mandag den 17. august 2009

8-7-6-5-4-3-2-1- GO!



Der er nu 8 dage til at Jeppe i bjerget kommer ud, og de fleste af mine hjerneceller bliver brugt på at neste (læs alle). Jeg vil tro, at der er to tilbage. Nemlig dem, der skal beslutte om jeg skal føde med California Coral på neglene og troppe op i pallietbukser, eller om det måske er mere passende the natural way i en yogabuks. Når nu man ved hvilken dag, det er, kan man jo ligeså godt holde en fest imens.

Og fest, det holdte Kasper i går, hvor han blev malet i hovedet for første gang. Han bestilte en sur kat, og jeg er da så forelsket i det ansigt. Så hvis vi kan lave et stk. egenproduceret flæskesteg, som er ligeså lækker, så gør det ikke noget at alting ikke er klar herhjemme. Vi har i hvert fald et par store blå øjne og kaffe på kanden. Så meget kan jeg da love.

16 kommentarer:

  1. Det er godt nok spændende med såaden et nyt menneske der kommer til verden. Superfedt at det er lige om lidt, hva?

    SvarSlet
  2. Ja det er mega fedt. Jeg glæder mig såååååååå meget til at min mave, i hvert fald delvist bliver reduceret.

    SvarSlet
  3. Laver du ikke en afsteminng så? min stemme går til pailletbukser, California Coral OG champagne:)

    Uh, det blir så spændende, altså! Også selvom man kender resultatet af forestillingen:D

    SvarSlet
  4. Ja, ja. Masser af pagne. Jeg vil stå med banner og truthorn og confetti på parkeringspladsen på mandag. Det er sgu da en kæmpe fest, hvor man kender resultatet, - og så allievel slet ikke. Og den sure mis med den dybe stemme, han er da verdens sejeste storebror!! Ps: har en helt frisk lækker lak du kan låne...

    SvarSlet
  5. Nåååh han er en fin sur kat!
    Selv om det kunne være festligt med palietter, så stemmer jeg for yogabuksen, tror på en måde det andet ville være lige overvældende nok. Men et lille trut og et flag, det ville da ikke være helt af vejen :-)
    Og såsynes jeg altså at det er HELT fantastisk at han kommer ud lige om lidt. Mmmh sådan en lille roulade...

    SvarSlet
  6. Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i hvordan det må føles, når man, som i dit tilfælde, kender tidspunkt for ens barns fødsel på forhånd. Omend ved jeg fra min nærmeste omgangskreds, at det giver en sælsom ro. Jeg fødte (heldigvis) 3 dage før termin, så jeg nåede slet ikke at blive utålmodig andet end den sædvanlige over mavens størrelse

    Superdejlig storebror :-)

    SvarSlet
  7. Jaaa, Annamette, det blir så spændende! Glæd dig ( som om du ikke gør det!) Det er mindst ligeså fedt anden gang... Kh fra Astrid, som er klar på barselskaffe på Amager!

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  9. Hvor er I bare søde allesammen. Kommer I ikke ud på barselsgangen og hepper imens. Det er blevet så moderne, i hvert fald, ovre i USA at lave en anderledes entré til sit bryllup, så hvorfor ikke give den gas på Hvidovre Hospital. Hvis I sørger for pagne, sørger jeg for neglelak.
    Jeg tror jeg er landet på neglelak og yogabuks. Og noget kashmir. Og guld i ørene, når man må have det på igen. Jeg tager billeder og laver en lille rapport ;-)

    Jette: Jeg kan heller ikke sætte mig ind i hvordan det er når det hele er så planlagt. På den ene side giver det ro, på den anden side føles det virkelig sært, at man ikke ryger ind i den der vé trance, hvor det hele går i et. Det er sådan lidt: dav, kan du skære mit barn ud her om ti minutter tak-agtigt!

    Men igen tak for jeres søde hilsner.

    SvarSlet
  10. Altså Lis, det KAN da godt være at der kan snige sig en lille palliet ind. En trusse måske. Under den hvide lækre hospitals skjorte :-)

    SvarSlet
  11. nu prøver jeg igen, med dine nye profilmuligheder - jeg har fået 3 kejsersnit, de to semi-akutte og derfor det sidste planlagt. Superfedt, og det foregik i hospitalets undertøj :-) Og vi 4 planlagte kejsersnit skulle møde kl 7 om morgenen, og først da ville rækkefølgen åbenbares, så det føltes ikke som "ti-minutter-tak" - det var nærmere 3-4 timer i hospiseng og -undertøj til at nærme sig sit nye barn.
    kh anette meldgaard ( kunne ikke bruge den med navn+webadresse? )

    SvarSlet
  12. Anette: Godt du var inde, jeg skal prøve at undersøge nærmere, så webadressen kan komme på. Indtil da må du meget gerne skrive den i feltet, hvis du har en :-)
    Det er heldigvis sådan nu, at vi fem der skal have kejsersnit skal møde på fredag, og får tidspunktet der.

    SvarSlet
  13. Astrid: Jeg finder dig til kaffe på Amager, når jeg kan gå og stå igen ;-)

    SvarSlet
  14. Hold kæft, hvor bliver det bare stort og spændende uanset hvilket outfit, du ender med at vælge. Og SÅ syret det der med at kende datoen i forvejen. Bortset fra det, vil jeg egentlig bare huske dig på, at det jo allerede ER moderne herhjemme, det der med at have et heppehold under fødslen. Har du måske ikke set det der afsnit af De unge mødre, hvor Christina fra Randers skal føde, mens hele familien venter spændt (og lidt utålmodigt?) for fodenden med franske hotdogs og cola? Hvis du byder på sådan et lille sæt, tror jeg bestemt sagtens, du kan finde en lille flok til at heppe :-D. Men tilbage til dit indlæg: Ham katten der, han er da for sød at se på! Vi ses i morgen.

    SvarSlet
  15. For fanden altså, enestående billede jeg lige fik der. Franske hotdogs, cola og veer. Jamen hvorfor ikke? Jeg har faktisk aldrig set et afsnit færdigt af de unge mødre, men det lyder da som om jeg er gået glip af en masse fødselsrelateret stof som kunne inspirere. Haha.

    SvarSlet
  16. Ej, mand, du er gået glip af SÅ meget. Såvel inspiration som ren og skær underholdning. Jeg tror faktisk, at du skal ønske dig dvd-boxen i barselsgave :-D.

    SvarSlet