Roll over

Jeg brugte en del tid på otte hjul da jeg var barn. Jeg spiste, drak og legede med mine rulleskøjter på. Så blev jeg teenager, og så var det pinligt at stå på rulleskøjter. I hvert fald i jylland.

For jeg husker med dyb misundelse, hvordan en af deltagerne på STS sprogskolen i Bournemouth (vi husker de obligatoriske billeder fra kataloget med overglade teenagere med ens rygsække, fra det store udland...det kræver et blogindlæg, men ikke nu), ankom til intro-mødet på et par side-by-side rulleskøjter med neon-lyserøde snørrebånd. Vi var i København, og hun var københavner. Og havde høj hestehale, oversize hvid bluse og sorte cykelbukser. Og var megasej.

Jeg var fra Jylland. Lidt for buttet. Store briller. Og meget misundelig. Jeg prøvede at snakke med hende og følte mig lidt op af rangstigen, da jeg jo er født i købenavn og københavnsk var min første dialekt. OG jeg havde skriggule Converse på. Og permakrøller. Det syntes jeg selv var sejt, men det bed aldrig rigtigt på hende.

I 1995 ville jeg dog skide på om det var sejt eller ej. For nu var jeg kæreste med en af Vejles seje fyre med mintgrøn motorcykel. Og han kørte også på rulleskøjter. Rollerblades. Dengang var det über-cool at køre på Rollerblades. Og sådan startede det.

Jeg flyttede til København og tog rulleskøjterne med. Og pludselig kunne man se mig køre på ramper i Fælleren. Og være nede med skaterne.

Det er jeg så ikke mere. Er for gammel. For tyk. Og mistede mit center for balance så snart jeg fik den første ve.

Men jeg ELSKER at løbe på rulleskøjter og jeg vil gerne dele det med dig. Mest forbi vi er så skidegode til at sidde og snaaarke, men også lidt for dårlige til at lege. Jo vi er.

Så hands up, hvis du vil med ud og rulle. Her på lorteøen er der lige bygget en hel ny udendørs rulleskøjtebane med det svedigste asfalt, og jeg giver gerne tips og tricks til dem, der ikke har prøvet det før eller ikke har gjort det siden I var små. Og havde balance.

Skal du med?