mandag den 9. juli 2012

Artikel om Længsler & Leverpostej

For et par uger siden mødtes jeg med en anden blogger. Karen Nørøxe, som skriver for Babybusiness, og som selv blogger om sit morliv her. 

Jeg glæder mig altid til at mødes med mennesker jeg ikke kender. Jeg bliver barnagtig begejstret ved tanken om hvad det kan føre til. Og særligt omkring Længsler & Leverpostej har det været skægt, fordi jeg selv har kævlet om emnet i månedsvis og derfor ikke mere får røde kinder ved ordet diller. Og sex. Og den der interviewer er også nødt til at lægge paraderne og snakke med om sex, lort og lagkage. Det har fået et par kinder, eller to, til at blusse, mens jeg selv har siddet og gnækket i skægget.

Mødet med Karen var super hyggeligt og du kan læse hvad hun fik ud af at snakke med mig her.  Jeg synes faktisk selv det er blevet en rigtig fin artikel.

8 kommentarer:

  1. Det er en rigtig fin artikel.

    Jeg har endnu ikke læst din bog, forestillinger mig at jeg låner den på biblioteket her til den kommende ferie.

    Dog har jeg allerede nu en fornemmelse af, hvad jeg kan forvente og i forlængelse af det vil jeg gerne tilføje; det er fedt når nogen tager bladet fra munden og ikke straks lægger ud med at undskylde og understrege, at man stadig elsker sin mand og børn.

    For jeg er ikke i tvivl om, at du både elsker mand og børn. Den bog, tænker jeg, er netop et bevis på, at det er værd at kæmpe for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor dit bibliotek ligger og hvor mange eksemplarer, de har af hver bog. Men hos mit bibliotek er der en sindssyg lang venteliste til den bog! Den må jo være populær :) Havde nemlig også satset på god ferielæsning - måske til jul..

      Slet
  2. Altså ikke lort vel...på den måde. I overført betydning. Og nej jeg rødmer heller ikke ved at sige diller, det var the extended version af det jeg mente. Fedt at sidde her og kommentere på min egen blog. Gotta come i gear igen.

    SvarSlet
  3. Jamen damer I skal da købe den så ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg har den liggende i et skab på toilettet. Så kan jeg lige læse lidt videre i den, når jeg går for mig selv nogle gange om dagen her i ferien. :) Det kan anbefales ...!

    SvarSlet
  5. Jeg læste artiklen på babybusiness. To minutter senere var jeg på bibliotekets hjemmeside - ventetid 4-5 måneder. Jeg traf en hurtig beslutning og købte bogen på nettet. Og jeg køber ellers aldrig bøger for jeg foretrækker at låne dem i stedet. Bogen kom med posten til middag. Og er nu læst. Yes! Den var superfed og sej og inspirerende. Øv! Den var alt for kort. Tak for inspirationen - der skal sgu andre boller på suppen her i huset...

    SvarSlet
  6. Jeg er lige blevet færdig med bogen i går aftes - tak for indsigt. Fantastisk bog, som virkelig rammer hovedet på sømmet! Det er jo alle de ting som jeg godt ved er i vejen og som jeg skal gøre noget ved.. i morgen...
    Men åh, hvor irriterende at der er så mange fejl i bogen. Talte mindst 6 sætninger, hvor f.eks. verbet manglede. Det ene endda på første side. Øv.

    SvarSlet
  7. Kære Annemette,
    Tak for en fantastisk befriende bog. Den ramte mig lige i hjertet, fordi jeg oftest møder de kvinder, der forskønner deres rolle som mor. Men også fordi, at min mand ikke undslap sclerosen, mens din gik fri. Bogen har fået mig til at indse, at mange af vores problemer ikke blot skyldes sygdommen, men ganske enkelt familielivets luner.

    SvarSlet