mandag den 9. august 2010

De Vilde Veninder

Smag lige på den overskrift. "De Vilde Veninder." Lugter det ikke bare så meget af Paradise Hotel slash druk slash falske negle slash silikone babser slash du kender typen?

Men engang i stenalderen var det også titlen på det realityprogram som jeg medvirkede i. Host-host. Min veninde Nadja og jeg boede sammen på Vesterbro, året var 1997. Vi var begge to singler og levede et liv total i overhalingsbanen. Not. Den stod nærmere på kaffe og kanelsnegle end på coke og klamydia. Anyways så ville de gerne bruge os til en lille doku om livet som 25-årig og singler. Fint tænkte vi, vi sidder alligevel altid og snakker, så hvorfor ikke gøre det med kamera på? (Fordi TV-Danmark producerer det. Idioter. Men vi var også fra Jylland).

Fotograf og tilrettelægger ankom og filmede og filmede og vi snakkede og snakkede. I ugevis. Og det lugtede af at kunne være blevet et rigtigt fint program. I slutningen af optagelserne ville de dog godt lige have nogle såkaldte festlige billeder med, så de var med en shoppetur og en tur i byen til en dating fest, som de havde arrangeret. Need I say more?

TV-Danmark gik i tv-danmark klippe-mode og fandt på titlen "De Vilde Veninder", så det skulle jo ligesom også lugte af vildskab. Jeg kan sagtens gi' den gas, og har da også i dén grad ofte trukket den lige til grænsen, men fandme ikke i dette program. OM jeg ville stå i en brandert og brøle med en chokoladesnegl ud af den ene mundvig, hos en tilfældig bager på Vesterbro en morgen efter en bytur? Gu' ville jeg røv.

Derfor blev de såkaldte festlige optagelser til lange kedelige sekvenser, der næsten varede en hel udsendelse. Tag nu bare der hvor man ser mig og en fyr stå på et dansegulv. På et tidspunkt siger jeg til ham at vi er med i et tv-program og hvis han vil sige noget dumt så skal han bare gøre det ned i min mikrofon, som sad mellem mine bryster. Så ser man 'frisk-fyr-fra-Vejle', stikke snuden ned mellem mine bryster. Og så griner vi. Hahahahaha, hvor var det sjovt. Men kan bare intet høre fordi de lagde musik henover, så pointen gik ligesom tabt.

Og sådan var det. Som et dårligt stand-up show uden pointer. Altså virkelig kedeligt. Ikke desto mindre var der add's i diverse tv-oversigter, MED billede, og selveste Politiken havde et kæmpe billede af de to vilde veninder. Danmark! Glæd jer til de viiiiiiiilde veninder.

Det skulle sendes. Vi var fucked.

Hele vores hjemby sad klistret til skærmen. Alle vi kendte i Kbh, lå klar foran flimmeren. Jeg selv sad under min dyne og messede 'make-it-go-away-make-it-go-away'.

Men nej, det kom ud og blev genudsendt et hav af gange. Dagen efter gik vi ned af Istedgade med store hatte og lange frakker, da vi hører en eller anden stodder brøle: 'HEEEEEEEEYYYYYY DET DE VILDE VENINDEEEEEEEEER.' Jamen jeg blev bare bleg i det, da det gik op for mig, at fra nu af og resten af mit liv, ville det program sidde klistret fast til min nakke som et gammelt forsuttet bolche. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet genkendt. Og senest, mine damer og herrer: på en bar i Vejle, i lørdags. Jeg har ikke været i byen i Vejle i noget der ligner 12 år, men nu var jeg der med Nadja, og vi havde fandme ikke stået i den bar mere end fem minutter, før en bekendt, og nu boende i London, kommer ind af døren, ser os, og i falset råber: DET ER DA DE VILDE VENINDER! Og så gav hun en omgang.

Jamen jeg lader den bare stå. Den historie.

9 kommentarer:

  1. Ahahahaha :-) :-) Jeg bliver faktisk helt ked af, at jeg aldrig har set De Vilde Veninder på TV Danmark! Må man be' om en genudsendelse mere?

    SvarSlet
  2. Sikke nogle røvbananer på TV Danmark, så er det sagt :-)Jeg synes, du fortjener mange gratis drinks ... på deres regning.

    SvarSlet
  3. Arrrjjjjj hvor fedt (filmen kører allerede), og nu skal jeg på arkiv-jagt. Den udsendelse vil jeg se. Også selvom de som Nina siger, er nogle røvbananer på TV Danmark.

    SvarSlet
  4. Jeg vil oss se - selvom de er fuckede på TV-D..
    Har du noget klip du kunne smide på din blog?

    SvarSlet
  5. Jeg vil osse ha´video på bloggen. Glæder mig især til dig med hår á la 1997...

    SvarSlet
  6. Hahahahaha, som OM jeg ville smide video på bloggen??? ;-) Jeg har udsendelsen på video, men ved sgu inte om TV danmark ligger inde med den. To be continued. Men trust me, I gider ikke se den......nej I gør ej.

    SvarSlet
  7. Trust me - det gider vi godt. Ja vi er da tæt på at lave en facebookgruppe og alt muligt..

    SvarSlet
  8. En af de vilde veninder har vundet noget nu - og det er ikke en ny film-seance med TV Danmark...

    SvarSlet
  9. Love it! I det mindste har du et bevis for at ha levet et liv på kanten - måske en form for trøst eller noget?!?!

    SvarSlet