And action!

Er I klar over hvor meget det har kriblet i fingrene? Hold kæft jeg har nærmest blogget i døgndrift. Opfandt tele-blogging, og alle jer der har downloadet det, har kunnet følge med hele ferien. Smart system siger jeg bare. Virker selv i det yderste Sverige uden internet.

Til alle jer, der ikke har downloaded det, kan jeg sige, at ferie i 35 grader i det indre Sverige, med 68.000 myg på en form for konference omkring mit hoved, med en blærebetændelse og multlokum og to unger, der på hver sin måde flippede, ikke decideret er at anbefale. Især ikke, hvis man som forældre begår den store fejl at undlade at tage computeren med. 'Næ, så kan ungen sgu lære at lege i naturen'. Det barn som er 3,5 og som ikke lige sætter sig med en krimi og et tæppe.

Needless to say, at vi tog unger og Peugeot på nakken og kørte til Göteborg og tog hurtigfærgen (bemærk hurtig) til Frederikshavn da der var gået fire dage.

Resten af ferien foregik med en ekstra hånd ved vores side, så vi forhandlede om hver vores form for frihed. Jeg tog på shopping, Thure tog ud i sin kajak. Sammen holdt vi i hånd og tog til koncert. Og skred til Skagen og drak os fulde på havnen.

Og meget meget andet dejligt.

Det har været en udfordring med så små børn i tre uger. Læs: fuckingpikkerøvmeget arbejde. Men jeg synes all over vi gjorde det meget godt. Ingen brækkede da armene eller fik slået tænderne ud. Jeg tror nok at jeg fik mascara på hver dag, og hold op hvor blev jeg vild med min mand.

Nu er det hverdag. Jeppe fylder snart 1 år. Mine ben har stadig fave som to slikasparges, men mine skuldre og arme er bondebrune. Og så ser man altså bare lidt tyndere ud. Og sådan gider jeg da godt at gå efteråret i møde.

Ai det er godt a være tilbage her på bloggen.

Fik jeg sagt at det er godt at være tilbage?