mandag den 19. april 2010

Husk hvad blomster kan gøre

Den fine lille blomst


Guderne skal vide, at jeg ikke er blomstertypen, der lige finder en smuk Bellis eller noget andet for den sags skyld. Eller lægger mærke til, hvornår det er tid til at plante i altankassen. Jeg kører heller ikke land og rige rundt efter blomsterhaver, så jeg kan fordybe mig i æstetikken omkring blomster.

Altså jeg elsker blomster. Og jeg ville ønske, at der hver dag kom et bud med blomster, så jeg kunne sidde og nyde dem.

Men jeg synes de er så besværlige. Så skal de vandes. Så glemmer man det. Så falder de sammen. Så bliver vandet gammelt. Så får man dårlig samvittighed over ikke at være sådan en der ikke engang kan finde ud af at tage sig af blomster. Oveni alt det andet.

Men i går skete der noget, som fik mig til at tænke lidt på effekten af blomster. Kasper fandt et lille bed med blomster. Kiggede grundigt på dem og så op på mig og sagde: 'se mor, se den smukke blomst.' Vi plukkede den og tog den med hjem.

Kasper ville have den i en vase og sagde meget beslutsomt, at den skulle stå foran hans seng, så han kunne kigge på den inden han sov. Det fik han så.

Da han stod op, ville han gerne have den med ind i stuen så den kunne stå foran ham mens han så tegnefilm, og den skulle også med på til bordet, mens hans spiste havregrød.

Så måske, tænkte jeg. Måske skulle jeg alligevel blive venner med en blomst?

4 kommentarer:

  1. Nårh, hvor sødt...det er dejligt, når de små størrelser, får én til at tænke en ekstra gang over noget eller revurdere sin opfattelse af noget:)

    SvarSlet
  2. Altså hvis ikke Interflora napper den historie og får kædet den til noget kommercielt!
    Men det smukke er vel netop det helt lille bitte og spontane - jeg synes, din Kasper lyder fantastisk :-) (og håber, at han ikke bliver alt for ked, når han må finde en erstatnings-blomsterven om nogle dage ...)

    SvarSlet
  3. Husk, når blomsten er død, er den bare flyttet ud på en gård til nogle venlige mennesker.

    SvarSlet
  4. Ha ha Maren, det er fandme sjovt.
    Nu er jeg jo en af dem, som med ligeså haveglad veninde under armen kører land og rige rundt og leder efter blomsterbede vi kan stønne over.
    Du er velkommen til at sende ham Kasperdrengen nordpå og så skal han få staudebed og roser og grønsager, frugtbuske og kanin i lange baner (han må godt tage sin mor med :-)
    Kh Katrine

    SvarSlet