lørdag den 24. april 2010

Pral

Ved I hvad jeg synes? Jeg synes satme jeg er cool. Er alene med begge unger og har slet ikke været hidsig eller ved at springe ud på Metroskinnerne. Nuvel, jeg måtte servere M&M's til Kasper kl. 7.35, men tacklede ham indenom ved at give ham krymmel på havregrøden. Hans øjne blev så store som thekopper for DET vidste han godt var no go. Og så var det MIG der gjorde det. Han blev helt rød i hovedet af begejstring og hviskede med sin lille bitte mindste stemme: vi siger ikke noget til far vel? Og nejda, det gør vi ikke. Højst at vi selvFØLGElig har spist rigtig mad inden alt det sjove.

Vi har endda været på legeplads, med madpakker, og dem der har prøvet at skulle ud af døren med 3 årig og baby og sig selv og madpakker og mælk til lillen og solbriller og ekstra bukser til den store, ved godt at det er der man bider tænderne så hårdt sammen at de er ved at falde af.

Og jeg ødelægger det hele ved at sige det højt. Men så har jeg nydt det så længe det varede.

Ligesom når man spiser kagen før aftensmaden.

4 kommentarer:

  1. Sidder og mangler den der "synes godt om" knap fra facebook :-)

    SvarSlet
  2. Hold da helt op det tager jeg hatten af for.
    Jeg kan godt nå at få lidt sved på panden, og nervøse trækninger nogen gange når jeg skal ud af døren, og jeg har kun en baby på 8 måneder at gøre klar.

    SvarSlet
  3. Totalt i orden :)
    Jeg vil også have krymmel på min morgenmad, nu!

    SvarSlet
  4. Kære Annamette tak for et dejligt aftenssmil - sidder her og tænker, mon hun kender til Slynger? så har du i det mindste begge arme fri til den 3-åige, når du har den 8 mdr. godt monteret - en guds gave til moderne kvinder.

    SvarSlet