. Vi er fire december børn i familien. Min moster d. 10. dec., min onkel d. 21. dec. mig d. 24. dec og Kasper landede d. 25. december. Tilbage i 2006 havde jeg lige sendt de sidste familiemedlemmer ud af døren juleaften, og fået par timer på øjet, inden jeg blev ramt af en ve-tsunami, og derefter blev mor for første gang 1. juledag kl. 9.05. 14 dage før termin. Min mor var flad af grin. Og det var også, for jeg er fan af fødselsdage i julen. Det er simpelthen så røvhyggeligt. Det er bare. Og min mor har været helt helt fantastisk til at holde fødselsdag for mig og mine venner hele dagen indtil familien kom kl. 17.30.

Så når Kasper kigger på mig med store forventningsfulde øjne og siger: '...og så har vi to snart fødselsdag, ikke mor, først dig og så mig', så ved jeg bare det bliver en fest resten af livet med de fødselsdage. Lige nu kigger vi på Shanes kalenderlys, og Kasper ved, at vi har fødselsdag nede ved juletræet. Og at moster Gytta her der hvor hjertet er og onkel Jørgen har hvor stjernen er.

Det' jul - det' cool.


7 kommentarer:

  1. Første gang jeg har hørt om nogen, som var begejstrede for fødselsdag omkring jul. OG jeg kan sagtens følge dig. Vi har altid fri, der købes gaver alligevel, vi tilbringer tid sammen med familien, vi forkæler hinanden - det er vel i virkeligheden opskriften på en god fødselsdag...

    Hvis ikke jeg husker det, så tillykke til jer alle 4:)

    Kh
    Lykke

    SvarSlet
  2. Begge mine børn har fødselsdag i december, hhv. den 15. og den 20. "Jamen, vi kan da fejre jeres halv-års fødselsdag i stedet for", sagde jeg engang. Fordi jeg nogen gange ikke er for klog. Og fordi jeg altid lige skal kontrollere det hele. Og måske fordi jeg havde lidt dårlig samvittighed over ikke at have planlagt de fødseler ordentligt. Men ALDRIG i livet, om de ville det. De er stolte over at have fødselsdag i december. For det er jo den bedste måned.

    Kh,
    Anna

    SvarSlet
  3. Årh - skid da hul i to-do-lists!
    Når man nu i stedet kan rode rundt i en sofa sammen med ham der får én til at kluk-le!
    Så virker listerne knap så uoverskuelige bagefter...

    Og TAK for at punktere myten om at decemberfødselsdage er røvsyge!
    Man hører altid om hvor besværligt det kan være at skelne, og hvor lidt man har at glæde sig til resten af året.
    - Jeg synes fandme det er fedt at høre at både du og Kasper glæ-hæ-der jer til at blive monsterhygget om!

    Og hvor er jeg glad for at din mor var flad af grin... Hun ved jo ligesom hvad det vil sige at få barn i julen. Fornemmer jeg en vis portion sarkasme fra hendes side? (Cool mormor, dér!)

    SvarSlet
  4. Altså, er du ikke en smule ironisk? Jeg har fødselsdag den 18. december, og det er da RØVSYGT! Hele mit liv har jeg fået julekort i stedet for fødselsdagskort og temmelig ofte sniger den der frem: Er det ok, at vi slår julegave og fødselsdagsgave sammen? NEJ!

    I år har jeg ønsket mig en fødselsdagskage som er en fødselsdagskage uden den mindste antydning af jul. (Jeg bliver ikke 7 år, men altså... 33 år).

    Jeg forsøgte som Anna at indføre halvårsfødselsdag. Men da jeg forsøgte med det, var jeg 29 år og ideen slog ikke rigtigt igennem...

    SvarSlet
  5. Hvor fedt at I har fødselsdag så tæt sammen. Jeg har 4 dage efter min mor i juli, og det har også altid været tophyggeligt. Overvejer næsten at næste barn skal planlægges til omkring alle sommerfødselsdagene i min familie (ve' godt at vi så har lidt travlt!!!).
    Og det dér med et fødselsdagslys...fedt!!!

    SvarSlet
  6. Jeg har fødselsdag den 23/12 og vil give dig ret i, at det der superhyggeligt - men vigtigt at skille ad fra jul! Jeg er også blevet spurgt mange gange, om man kunne slå gaven sammen, og som Henriette skriver er svaret NEJ.
    Til gengæld synes jeg også det er skønt at have to sommerbørn med 4 dage mellem deres fødselsdage. Nogen ting (børnefødselsdage eksempelvis) er nemmere udenfor ;-)
    Kh Dorte

    SvarSlet
  7. Henriette: Nej jeg er faktisk ikke ironisk omkring det, jeg mener af hjertet at det er den bedste dag på hele året. Men jeg kan sagtens følge dig i at det er træls, hvis folk giver dig julekort eller slår gaverne samme, det skal de ikke. Nope. Det er fødselsdag, basta ;-)

    Dorte: Ja jeg kan godt se fordelen i børnefødselsdag om sommeren, for det er nemmere, og det bliver måske også begrænset hvem af Kaspers venner der kan på hans dag, men indtil videre har det være en hyggelig dag for ham også.

    Lykke: Tak ;-)

    Trine: En lille smule sarkasme fra mormors side, men mest fordi hun ligesom kunne se en bold blevet givet videre. Så kunne jeg lære det! Hehe.

    SvarSlet