I dag satte jeg kursen mod Nørrebro, fordi en af mine veninder havde inviteret til en danseworkshop. I mailen stod der, at hun lige var blevet uddannet Journey Dancer. Som er hvad? Et eller andet vi-danser-mod-månen-og-mærker-hjertes-lyse-energi-mens-vi-sprutter-spelt-ud-af-røven. Hello urte-selvudviklingsmail. Hvis ikke det var fordi hun er mega cool og meget lidt urtet, selvom hun er coach og arbejder med selvudvikling, så havde jeg slettet den mail og tænkt: Njaaar tror bare jeg springer over den her.
Men der var noget, der gjorde mig nysgerrig og jeg tænkte: hvad the heck, hvis jeg kan ligge i et 37 graders varmt bassin på et slot i Sydfrankrig og udøve åndedrætsterapi, mens en hærdebred (og til formålet, lidt for lækker faktisk) mand ved navn Jørgen hvisker positive affirmationer ind i mit øre, så kan jeg vel også tage til Nørrebro og vrikke lidt med det ene ben.
*Host*
Vi startede med lidt blid og ufarligt opvarmning. Noget der lignede lidt gymnastik og noget med at strække ud. Og mens vi sad der og rullede rundt gav det mig nok tid til at tjekke de andre ud. Og min selvudviklingsdetektor bongede ikke ud, og no offence men hvis du har været på nogle former for selvudviklingskurser, så ved du, at der altid er de der irriterende typer, der holder øjenkontakten lidt for længe og hver gang du har færdiggjort en sætning, smiler de og nikker og siger: "mmm."
Så ledes beroliget gik vi videre til den udvidede form for opvarmning, hvor vi nu skulle bevæge os som katte. Katte! Og vi skulle finde en partner, som vi kunne stå og gnubbe os lidt op af. Og ligge på. Jeg kunne kun tænke een tanke: forkert.beslutning.om.at.tage.herhen.forkert.forkert.forkert, alt imens, skal vi kalde hende Bibi, gnubbede sig op af min ryg. Kropskontakt med fremmede mennesker har aldrig været min helt stærke kop side (underdrivelse).
Men I ved. På det tidspunkt er man enten nødt til at forlade lokalet eller overgive sig. Og overgav mig og gnubbede tilbage og så skal jeg ellers love for at der ca. fem minutter efter var fuld pedal den næste time. Sjældent har jeg svedt, hoppet, vredet mig rundt, sprællet og vrikket med røven så meget. Det var funky. Og det var funky as hell. Ingen musik med syngeskåle eller panfløjter og musikvalget kunne selv den bedste DJ ikke have valgt.
Det var virkelig virkelig sjovt og så snart der er en workshop skal I være de første til at få det af vide....hvis I kan overkomme ting som at gnubbe sig op af andre. Som en kat. Og hvis I kan lide at danse. Jeg har med vilje ikke lagt en video om Journey Dance fra You Tube på, for...ehm....de er en anelse for way out efter min smag. Lidt for meget batik. Kvinder med dreadlocks og snorer i håret og gøglerbukser. Ikke fordi der ikke er plads til alle, men...never mind, I ved hvad jeg mener og i øvrigt er Mie, som er den første i DK, der laver disse workshops, en type, der bare danser skidegodt og er sjov mens hun gør det, så de videoer giver altså ikke billede af den danske udgave.
Jeg knipser et par billeder næste gang, så I kan se, at jeg ikke lyver. Eller at jeg ikke selv har udviklet mig en korthårsdread denne sommer. Eller er blevet gøgler.
God weekend til jer.
Men der var noget, der gjorde mig nysgerrig og jeg tænkte: hvad the heck, hvis jeg kan ligge i et 37 graders varmt bassin på et slot i Sydfrankrig og udøve åndedrætsterapi, mens en hærdebred (og til formålet, lidt for lækker faktisk) mand ved navn Jørgen hvisker positive affirmationer ind i mit øre, så kan jeg vel også tage til Nørrebro og vrikke lidt med det ene ben.
