Molbonyt (bedre kendt som Metronyt)

Det er ved at være noget tid siden, at I har hørt om de horn jeg har i siden på min ellers så elskede Metro.

Men hør lige her. Det her er simpelthen så papnæse-idiotisk, at jeg ikke kan holde mig fra at skrive om det mere. Det er så dumt. Fik jeg sagt dumt?

Ham der i sin tid har bestilt elevatorer til hele fucking Metrosystemet, har i dén grad sprunget den side over i elevatorhåndbogen for dummies, der omhandler sensorer.

Det er nemlig sådan, at når solen skinner på Sundby st. og klokken er 16.30, så kan dørene ikke lukke. Den står nemlig og stråler direkte ind på sensorerne, som så tror, at der er folk på vej ind og derfor står dørene og klaprer ud og ind. Hooooooold nu kæft.

Men den kloge narrer som bekendt den mindre kloge og en dag, da jeg demonstrativt stod i elevatoren med unger ud over det hele, kom den næste Metro rullende forbi, og lige i det, den holder stille i nogle sekunder, så lukker dørene. Og hvorfor? Fordi så skygger Metro-toget for solen.

For satan, hvor er jeg klog mand. Cavling pris coming up.

Nåmmen, siden den dag, har jeg fået adskillige medpassagerer til at stå 10 cm. foran døren med armene op over hovedet indtil dørene lukker. Jeg siger jer det er sjovt. De tror jeg har skjult kamera med. Kasper er holdt op med at spørge, hvorfor manden står så mærkeligt. Han ved nemlig godt, at mor har fat i den lange ende.

Reaktionen er næsten altid 'det var satans' og jeg gnækker og bliver et lidt bedre menneske ved at narre HELE Metroselskabet.

De skal sgu ikke løbe om hjørner med Mutter.