onsdag den 3. marts 2010

2300 Scaryness

Helt ærligt. Hvor klamt er det, at en tilfældig stewardesse er blevet myrdet 1,2 km fra hvor vi bor. På det hotel, hvor vi tager på honeymoon på vores bryllupsdag. Det ligger nemlig næsten lige ved siden af = mindre tid på transport = mere tid i minibaren = jo fuldere kan man nå at blive før man skal hjem til ungerne igen.

Men nu går der en eller anden morder rundt, i mit hood, som ikke er fanget. Endnu. Og hvis det viser sig at han helt tilfældigt er gået op på 20. etage, banket på en dør, med et stk. stump i hånden, så er det klammere end uhyggeligt. Så kunne han i princippet ligge bag en busk og vente på mig med et stk. stump som jeg ville få i knolden. Ai mand. Jeg skider i bukserne. Skal bare slet slet slet ikke ned i nogen cykelkælder. Heller ikke selvom jeg ikke har en cykel jeg skal ned med.

I dag, da jeg havde begge drenge med på Mc D, ( Kasper er blevet hjemme og noget skal vi lave, som ....... årh ligemeget, han elsker Mc. D.) sad der en suspekt type og gnaskede en burger. Han gloede helt vildt på mig, og det skulle ikke tage mig mere end 2 sek. at udregne at han havde tjekket min bil ud og vidste hvor jeg boede. Det kan jeg sagtens forestille mig. Det var morderen.

Hader bare når et afsnit af Barnaby bliver live. Og hvorfor er den morder gået op og banket på en tilfældig dør? Hvordan kunne han vide at der var nogen der boede derinde? Hva? Hva? Hva? Det kunne ligeså godt have været mig så.

Uuuuh.

6 kommentarer:

  1. Det er så klamt... jeg mener det her er jo for pokker DK, hvor vi alle er lykkelige og skal hygge os. Jeg kan slet ikke holde det ud.

    SvarSlet
  2. Det er godt nok også en historie, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på én! Sådan noget skal bare ikke ske i nabolaget - ikke i NOGENS nabolag.

    Randi

    SvarSlet
  3. Ja fy da føj da - det ER klamt. Og folk er jo sindssyge! Men altså, bange skal du ikke være Annamette, var det måske ikke dig der lige løb 7 km. forleden? Og det var altså helt uden en morder eller noget i hælene ;-)
    KH. A

    SvarSlet
  4. Hmmm. Det perspektiv havde jeg så ikke lige fået anlagt, men mon ikke 2300 Scaryness er det sikreste sted pt.?

    Det satser jeg på... eller måske jeg alligevel skal droppe aftenens udflugt til Malmø? Nej vel! Maden er vist for god der, hvor vi skal hen.

    /Anne, Amager

    SvarSlet
  5. Så er det godt, at han nu har meldt sig selv i Malmø. Så kan I igen gå i fred på gaden ;-)

    SvarSlet
  6. Det er edderbroderemig godt den slags foregår på den anden side af øen - herovre, hvor vi er lidt tættere på stranden og Sverige foregår den slags ikke (og så ser jeg lige bort fra skuddrama 200 meter længere nede ad vejen og det der avisbud, der blev tævet ihjel 200 meter i den anden retning - jeg forstår slet ikke, at min søster i Jylland med jævne mellemrum opfordrer mig til at flytte hjem igen...)

    SvarSlet