lørdag den 26. februar 2011

Scor med tal

Lige om lidt sætter Thure sig ind i en Boing 747 og flyver mod Quito i Equador. Han pakker og ordner og kommer små poser med sukker-gel ned i andre poser og lukker dem sirligt. Og mig: jeg forsøger at tegne mig til lidt lir og rejser.



Og hvorfor det lige blev Hr. Skæg, det må du spørge min underbevidsthed om. Måske har jeg en forkærlighed for fjollede lange mænd med tendens til neuroser, hvis de ikke får deres daglige bogstav og tal fix. Nice. Not.

I aften skal vi, Thure (ikke Skæg) og mig sidde og holde lidt i hånd (altså efter de 7 minutter), mens jeg forsøger at sove en uge på forhånd. For i morgen klokken 5.15 damper han af.
Jeg har intet som helst noia over at skulle være alene med dem, udover tanken om at de begge to får en legoklods i den gale hals om natten, mens jeg sover.....Eller at de begge to brækker et ben i hver deres institution på samme tid. Jeg mener, hvem henter man først? Okay hjernecenter for øksemorder-tanker, tak for besøget vi klarer os den kommende uge.

ps. Jeg har en taske historie til dig i morgen.

9 kommentarer:

  1. Glæder mig så meget til updaten imorgen! Og er meget glad for at du har tegnet hr. Skæg. Har et lille minicrush på ham, det er vel sådan noget der kan ske, når man ser for meget ramasjang.

    SvarSlet
  2. Taske historie!? Nej du, vi venter spændt på sex historie imorgen. Du kan ikke snige dig uden om og da slet ikke med en taske historie! ;)

    SvarSlet
  3. Jeg venter i åndeløs spænding på Rika'en. Er den i hus? Og hvad med de 7 minutter fra København til Quito? Skyper I dem?

    SvarSlet
  4. Jeg har mødt Hr Skæg, det er falskt. Han virkede dog meget flink.

    SvarSlet
  5. Altså jeg kunne nu nok lade mig friste af en taske fremfor sex. Så jeg venter spændt :-)
    (vil nu også gerne høre om de 7 min er vejen frem)

    SvarSlet
  6. Måske er det en historie med sex, den om taskerne???!

    ;-) Stine

    SvarSlet
  7. Jeg vil høre om de 7 minutter. Er det noget vi skal kaste os over eller hvad?

    SvarSlet
  8. Jeg synes mest af alt bare du tegner helt utrolig fine palmer. Hvis jeg nogensinde skal bruge en palme i mine tegneserier, så skal du tegne den!!

    SvarSlet
  9. Jeg er også utrolig stolt af mine palmer. Men jeg er skuffet over at INGEN ser at min bar hedder 'HORNY BAR'. Endda tegnet med fine fine cirkler. Pfft.

    SvarSlet