tirsdag den 6. april 2010

Tatoo or not to do

Skrev jeg for nogle timer siden, at jeg ville have en tatoo? Ja det gjorde jeg. Og fandme om manden ikke sagde, at han kunne lave den på torsdag. Denne uge! 16.30. Fuck.

Aaaaaarh, jeg kunne da godt have ønsket mig lidt længere tid. Det er jo for fanden lige om lidt. Ikke fordi jeg skal have lavet et Amager-stempel, but still. Tør jeg? Vil jeg? Er det cool? So last season? Det er jo, næst efter børn, det mest sindsyge, som aldrig går væk. Det er lidt farligt. Og hvor mange gange har man ikke hørt folk sige, 'ja, jeg startede også bare med en lille stjerne under højre storetå', og så sidder de året efter med Lisbeth Salander tatoveringer helt op til ørene.

Nå. Nu er tiden booket, og jeg lover jer en fotoreportage fredag.

24 kommentarer:

  1. Du er SÅ sej! Glæder mig til fotoreportage :-)

    SvarSlet
  2. Sejt! Bare lov mig (LOV MIG!!!!!) at det er et godt sted og ikke et af dem hvor de putter benzin i farverne....!

    SvarSlet
  3. FUCKED UP!
    Jeg stemmer for.
    Men ring lige inden du også af ren barselstrummerums-panik bestemmer dig for at få ringe i fjappen.

    SvarSlet
  4. For crazy!
    Jeg har en. Er ikke Salander-sprunget ud af skabet (endnu?), men det er den fedeste koldsveds-ud af kroppen-oplevelse på en sær måde.
    Er det så et Amager-røvgevir, du går efter?

    SvarSlet
  5. @ Dorthe: Benzin, hm, han virker ret økoagtig og har været der i 100 år og vundet priser og klæder sig i weekenden ud som viking på den proffesionelle måde, så jeg gætter på at der ikke er meget benzin der. Men godt tip/advarsel ;-)

    @ Maren: ringe i fjappen, du siger noget..måske skulle man....nå. Det er en gammel idé. Men måske går jeg i panik senere og får tatoveret et dødeningehoved på førnævnte sted. Tag dén Thure!

    SvarSlet
  6. Det glæder jeg mig til at se! Men som din ældste (som i født for længe siden) læser er det min pligt at være den, der siger, at du ikke må få farvestof under huden, der ikke er tilstrækkeligt deklareret.
    Enjoy!

    SvarSlet
  7. Det var godt - vi kan lide økoagtige tatovører! ;o) Læste bare lige her: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1321653.ece fornylig og det er jo ikke godt at miste benene... Der er også tips til hvordan man sikre sig. Glæder mig til at se dem! Og ja det er rigtigt man starter med en lille en og så lige pludselig har man op til flere. Min lille stjerne udviklede sig i hvert fald til alle ribbene på den ene side... Så pas på! ;o)PS. tag en mad der kan holde dig i hånden - det gør sgu ondt... <3

    SvarSlet
  8. Ved du hvad du skal have lavet? Det er nu også en fristende tanke... Min kære (gamle) far råber altid op omkring hvordan sådan en tatovering ser ud på 80 år gammel hud. Men til den tid tager jeg sgu nok alligevel ikke tøjet af nogle steder hvor andre end min mand kan se det, så who cares?

    God fornøjelse :-)

    SvarSlet
  9. Ligesom med børn, så gør det lidt ondt at få dem, så meget desto sejere at have dem ♥
    Enjoy!

