Hokus pokus mig i fokus

For at gøre en lang historie kort, så er jeg kommet lidt vel hurtigt ud af dagpengeland. Og så har jeg ikke sagt for meget.

Det er noget med at få lettet røven i et vist gear og så ellers stikke afsted i en allerhelvedes fart mod nye højder og en lidt sjovere bankkonto.

Ja jeg taler i koder.

Men fordi Krak ikke vil give mig 10 millioner for tabt arbejdsfortjeneste, så er jeg nok nød til at skaffe mig et arbejde og det i en hulens fart.

Det er jo så herligt at skrive alle andre menneskers tekster og det er jeg i al beskedenhed rigtig god til. Det er skideskægt. Jeg er også god til at skaffe kontakter til andre mennesker og til at sælge. Nu sidder jeg så her. Med min egen butik og skal forestille mig, at få alle de produkter på en form for hjemmeside eller blog eller bibelsk tavle, så man i det mindste kan læse om hvad det er jeg kan. Men kender I det? Ens egne ting, uuuh så kunne man pludselig gøre det liiiiidt mere lækkert, få liiiiidt flere lækre ord flettet ind. Hold nu kæft altså.

Men jeg skal rubbe neglene og prøve ikke at gå i panik imens. Det er lidt svært. For jeg er ikke sådan vanvittig populær herhjemme. Selvom jeg har forsøgt mig med forklaringer som: 'det er også vigtigt, at jeg får tid til at pleje min kunstneriske side, og noget med kappe, blød hat og hav og inspiration. Det virkede ikke. Muligvis det med kappen, hvis altså bare det gav plus på kontoen.

Så hvis I ser mig, iført kappe og blød hat, ovre på Amager Fælled, så må I venligst ikke forstyrre mig midt i vigtigheden. Midt i den gode idé. Medmindre I har et godt job til mig. Eller et glas rødvin. Barolo helst. Eller Amerone. Fuck det, bare en cola zero.

Ps. jeg er også god mod dyr, hvis du skulle finde på at anbefale mig. Og jeg elsker tøj. Og jeg kan også godt snakke rigtigt længe. Jeg kan også godt være meget sjov. Og underholdende. Og hvis det virkelig gælder, så kan jeg være overbevisende klog. Sådan så jeg næsten selv tror på det. I virkeligheden ser jeg Til Middag Hos og læser Se&Hør.