tirsdag den 23. marts 2010

Den gode undskyldning


Jeg elsker når reklamer taler mig lige ind i fjæset. Det gør den her. Kunne ikke være mere aktuel end nu, hvor jeg skal forestille at være en af de mange tusinde, som er begyndt at løbe.

Og det var jeg også. Men så var der lige det med knæet, som gik amok. Det har gjort så pisse ondt at jeg ikke har kunnet gå ordentligt før i dag. Og hvor har jeg dog klynket. 'Se mig, se mig, mit knæ gør ondt, nu kan jeg ikke træne, så nu bliver jeg tyk, og nu var jeg lige kommet i gang, og helt ærligt, jeg gider faktisk godt, og hvor lang skal det vare, og hvis det er en varig skade, så kan jeg kun leve af selleri resten af mit liv, og så bliver jeg så utrolig kedelig at høre på, og så kan jeg ikke skrive, og være sjov, eller i det mindste bare være noget, jeg er faktisk helt til hundene, og ingen gider nogensinde læse min blog igen og jeg kan ligeså godt give mig til........' og så var det Thure så knastørt sagde ' så tag dog en Ipren kone og hold kæft er øjeblik.'

Det gjorde jeg så. Med de velkendte øjenbryn helt oppe i panden, på den lidende måde.

Jeg skal klart have fat i den jakke. Og det kan kun gå for langsomt.

3 kommentarer:

  1. Gælder den mon på andre områder end løberiet, for så bestiller jeg fire asap! Hvis ikke, så kan de godt tage at videreudvikle konceptet i en allerh... fart. Gad vide, hvor afskyeligt rige de mon kan blive, hvis man faktisk pakker alle undskyldninger om vasketøj, salatædning, oprydning, rengøring og fikser hele lortet dagligt?

    SvarSlet
  2. Topgrineren. Det skal jeg helt sikkert også ;-)

    SvarSlet
  3. Hi-hi.
    Dit indlæg mindede mig lige pludselig om min veninde, som kommenterede det sporty image jeg engang havde opbygget med et tørt: "Du er den eneste jeg kender, som aldrig har betalt for dit sporty image med sved"...
    Den sved lidt - og jeg holdt op med at gå i tøj fra diverse sportsbutikker... Kunne ligesom godt se, at jeg "løj" med mit tøj ;o)

    Men hvis nu den der jakke virkelig kunne fjerne alle undskyldningerne...

    Jeg er bare bange for, at den ville få mig til at "lyve" igen, i stedet for "bare" at finde på undskyldninger ;o)

    Jeg håber den virker for dig - og glæder mig da til en "statusrapport" på jakkens enestående kvaliteter.

    ;o)

    SvarSlet