De Vilde Veninder

Smag lige på den overskrift. "De Vilde Veninder." Lugter det ikke bare så meget af Paradise Hotel slash druk slash falske negle slash silikone babser slash du kender typen?

Men engang i stenalderen var det også titlen på det realityprogram som jeg medvirkede i. Host-host. Min veninde Nadja og jeg boede sammen på Vesterbro, året var 1997. Vi var begge to singler og levede et liv total i overhalingsbanen. Not. Den stod nærmere på kaffe og kanelsnegle end på coke og klamydia. Anyways så ville de gerne bruge os til en lille doku om livet som 25-årig og singler. Fint tænkte vi, vi sidder alligevel altid og snakker, så hvorfor ikke gøre det med kamera på? (Fordi TV-Danmark producerer det. Idioter. Men vi var også fra Jylland).

Fotograf og tilrettelægger ankom og filmede og filmede og vi snakkede og snakkede. I ugevis. Og det lugtede af at kunne være blevet et rigtigt fint program. I slutningen af optagelserne ville de dog godt lige have nogle såkaldte festlige billeder med, så de var med en shoppetur og en tur i byen til en dating fest, som de havde arrangeret. Need I say more?

TV-Danmark gik i tv-danmark klippe-mode og fandt på titlen "De Vilde Veninder", så det skulle jo ligesom også lugte af vildskab. Jeg kan sagtens gi' den gas, og har da også i dén grad ofte trukket den lige til grænsen, men fandme ikke i dette program. OM jeg ville stå i en brandert og brøle med en chokoladesnegl ud af den ene mundvig, hos en tilfældig bager på Vesterbro en morgen efter en bytur? Gu' ville jeg røv.

Derfor blev de såkaldte festlige optagelser til lange kedelige sekvenser, der næsten varede en hel udsendelse. Tag nu bare der hvor man ser mig og en fyr stå på et dansegulv. På et tidspunkt siger jeg til ham at vi er med i et tv-program og hvis han vil sige noget dumt så skal han bare gøre det ned i min mikrofon, som sad mellem mine bryster. Så ser man 'frisk-fyr-fra-Vejle', stikke snuden ned mellem mine bryster. Og så griner vi. Hahahahaha, hvor var det sjovt. Men kan bare intet høre fordi de lagde musik henover, så pointen gik ligesom tabt.

Og sådan var det. Som et dårligt stand-up show uden pointer. Altså virkelig kedeligt. Ikke desto mindre var der add's i diverse tv-oversigter, MED billede, og selveste Politiken havde et kæmpe billede af de to vilde veninder. Danmark! Glæd jer til de viiiiiiiilde veninder.

Det skulle sendes. Vi var fucked.

Hele vores hjemby sad klistret til skærmen. Alle vi kendte i Kbh, lå klar foran flimmeren. Jeg selv sad under min dyne og messede 'make-it-go-away-make-it-go-away'.

Men nej, det kom ud og blev genudsendt et hav af gange. Dagen efter gik vi ned af Istedgade med store hatte og lange frakker, da vi hører en eller anden stodder brøle: 'HEEEEEEEEYYYYYY DET DE VILDE VENINDEEEEEEEEER.' Jamen jeg blev bare bleg i det, da det gik op for mig, at fra nu af og resten af mit liv, ville det program sidde klistret fast til min nakke som et gammelt forsuttet bolche. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet genkendt. Og senest, mine damer og herrer: på en bar i Vejle, i lørdags. Jeg har ikke været i byen i Vejle i noget der ligner 12 år, men nu var jeg der med Nadja, og vi havde fandme ikke stået i den bar mere end fem minutter, før en bekendt, og nu boende i London, kommer ind af døren, ser os, og i falset råber: DET ER DA DE VILDE VENINDER! Og så gav hun en omgang.

Jamen jeg lader den bare stå. Den historie.