Tilbage fra fremtiden

Så kunne jeg være her igen. Jeg har været på strækmarch. Ude i det der liv andre lever og ordne. Dingen und sachen.

Sagen er nemlig den, at jeg sjældent når hjem på en 2-zoners billet med Jeppe på slæb og jeg er altså heller ikke blevet klippet siden efteråret 2008. Ja det er rigtigt. Og da jeg sagde det højt nede i frisørsalonen i dag, så grinede alle. Meget højt. Jaja, svarede jeg, men I skulle fandme bare vide, hvordan det er at kaste op i 60 uger de seneste 3 år.
Nååå, så kunne det nok være de fik næsen ned i Se& Hør igen. Indtil jeg kom i tanker om at jeg ikke havde fortalt hvorFOR jeg dog havde kastet så meget op. Og de sekunder der gik før jeg fik fortalt at det var fordi jeg led af svær graviditetskvalme, så kunne jeg jo ret beset være VIP medlem af AA-klubben.

Men helt ærligt. Det holder sgu da heller ikke. Fra I DAG vil jeg aldrig aldrig mere have dårligt hår. Så er det sagt. For se hvor pænt det blev:



Hvor var det jeg kom fra? Nåjo. Den virkelige verden.

Jeg hyrede svigermor over og så har jeg givet den gas de sidste tre dage. Jeg har shoppet. Sådan rigtigt. Købt rigtigt tøj. Ikke Liberty bukser. Men selvsiddende strømper fra Woolford, neglelak, fede t-shirts, en jakke, strømper, en kjole mere, og så kaffe uden afbrydelser. Oh hvilken fryd.

Jeg har også været på kursus. Jeg går nemlig til Business Bootcamp hos de lækre kællinger: Mette og Pernille. Og jeg lover jer det er godt. For i hede hule helvede man lærer noget. Åh der er så meget jeg kunne fortælle, men det kræver et blog-indlæg for sig. Og det får I.

Bare ikke nu. For i morgen går turen til Jylland. Up north. Og jeg skal selv forestille mig at køre med ungerne derop. Altså som i: alene i bilen med ungerne. Vi skal med færgen, og have madpakker, og jeg kan ligenu ikke rigtigt forestille mig andet end at be til en eller anden om at det vil gå smertefrit. Og skal der være lortebleer, så lad dem for guds skyld komme synkront. Tak.

I hører nærmere.