fredag den 11. februar 2011

Kære Aalborg: tak.

Mindstebarnet er ved at blive puttet af farmand og Kasper sidder og ser Disney Sjov iført slikkepind og en japanstang.

Så e n d e l i g kunne jeg ræse ind på mit værelse her på bloggen. Vi er jo stadig på visit hjemme hos farmor i Hasseris med unger omkring benene hele dagen. Så jeg kan desværre ikke poste et billede fra i går, hvor Maren og jeg holdt foredrag i Aalborg. Men du kan smutte derover og kigge.
Og imens vil jeg bare sige tak. I var sgu et godt publikum at være hos. Altid lidt svært at gennemskue hvor modtagelige folk er for ord som 'flækket røv' og 'sur fisse'.

Men I var rare at være hos, og vi kommer helt sikkert igen.

10 kommentarer:

  1. Hej Annamette.
    Tusind tak for et godt foredrag.
    Der var bare noget jeg ikke fik sagt, og det var at vi faktisk bruger 7 minutters reglen hjemme hos os. Og det funker. Vi har det bedre end nogensinde. Men det var ikke liiige til at få det frem, for det var bare lidt for pinligt og kikset. Men tak alligevel, for det var trods alt dig der gjorde mig opmærksom på metoden.
    7 minutter er helt sikkert bedre end skilsmisse - og selv om vi ikke har råd til hotel klarer vi det alligevel :-)
    Nu har jeg en nærmest lykkelig mand, og jeg selv er blevet mere ligeglad med de deller der ryster i akten. Så: Prøv det - prøv det!
    Hilsen Karoline

    SvarSlet
  2. Takker også for et godt foredrag. Om en måned tager min mand og jeg 4 dage til London... UDEN børn (har 3 drenge). Vi glæder os som små børn og har julelys i øjnene. Men tanken om at vi slet ikke kan finde ud af at snakke sammen når vi ikke bliver afbrudt af lortebleer, "jeg er færdiiiig!", lektiehjælp og "se hvad jeg har bygget i Lego!" har da strejfet os. Og sex...hmm... måske vi bare trænger til at sove ;-)

    SvarSlet
  3. 7 minutters reglen????

    SvarSlet
  4. Tak for en super underholdende aften til både dig og Maren. Det var SÅ hyggeligt, underholdende og på alle måde rammende. Er taknemlig for, at min mand ikke render rundt og tegner "kødben" på vores vinduer - og tænker at jeg nok hellere må huske på agurkeblikket (ved næsten, hvordan det ser ud) og ikke konstant rende rundt i en konstant knibeøvelse (bliver sgu også trættende i længden) men bare finde overskuddet i hinanden - så her har vi netop lavet en "1 om ugen"-regel. Tak for indspark :)

    SvarSlet
  5. Jamen for faen Karoline, du skulle da ha råbt højt!! Helt ærligt, det giver total street cred fra min side. Synes det er fedt I gør det. Hurra til dig!

    Malene: Send et billede, når agurken er ude, jeg ved du bliver smukkere : )

    Fruz1: jamen så må du komme til vores foredrag ;) ellers kan du læse om det i det her indlæg http://fuhrmannfordig.blogspot.com/2010/08/det-tager-kun-7-minutter-men-nej-vi.html

    SvarSlet
  6. Selv tak - det var jo fantastisk! Jeg synes du var så vidunderlig og jeg vil meget gerne i lære hos dig! :) Be om!

    SvarSlet
  7. Kære Annamette

    Jeg er så en af dem der ikke kendte til din eksistens før dette her foredrag, min undskyldning eksisterer ikke, men min taknemmelighed for nu at kende til dig er stor.
    Kom endelig igen....næste gang vil jeg gøre mit til at salen bliver endnu mere fyldt. Jeg tror ikke det bliver svært.
    P.S Jeg kan ikke se en agurk uden at tænke på dig. Hvilket jeg egentlig aldrig havde troet jeg skulle sige til en kvinde.

    SvarSlet
  8. Det passer faktisk slet ikke at jeg ikke kendte til dig, for bogen "Min mor", har jeg til at stå på min hylde. Så tak for den. Jeg tror faktisk at jeg med fordel kan købe en ny og bede min mor om at udfylde den. Man kan jo som menneske ændre sig meget i løbet af ja i hvert fald 8-9 år.

    SvarSlet
  9. Jeg vil tilslutte mig koret, rigtig godt foredrag. Det var så godt.

    SvarSlet
  10. Nu var jeg ikke til foredraget, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg er målgruppen al den stund, at jeg ikke har nogen børn.
    MEN jeg vil alligevel sige, at jeg anytime ville være interesseret i at høre et foredrag, hvor vendinger som 'flækket røv' og 'sur fisse' indgik <3

    SvarSlet