Ryd op i dit rod, Rodehoved!
Min mormor havde skabe fuld af alverdens ting, min morfars
værksted var et stort kludder af skruer og værktøj, min far har tapetseret sine
vægge med gamle billetter fra den sidste færgetur over Storebælt, gamle
medaljer og billeder af hele hans liv og levned. Min mor har en ting med
sofaer. Og taget betragtning af at hun ikke huser en storfamilie, så er det
bemærkelsesværdigt at hun har hele fire sofaer i hendes hjem. Og paradoksalt,
når hun er typen, der aldrig sidder ned i fem minutter. Det er alt sammen meget
hyggeligt og min mor kommer da ikke til at mangle sofaer de næste 20 år.
Så er der mig. Jeg diskuterer jævnligt med min mand om hvem
der roder mest. Jeg synes det er ham, klart det er ham, selvom jeg konstant
render rundt og leder efter mine nøgler, mine papirer, eller den højre sko.
”Hvor f*nden er den nu henne”, er ofte en sætning man hører mig sige. Selvom
jeg naturligvis messer den i stilhed, så jeg ikke bliver afsløret som
rodehoved.
For der er nemlig det med mig, at jeg er rigtig god til at
gemme mit rod i pæne kasser fra Hay, så man ikke sådan lige ser det. Et trick
jeg har arvet fra min mor, der som en anden David Copperfield smider lagner hen
over alle de flyttekasser, som står og glaner i kælderen og som hun ikke har fået
ordnet endnu. PUF! Og væk er de. Skide nemt.
I lørdags sad jeg dog selv og glanede lidt i sofaen og mit
blik gled hen over alle vores bøger i reolen. Det stoppede ved bogen Ryd op i
dit rod, som er en gammel svend, men som sjovt nok stod uberørt i reolen med
nye friske sider.
Jeg hev den frem og begyndte at bladre lidt sporadisk i den,
og stødte på ord som Feng Shui, Space clearing og pugementalitet. Nånå. Men jeg
læste videre og videre og gik efter ti minutter ind i mit soveværelse, som jeg kunne
forstå på bogen var mit velstandsområde. Altså det område der ifølge Feng Shui
principper, repræsenterer min velstand. Eller familiens velstand.
Godt så. Jeg satte mig ned og kiggede på min velstand. Og på
det rod, der foregik i soveværelset. Jeg åbnede mine fine kasser fra Hay, og
kunne efter nogle minutter konstatere at der lå alt fra kærestebreve, til
perleplader, smykker, gamle kvitteringer og falske spøg og skæmt tænder. Min mand havde seks kasser stående med
gamle aviser og magasiner han ikke har åbnet i seks år.
Så gik jeg i gang med at rydde op.
Det er et lille rum, men det lykkedes mig alligevel at fylde
jeg fire store Netto poser med skrald. Jeg åbnede en skuffedarium vi har
stående og fandt til min overraskelse fire skuffer fulde af ledninger og stik
til computere, som guderne må vide, hvor kommer fra. Det lignede en afdeling af
Elgiganten, og skulle man forstå forfatteren til bogen Ryd op i dit rod, så er
ledninger i soveværelset som at flashe tusinde djævle i kirken. Det er no-go.
Det er fy. Det må man ikke. Javel.
Efter fire timer fik jeg kortlagt mit soveværelse. Jeg ved
nu præcis hvad der står hvor og hvad jeg skal gemme. Mine falske tænder fx - man
ved jo trods alt aldrig hvor meget krisen begynder at kradse og falske tænder
kan redde alt. Så er det sagt.
Men hvad skete der så efter den oprydning i mit såkaldte
velstandsområde, efter min såkaldte Space clearing? Jo ser du. Jeg fandt to
gavekort til en lækker café, som jeg havde glemt alt om. Jeg fandt det, der
bliver til en fin gave til min mor. Jeg fandt den ring, som jeg har ledt og
ledt efter i lang tid. Dagen efter modtog jeg ud-af-det-blå en ret lukrativ
gave fra en kunde, nogle fine glas fra en anden samarbejdspartner, en check fra
mit forlag for noget bogsalg, som jeg ikke vidste skulle komme nu, og
slutteligt ringede min forlægger og sagde, at min bog var ankommet fra
trykkeriet. Jeg solgte vores cd’er, som har ligget og gloet i et hjørne i 200
år og tjente 500 kr. Nu skal vi ikke tale om overtro og nisser og den slags, men
det var da pudsigt.
God oprydder!
