For vi kan jo ikke holde vores kæft

"Hun havde helt glemt, HVOR meget han snakker", lød det fra lederen af Kasper og Jeppes Børnehave i morges. Citatet var fra en af de pædagoger, som er lidt i turnus med at være i vuggestuen og børnehaven, og som var med i børnehavebussen i går. Hun var den heldige vinder af at have Kasper som sidemand, der som sædvanligt havde snakket til hendes ører begyndte at bløde.

Ja, vi snakker meget. Og Jeppe, skulle jeg hilse at sige, ligger heller ikke på den lade side. Hvis han mangler ord, der skal overgå Kaspers talestrøm, finder han så bare på historier om en bus eller et tog eller stikker en lille fedtet buttet fuckfinger frem og siger: "du, en gammel lille ost." Det plejer at afføde en vis mængde reaktion hos Kasper, og så ruller rouletten, for jeg kan naturligvis heller ikke selv holde kæft. 

Derfor var jeg var noget spændt på om Jeppe kunne holde bøtten forholdsvis lukket i går, hvor jeg skulle besøge Iben & Mødregruppen. Jeg er jo selv syg med radio, og vild med det program, så jeg sprang til. Men jeg var nødt til at have ham med, da han efter fem dage med skidesyge havde den obligatoriske en-ekstra-dag-hjemme-for-at-blive-RIGTIG-frisk-dag. I kender den. Og man hænger på den. Ungen er pivfrisk og ville have godt af at komme ud blandt ligesindede, der rent faktisk gider at glo ind i bus i fem timer og opdage at det ene sæde er skævt. Dem om det. Jeg gider det ikke.

Anyways. Vi skulle i radioen og det fortalte jeg til Jeppe. At han skulle med mor på arbejde og vi skulle et sted hen hvor man laver radio. Det tror jeg han syntes var toppen, for i hvert fald hentede han sit senete yndlingsoutfit og stillede sig an.

Billedereportage følger nu:

 Du skal også have briller på mor, og så tog Jeppe et billede. Mm tak.

Hvis ikke det er den kæreste lille radiotype du har set, så må du kalde mig Mads. Eller idiot.

Han var bomstille, og meget koncentreret om Cirkeline. Man forstår det ikke.

Helt helt stille, indtil kl. 14.50. Forstår det stadig ikke.

Inden I tror jeg er børnemishandler og ville nive ham i låret, hvis han sagde den mindste lyd, skal I vide at vi på forhånd aftalte, at hvis han ikke ville være derinde eller begyndte at råbe, så måtte jeg jo forlade scenen.

Udsendelsen handlede i øvrigt om børn og er fin og relevant. Jeppe pipper lidt indimellem, og du kan høre udsendelsen her. 

Time 1

Time 2

Ps. Props til 24-7 for at være så large. Kender sguda ingen andre radiostationer, der gider at have børn i studiet i to timer.

pps. den ene gæst var Lise Ahlmann, og hun er en klog dame. Så hvis du vil læse noget fra hendes hånd kan jeg anbefale det. Ellers er der en artikel her.

ppps. Iben er en vidunderlig radiovært. Så dygtig og menneskelig og klog, at du slet ikke opdager det mens hun sender, men hun er fantastisk til at samle tråde op og reflektere undervejs og det er altså ikke vildt nemt, når man samtidig skal holde øje med chat, mails, snakke med lyttere, har tre gæster i studiet og skal trykke på knapperne. Hvis der fandtes en radio like knap, så ville jeg trykke med det vuns......okay, det er muligvis bare mig, der som gammel radiokvinde flipper lidt. Men jeg har ret. Så du kan bare være enig!