onsdag den 26. maj 2010

Only in Give

Vi var i Give i pinsen. Eller, Gyw' - som de siger på de kanter. Der er så øde at der næsten triller de der græsruller hen over gaderne mens by-sheriffen står og holder vagt med en seksløber.

Men det var ligemeget. For vi havde en have. Med græs. En hund, der kunne klappes, middag serveret tre gange om dagen og 48.000 Billed Bladet og rødvin. Hvad mere har man brug for?

Nåja, det skulle da lige være en på kulturopleveren. På en af gåturene så vi nemlig dette værk:

Et stk. Opel Corsa på en giga trædiller. 'Fanden og hans pumpestok', hedder det. Værsgo' og skyl. Der var vist et par damer, der fik marmorkagen i den gale hals, da værket blev afsløret. For hvad fanden var meningen? Ja, jeg ved det heller ikke. Vi snakkede meget om det. Men forstod det aldrig helt. Måske derfor de to kunstnere har valgt at være anonyme. Altså folk kan da skære hvad de vil ud af et træ, men en diller ligefrem? Freud ville have været stolt.

Ikke mere diller-snak. For vi var også på skovtur, Diller..øh..jeg mener Thure og jeg. En vaskeægte gammeldags holden-i-hånd gå tur i en skov. Med fulgefløjt. Und alles. Meget romantisk, hvis ikke det var fordi jeg i et anfald af idioti gik ind og så Zodiac to mdr. efter min første fødsel. Har stadig skovmareridt efter det. Men Thure sagde at han nok skulle passe på mig og hvis vi så nogle onde mænd, så kunne vi bare løbe fra dem. Right? Hvem mon ville blive skåret i småstykker først? Ja jeg spørger bare.

Nå. Men på denne skovtur, så fandt jeg ud af hvorfor vi elsker hinanden. Det er fordi vi elsker at forestille os hvad dyr siger. Vi KAN næsten ikke gå forbi et dyr uden at en af os siger hvad den siger. Så kan det godt være at vi er trætte og ikke kan snakke om anden end unger, bleer, hirsegrød og trodsalder og ludbehandlede træpersienner. Men når vi stadig kan falde død om af grin over hvor fucked up de der trolde er i Give, når de har kunstværker med dillere, så ved jeg vi er langt fra Statsamtet. På den udprintede måde.

And wouldn't you know, så siger manden pludselig: 'se en veksel!'. Ah hvad skal du veksle? En veksel. Altså en dyresti. Ja så blev jeg da så meget klogere. Om min mand. Der åbenbart nu er også Søren Ryge klon.

6 kommentarer:

  1. HOLD NU KÆFT, hvor er det sindssygt! Er det Carl Mar Møller, der har været en tur i formningslokalet, eller hvodden?

    SvarSlet
  2. Det ene af dem er min eks.! Fra det Kgl. danske Kunstakademi, de lærer åbenbart meget om træ

    SvarSlet
  3. Wow.
    Jeg mangler nærmest ord.
    Og så i Give.

    Vi skal have fældet en stor birk i haven. Måske skulle man få sig noget diller ved den lejlighed. Så kan vi montere en hængekøje på den.

    SvarSlet
  4. Det der med stemmerne til dyrene kender jeg godt. Jeg er så også begyndt at give stemmer, og ikke mindst følelser, til andre ting. Klæbepuder fx. Jøps. Havde en kunde der mukkede lidt over at klæbepuderne var så meget dyrere end dobbeltklæbende tape. Og så kom jeg til at sige, at det da ikke var så mærkeligt, for klæbepuderne var jo stærkere. "de skal træne og spise sundere og alt muligt - den slags koster"
    Han købte dem. Naturligvis.

    SvarSlet
  5. Hej Fuhrmann, :)

    Det var da noget af en kunst, hvor i Give er denne trædiller. Jeg bor jo selv i 7323 Give, så jeg er da blevet noget nysgerrig efter at se den. :)
    Ja, her er stille og vi har endda også en vi kalder sheriffen her i nabolaget. :)

    Mange hilsner
    Dora

    SvarSlet