*Host*
Vi startede med lidt blid og ufarligt opvarmning. Noget der lignede lidt gymnastik og noget med at strække ud. Og mens vi sad der og rullede rundt gav det mig nok tid til at tjekke de andre ud. Og min selvudviklingsdetektor bongede ikke ud, og no offence men hvis du har været på nogle former for selvudviklingskurser, så ved du, at der altid er de der irriterende typer, der holder øjenkontakten lidt for længe og hver gang du har færdiggjort en sætning, smiler de og nikker og siger: "mmm."
Så ledes beroliget gik vi videre til den udvidede form for opvarmning, hvor vi nu skulle bevæge os som katte. Katte! Og vi skulle finde en partner, som vi kunne stå og gnubbe os lidt op af. Og ligge på. Jeg kunne kun tænke een tanke: forkert.beslutning.om.at.tage.herhen.forkert.forkert.forkert, alt imens, skal vi kalde hende Bibi, gnubbede sig op af min ryg. Kropskontakt med fremmede mennesker har aldrig været min helt stærke kop side (underdrivelse).
Men I ved. På det tidspunkt er man enten nødt til at forlade lokalet eller overgive sig. Og overgav mig og gnubbede tilbage og så skal jeg ellers love for at der ca. fem minutter efter var fuld pedal den næste time. Sjældent har jeg svedt, hoppet, vredet mig rundt, sprællet og vrikket med røven så meget. Det var funky. Og det var funky as hell. Ingen musik med syngeskåle eller panfløjter og musikvalget kunne selv den bedste DJ ikke have valgt.
Det var virkelig virkelig sjovt og så snart der er en workshop skal I være de første til at få det af vide....hvis I kan overkomme ting som at gnubbe sig op af andre. Som en kat. Og hvis I kan lide at danse. Jeg har med vilje ikke lagt en video om Journey Dance fra You Tube på, for...ehm....de er en anelse for way out efter min smag. Lidt for meget batik. Kvinder med dreadlocks og snorer i håret og gøglerbukser. Ikke fordi der ikke er plads til alle, men...never mind, I ved hvad jeg mener og i øvrigt er Mie, som er den første i DK, der laver disse workshops, en type, der bare danser skidegodt og er sjov mens hun gør det, så de videoer giver altså ikke billede af den danske udgave.
Jeg knipser et par billeder næste gang, så I kan se, at jeg ikke lyver. Eller at jeg ikke selv har udviklet mig en korthårsdread denne sommer. Eller er blevet gøgler.
God weekend til jer.
Det lyder altså virkeligt underligt. Jeg glæder mig til dokumentation
SvarSletNå, DEN Mie. Hende kender jeg. Fra noget coaching-sammenhæng for år tilbage. Og jeg har set hende danse. Ikke meget batik og dreadlocks over hende den gang, ihvertfald. Hun er virkelig cool. Journey dance lyder absolut ikke som noget for mig, men med Mie ville jeg være ret tryg ved det.
SvarSletNej det lyder langhåret og det er det sådan set også, men så alligevel ikke. Hvis man bare godt kan lide at danse igennem. For det gør man. Og sveder som ind i helvede. Og har det fantastisk bagefter.
SvarSletJeg bliver simpejlthen nødt til at spørge om ikke der kommer et indlæg om det der kvindefimsløb? Vil høre om udflugten gennem ild og vand :-D
SvarSletHerlig beskrivelse Annamette, kunne næsten overveje det, hvis det ikke var det for det med katten ;-)Men Mie er jo sej! Glæder mig til at se billeder.
SvarSletPs. Når man skal bevise, at man ikke er en robot for at kommentere, betyder det så, at man er en, når man ikke kan læse de opgivne bogstaver, eller bare, at man trænger til briller ? ;-)
Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.
SvarSletHele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været tilhænger af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818