Klumme i JP

Fra og med i dag er jeg fast leverandør til JP's tillæg VIVA. Klummen handler i dag om ferie med børn. Som jo ikke er ferie, det vidste jeg bare ikke. Læs med her eller køb den mere flashy udgave med billede på i JP i dag:

Mors fede sommerferie

Jeg er en af de få i min omgangskreds, der stadig griner højt af Familien Grizwolds mange ferie eskapader i den legendariske 80’er komedie Fars Fede Ferie. Jeg hyler af grin på Gøg og Gokke måden. Altså den, hvor man godt, at det ikke er en skid sjovt, men jo flere gange Famand Clark Griswold får en finger i klemme i en grenhakker, jo sjovere bliver det.

Og mange gange, altså før jeg fik børn, har jeg kigget ind i bilen hos en småbørnsfamilie, og grinet min hånlige latter. ‘Ahahaha, de ligner da totalt Familien Grizwold med en bil pakket til randen med plastikposer, og med Mariekiks smurt ud over det hele. Med far bag rattet og mor, der fumler rundt med kort og Åh Abe cd’er, mens de prøver at holde den gode tone.’ Her har jeg tænkt, hvor vidunderligt det var at det ikke var MIG, der skulle køre med skrigende unger, der helt sikkert pissede i bukserne før Otto Duborg. Og som hyler op hele vejen til Sydfraknkrig.

Jeg skulle blive klogere. Så meget klogere.

For denne sommer kunne man se en lille rød Peugeot, pakket til randen med poser og tingeltangel til at underholde en 3,5-årig og en 0,9-årig. Man kan kalde det en udvidet form for Falckkasse. Med far bag rattet og mor på bagsædet som en 1000-armet blæksprutte, der forsøgte at lave sutteflasker, finde biler, kiks, vådservietter, og svare på spørgsmål om hvorfor månen ikke lyser hele tiden. At oversætte alle de svenske vejskilte til spansk for den store og lege ‘mor-er-et-mærkeligt-ansigt’ med den lille.

Vi var nemlig på vej på ferie til Sverige i bedste Familen Grizwold style, og ferien fortsatte såmænd også - Grizwold style. Aldrig så snart havde vi sat de hvide danske asparges ben på Sveriges grund før min ældste søn bryder ud i krampegråd fordi vi har glemt (læs: med vilje ikke taget med, læs: dumt) hans Rasmum Klump DVD. Dernæst ser han sig sur på mig, og kigger olmt på mig med sine store blå øjne og siger: ‘du er dum, jeg vil ha’ min far.’ Hvilket oversat til voksensprog betyder, at far skal gøre alt. Lave mad, skifte tøj, lege, børste tænder, lege, pudse næse, tørre røv, trøste og servere is dagen lang.

Synkront med den besked, sidder min yngste søn på min arm, og der havde han tænkt sig at blive siddende. For farlige farlige Sverige med fremmede mennesker var for meget for abebarnet, der sugede sig fast til min krop som en malle. Og enhver ved at man bare engang imellem skal bruge to arme, så det foregik ved at sugemallen krabbede sig hen til mig og holdt fast om mit ene ben. Alt imens han græd hjerteskærende.

Til denne scene kan du tilsætte 68.000 myg, som holdt en form for konference omkring mit hoved, og som ikke var for fine til at indkalde en hestebremse, som stak som ind i helvede - bare lige for at toppe den gode stemming. Tog man et fotografi af denne ferie, vil man kunne se mig stå handlingslammet med et stk. baby formet som ekstra kropsdel, 20 styk myggestik og en far, der havde arme som møllevinger for at undgå flere sammenbrud fra vores ældste søn Kasper.

Behøver jeg at sige at vi var en tro kopi af Fars Fede Ferie og behøver jeg at sige at vi gav op efter tre dage? Den lille røde Peugeot blev fyldt til randen med udefinerbare plastikposer fra den lokale købmand, og Kalles Fiskepostej lå udsmurt på min Mulberry. Alt tøj blev kylet ind på et nanosekund, og så afsted. Med far bag rattet og mig på bagsædet, der med lettelse opdagede, at de svenske fyrretræer blev færre og færre. Afsted mod hurtigfærgen (bemærk hurtig) mod Frederikshavn.

Så kære alle børnefamilier. I hele verden. Undskyld, fordi jeg har grinet hånligt af jer og jeres difust pakkede biler. Af jeres grimme solskærme i bilens ruder. Sort er pænest, men vi ved godt at det er den med Peter Plys, som virker bedst. For børnene. Undskyld, fordi jeg har tænkt at jeg var et bedre menneske, fordi det ikke var mig der kørte rundt med en is i den ene hånd og en Kinder Mælkesnitte i den anden. Nogle gange vinder overlevelse over e-numre.

Vi endte med en god ferie, men jeg kysser min gamle ven, hverdagen, velkommen.

‘..undskyld var det i September I sagde, at I havde en afbudsrejse til een person? ……’jeg spørger bare.’’Slet ikke for noget.’