Forandring fryder ... indtil det ikke gør.

Een ting har jeg lært ved at flytte tilbage til provinsen: intet har forandret sig. Intet.

Flg. samtale fandt sted i morges, m min mor og moster:

Hvorfor tager I ikke bare toget 7.47 sammen m mig, der er jo over en halv time til I skal med?
'Jamen vi har ikke pladsbillet til det tog'
Nårh men det kan I bare få ændret inde hos 7-11.
'Hva'! Ka' man DET??'
Jada.
'Nej, vi tager det vi har planlagt, for vi vil også ha kaffe og rundstykker i toget og det sælger de jo ikke når det ikke er lyntog'
Og det vil I ikke købe i 7-11?
'Nej det er jo ikke det samme'
...?..
'Vi køber det i salgsvognen'
Nåmmen så må I jo hygge jer den næste halve time, hejhej. 

Morale: når man er min mor og moster, så har man visualiseret sin tur inden. Gooooood tid inden afgang. Til at få tisset af, fundet den rigtige perron og glo ud i luften. Man har set salgsvognen for sig. Hvordan den kommer rullende ned af gangen i toget. Fuld af togvognsrundstykker, og kaffe. Ting der indikerer, at man er på rejse. Og der skal man så ikke stå og spille pendlersmart og fortælle, at man godt kan komme to min før afgang og stadig nå at flå kaffe og rundstykker ud af 7-11, gribe Metro Express og springe ind i toget.