250 S - for skodrute

Nu er det efterhånden to mdr. siden jeg har kørt med rute 250 S. Havde derfor lykkeligt glemt, at det var den linie, som bestyres af Hitler og hans undersåtter. Chauffører, som generelt får for lidt, dem der har afsonet et kursus i anger management og som bruger for meget Old Spice, og stryger deres HT skjorter så skarpt at man kan skære sig på dem.

Havde fortrængt dem. Indtil i dag.

Vi stiger altid på, på ydre Artillerivej, hvor fortorvet ikke er spor befærdet. Og der er ved gud ikke andet at lave på det fortorv end at vente på bussen. Man spankulerer altså ikke sådan rigtigt rundt for hyggens skyld derude.

Scenariet i dag, der nær havde udviklet sig til en nævekamp mellem mig og nazi-chauffør, udspillede sig således:

Mor, plus klapvogn, plus barn på løbecykel løber i pis-øs-regnvejr hen mod bussen. Han svinger ind og vi når op på siden af bussen. Der står vi så. Foran en lukket dør. Jeg råber, om han ikke vil åbne dørene. Så er fanden løs. Og jeg kan nu huske hvem den satan er. Han er chaufføren-kan-ikke-samtale-under-kørslen-typen, som lever og ånder for rewlementer. Han er den, der fandme klapper dørene i så snart min skosål er lettet fra vejen. SLAM!

Men jeg lover dig, der skulle ikke være noget at komme efter, så jeg klasker bremsen i klapvognen før han kan nå at sige billet, og kaster mig op for at vise min billet. Belært af tidligere ture, så er det nemlig ham, der heller ikke kan kigge på billetter, når han kører. At all. Kan han ikke. Siger reglen.

Jeg bider tænderne sammen, men smiler mit venligste smil, og stikker billetten frem. Han kan knap dreje hovedet, og siger så, at han jo ikke vidste om vi skulle med og derfor ikke åbnede dørene. 'Ja, der går jo så mange på fortorvet, så hvor skulle jeg vide det fra, når du ikke gør tegn.'

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Gør tegn? En mor med klapvogn, som krydser cykelstien og er klar til at gå ind af midterdørene, som de ENESTE på Artillervej. Go figure Sherlock.

Så blev han ved. Ja han kunne jo ikke tage ansvar for om vi kom med, jeg skulle selv VISE det. Og han blev ved. Hold nu kæft en idiot.

Hvad jeg tænkte: 'Hvor fanden i helvede lærer i at køre bus? Har du ikke taget den udvidede prøve i sidespejls-teknik eller er det skjorten der strammer så meget, at du ikke kan dreje nakken? Eller sidder du så hårdt på din HT agurk, at du ikke kan snakke pænt. Er det konen? For lidt Amarone? Er der kommet the i din termokande? Var der regnvejr på den årlige ferie til Gardasøen ELLER HVAD FUCK ER DIT PROBLEM?'

Hvad jeg sagde: 'Jeg synes ikke du har noget at være sur over, men gå du hjem og be konen om et ekstra knus i dag. Det virker som om du har brug for det.'

Den strammede sgu lidt i knækflippen.