    SvarSlet
  10. Søde Annamette, nu bliver du nok nødt til at sende mig en mail med svaret (altså, hvad du skal have lavet). KAN ikke vente på alt sådan noget fotosjov. Jeg tror nok, at dem, der tror, de ved noget, siger, at det er sooooo last season, men JEG har to tatoos og føler mig for det meste cool (gør jeg det ikke, er det i hvert fald ikke pga. af blækklatterne), så jeg siger bare til mig selv, at jeg er på forkant med moden. Alle enhver ved jo, at mode er cyklisk, og før man kan nå at blinke, ved jeg bare, at farvede roser er herretrendy igen. Og jeg ved også, at jeg synes, du er herresej! God fornøjelse (jeg er måske lidt misundelig) :-). Kh. Louise

    SvarSlet
  11. Annamette, tatoveringer holder maks. Jeg har seks af slagsen (og ikke nogen af dem er en amager-streg) og jeg elsker dem. Jeg husker min allerførste, den var så lille at man skulle bruge lup. I dag er den malet over med en kæmpe drage... glæd dig og god fornøjelse :)

    SvarSlet
  12. Gud i himlens navn, så lidt jeg ved om mine veninder. Men det er jo heller ikke så tit vi ser hinanden nøgne. Og en kæmpe drage Frederikke, fuck mand, hvor sej en mor er du lige.
    Og Lea. Og Louise. Har I OGSÅ tatoveringer?? Jamen jamen. Jeg glæhæder mig, selvom jeg er lidt bange. hihi, og nej Louise du får det ikke af vide.

    SvarSlet
  13. Cool!

    Glæder mig til at se hvad du har fundet på. Ja og til jeg selv skal mishandles i New York hos en nøje udvalgt tatovør der forhåbentlig ikke putter benzin i mit blod!

    SvarSlet
  14. ....lad nu være med at være en hater på amagerstregen, nogle af os vidste ikke bedre, og her på Fyn var det meget cool...dengang

    SvarSlet
  15. Hahaha Prophecy, så du ikke Chanels show i år? Der var der tribal tatoveringer over hele linien, så måske Amager-stemplet får en opsejling igen. Jeg hader dem ikke, I er bare en udsat gruppe. Men det var dem med sømands-tats også engang, og sese, de er ve dat være in igen. Har du flere?

    SvarSlet
  16. aj, la vær Annamette......

    SvarSlet
  17. jeg har også selv to. Den ene fik jeg da jeg var 17 år og på veninde tur i Tyrkiet, måske ikke heeeelt så sikkert hvis man tænker "leverbetændelse" men det tænkte mig 17 årige hjerne ikke, og HELDIGVIS slap jeg.
    Senere fik jeg en stor stjerner på håndledet, INDEN alle poptøserne i samlet flok besluttede sig for at de også skulle ha en. Jeg har i det mindste en "go grund" min datter hedder nemlig Stjerne til mellemnavn... ja ja i know Hippie..

    SvarSlet
  18. For fanden mand, det er jo ikke til at holde ud. Ventetiden altså. Nåm, jeg forstår ikke, at du (og de fleste andre af mine veninder, har jeg erfaret med tiden) ikke har opdaget i hvert fald min ene tatoo. Den sidder nemlig i nakken, og jeg var meget glad for den, indtil det gik op for mig, at alle de unge piger fra Paradise og H&M og bylivet ogogog har sådan én. Det var MIG (og lidt Helena Christensen), der fik den først, og nu ligner jeg i stedet en gammel, tyk mor, der prøver at efterligne de unge. Den anden tatoo, gider jeg ikke tale unødigt om lige nu. Det er nemlig sådan en, jeg er vældig meget på forkant med :-D.

    SvarSlet
  19. Oh så du har et hjerte i nakken? Eller er det en stjerne? Og den anden, sikke en cliffhanger, en rose på røven?

    SvarSlet
  20. den anden må da være et amagerstempel :D

    SvarSlet
  21. AM: Du er helt forkert på den med det hele :-P. Og jeg fortæller først om mine, når du fortæller om din :-D.

    SvarSlet
  22. En sjov een hjemme fra os: "Da min mor var ung, fik hun en tatovering nederst på ryggen, nu sidder den nærmest på røven" - citat min søn, da han var 10 år. Ha ha ha (han har ret).

    SvarSlet
  23. Selected-scenes: den husker jeg, jeg tror heller ikke han har blæk nok til at tatovere min lænd.

    SvarSlet
  24. Helle for at du skal ha' et anker og noget tovværk og en hulapige, der vrikker med hofterne når du spænder dine muller!!!

    SvarSlet